Man­den bag pla­ka­ten: »Ja­zzen er som li­vet fuld af fan­ta­sti­ske pro­ble­mer«

Jo­hn Kør­ner lyt­te­de til ja­zz, mens han la­ve­de festi­val­pla­kat.

Jyllands-Posten Søndag - - Krydsord Bolig - ASTRID LOU­I­SE RAS­MUS­SEN

Pla­ka­ter­ne er med til at ty­de­lig­gø­re den sam­ta­le, der fø­res mel­lem ja­zzens lyd og bil­led­kun­stens for­mer og far­ver.«

Så­dan har ja­zzskri­bent Chri­sti­an Munch-han­sen be­skre­vet Co­pen­ha­gen Ja­zz Festi­vals of­fi­ci­el­le pla­ka­ter. Gen­nem knap 40 år har dan­ske kunst­ne­re skabt pla­ka­ter­ne, som i dag står som selv­stæn­di­ge vær­ker.

I år har bil­led­kunst­ner Jo­hn Kør­ner la­vet pla­ka­ten, og i den for­bin­del­se har vi ta­get en snak med ham om vær­ket og dets re­la­tion til ja­zzen.

Jo­hn Kør­ner, du har ma­let årets festi­val­pla­kat. Hvad fo­re­stil­ler den? »Den fo­re­stil­ler en per­son ved en slags synt­he­sizer. Det er den simp­le kon­struk­tion. Men bag per­so­nen er der far­ver og mo­ti­ver, som mest af alt ta­ler til en form for san­se­lig­hed. Musik er jo net­op no­get, som ap­pel­le­rer til san­ser­ne. Og i bil­le­det vi­ser sig de man­ge per­spek­ti­ver, man kan drøm­me sig ind i.«

Re­præ­sen­te­rer ram­mer­ne i bag­grun­den for­skel­li­ge uni­ver­ser? »For mig kan musik i hvert fald op­le­ves som for­skel­li­ge uni­ver­ser. For­skel­li­ge lag, så at si­ge. Bå­de hi­sto­ri­ske, men og­så de for­skel­li­ge lag af til­ste­de­væ­rel­se.

Og det var de re­flek­sio­ner, som var in­spira­tio­nen bag pla­ka­ten. Jeg tænk­te: ”Der er i for­vej­en la­vet 40 pla­ka­ter, hvoraf fle­re af­bil­der ja­zzmu­si­ke­re, fad­bam­ser, kla­ri­net­ter og saxo­fo­ner”. Hvis min pla­kat ik­ke ud­vik­ler kon­cep­tet på en el­ler an­den må­de, så kan det væ­re li­ge me­get. Der­for har jeg for­søgt mig med en me­re fu­turi­stisk til­gang. Den er ik­ke mønt­et så me­get på Kon­gens Ha­ve og Nyhavn, som den er på mu­sik­ken i sig selv. Tan­ken var en form for ind­gang til den mu­si­ske ver­den.«

Lyt­te­de du til ja­zz, mens du ma­le­de? »Ja, sim­pelt­hen. Jeg har al­tid musik om­kring mig, når jeg ar­bej­der. Det sæt­ter gang i min kre­a­ti­vi­tet. Og ja­zz, sy­nes jeg, er vir­ke­lig cool. Det er en gen­re, der i høj grad ap­pel­le­rer til det po­e­ti­ske tan­ke­sæt. Hvor po­p­mu­sik­ken er me­re klart skå­ret ud, er der for mig me­re plads til for­dy­bel­se i ja­zzmu­sik­ken. Så det var en skøn op­ga­ve.«

Hvad er an­der­le­des ved at la­ve et værk, der på sin vis og­så er en re­k­la­me­søj­le? »Nu har jeg end­nu ik­ke haft pla­ka­ten i hån­den, men jeg ved, at tek­sten ik­ke fyl­der me­get. Så i vir­ke­lig­he­den er det mest af alt et spørgs­mål om at re­pro­du­ce­re det ma­le­ri, jeg har la­vet, så det kan kom­me ud og hæn­ge i by­en. Og det er no­get, jeg kan for­stå, for her er det med til at kom­mu­ni­ke­re med for­bi­gå­en­de. Det gi­ver enormt me­get me­ning for mig, som el­sker at kom­mu­ni­ke­re med men­ne­sker om det ma­le­ri­ske. Så det, at bil­le­det fin­der vej ud i by­bil­le­det, sy­nes jeg ba­re er fan­ta­stisk.«

Du har, si­den din af­gang fra kun­sta­ka­de­mi­et i 1998, cir­ku­le­ret om ”pro­ble­mer”. Hvad går det ud på? »For mig er pro­ble­mer den ben­zin, vi skal bru­ge til at be­væ­ge os gen­nem ver­den og ar­bej­de ak­tivt med det, vi mø­der på vej­en. De er kærkom­ne ud­for­drin­ger, der fri­gi­ver og ge­ne­re­rer en mas­se ener­gi. Der er en kre­a­tiv pro­ces, som bli­ver star­tet, når et men­ne­ske ser no­get, der er me­get pro­ble­ma­tisk.«

Har pro­ble­mer­ne og­så fun­det ind på pla­ka­ten? »Hvis man goog­ler mi­ne pro­ble­mer, så vi­ser de sig som æg, der står på høj­kant. Og ja, det er en til­ba­ge­ven­den­de form, som og­så er at fin­de på pla­ka­ten. I ho­ri­son­ten bag­ved er der no­get, der ly­ser op og funk­ler som stjer­ner. Det er en hel mark af pro­ble­mer.

Det er godt at sam­le på pro­ble­mer, og der­for sy­nes jeg, det er ret smukt, at der står en per­son med en pro­blem­mark i ho­ri­son­ten bag sig. Det er nær­mest, som om det er ved­kom­men­des af­grø­der. Pro­ble­mer, som per­so­nen har dyr­ket og skabt.

Det er en fan­ta­stisk tan­ke, at man kan gem­me på si­ne pro­ble­mer og væ­re stolt af dem, frem for at bru­ge dem til at fø­le sig kræn­ket over det ene og det an­det. Vi skal da stå ved vo­res pro­ble­mer og an­er­ken­de, at de er en grund­læg­gen­de del af os.«

Er det no­get, der vi­ser sig i ja­zzver­de­nen? »Ja, ab­so­lut! Ja­zzen er som li­vet fuld af fan­ta­sti­ske pro­ble­mer. Og igen­nem hi­sto­ri­en er der man­ge sto­re ja­zzkunst­ne­re, der har haft kæm­pe­sto­re pro­ble­mer af den ene el­ler an­den art. Men det æn­drer ik­ke på, at de har la­vet stor kunst.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.