Ti­de­van­det, storm­flo­den og over­svøm­mel­sen spil­ler ho­ved­rol­len i mars­klan­det

Det fla­de eng­om­rå­de er lan­dets stør­ste og har sin helt sær­li­ge na­tur­hi­sto­rie, skri­ver Hans Ed­vard Nør­re­gård-ni­el­sen her i et ud­drag af sin nye bog “Tøn­der­mar­sken”.

Jyllands-Posten Søndag - - Natur Det Sker - HANS ED­VARD NØR­RE­GÅRD-NI­EL­SEN SØN­DAG DEN 23. JU­NI 2019

For en frem­med barsk og fat­tigt … Skøn­ne land! Dit stren­ge åsyn kun den frem­me­de du vi­ser,« skrev A. Egeb­jerg Jen­sen i 1922 om mar­sken, og som læ­rer på Tøn­der Stats­sko­le vid­ste han, hvad han tal­te om.

Og det er jo sandt, at mar­skeg­nen ik­ke er ind­la­den­de, men ser si­ne gæ­ster un­der­sø­gen­de an, af­ven­ter med en smu­le for­be­hold, så beg­ge par­ter kan nå at dan­ne sig et ind­tryk af, hvad det er for en per­so­na­ge, man har for­an sig.

Tøn­der­mar­sken har sin hi­sto­rie, og at den ser ud, som den gør, har og­så sin. Lad os pej­le os ind på den:

Det nu ned­lag­te Tøn­der Amt ud­gør den ve­st­li­ge halv­del af Søn­derjyl­land. Mod øst føl­ger det de sto­re he­desog­ne Højst, Rav­sted, Byl­derup og Ting­lev. Mod syd føl­ger bå­de amts­græn­sen og rigs­græn­sen de nu del­vist ned­lag­te vand­løb Skelå, Gam­melå og Søn­derå til Møl­le­bæk, hvor­fra de gen­nem Magi­ster­kog når ind i Rud­bøl Sø for at fort­sæt­te ud gen­nem især Fre­de­riks­kog. Den sam­le­de græn­se mod Tys­kland ud­gør 68 km, og he­le am­tet hen ved 1.200 kvm.

Om­rå­det lig­ger gen­nem­gå­en­de lavt, re­lief­svagt hed­der det, og der er kun få høj­de­d­rag, som løf­ter sig me­re end 40 me­ter over ha­vet, me­dens halv­de­len lig­ger un­der ti­me­ter­kur­ven. Hvert år

gik de sto­re åer over de­res bred­der, og van­det strøm­me­de over de la­ve en­ge, ud mod ha­vet. Det ef­ter­lod mar­ker­ne vel­gø­de­de af al­le de næ­rings­stof­fer, som van­det hav­de bragt med sig, og li­ge så pla­ne som et stu­e­gulv.

Der­for var det in­gen sag at slå hø­et og få det bragt til tør­ring i væl­di­ge høla­der, som var byg­get på fi­re bæ­ren­de pæ­le.

Ta­get hvi­le­de di­rek­te på hø­et og blev holdt på plads af pæ­le­ne, der ra­ge­de op gen­nem hver sit hul, og der­for sank ta­get i takt med, at man brug­te af hø­et.

På grund af fa­ren for over­svøm­mel­se og storm­flod har be­folk­nin­gen i mar­sken til al­le ti­der be­stræbt sig på at læg­ge de­res hu­se og går­de så højt som mu­ligt; men den la­ve kyst lå som et op­lagt og let of­fer for de storm­flo­der, der har væ­ret med til at præ­ge eg­nen.

En af de først kend­te og mest sag­noms­pund­ne er nå­et frem til os på hol­land­sk som ”De gro­te man­dren­ke”. Den fandt sted i 1162, og der fulg­te en af sam­me ka­ta­stro­fa­le om­fang cir­ka 200 år se­ne­re, midt i det 14. år­hund­re­de. Om den vil man vi­de, at mindst 25.000 men­ne­sker druk­ne­de, og 30 kir­kesog­ne for­svandt. Dis­se tal er sær­de­les upå­li­de­li­ge; men ulyk­ker­ne fort­sat­te i jævn ræk­ke­føl­ge op gen­nem mid­delal­de­ren, så­le­des skal den storm­flod, der i 1532 ram­te om­rå­det fra Man­dø til Ej­der­sted, ha­ve kræ­vet hen ved 2.500 dødsof­re.

På sel­ve ju­le­af­ten 1593 slog storm­flo­den til i et bredt bæl­te fra Rud­bøl til Ri­be, man­ge an­dre fulg­te ef­ter, og selv om det vil­le ha­ve væ­ret ri­me­ligt at kon­cen­tre­re sig om de dår­ligt ved­li­ge­hold­te di­ger, blev ulyk­ker­ne tol­ket som Guds straf over den syn­di­ge men­ne­ske­hed.

Der er som sagt rejst be­grun­det tvivl om ska­der­nes om­fang og an­tal­let af dø­de; men tabs­li­ster­ne ef­ter storm­flo­den over Nord­s­trand i 1634 hæv­der med en vis sand­syn­lig­hed, at der druk­ne­de over 2.000 men­ne­sker ved den lej­lig­hed.

Der er i de sid­ste fle­re end 100 år brugt væl­di­ge sum­mer på at dæm­me op for storm­flo­der. Den vær­ste i ny­e­re tid kom bag på det el­lers me­get pro­fes­sio­nel­le sjak, der i de sid­ste da­ge i au­gust 1923 ar­bej­de­de med Chri­sti­an X-di­get ved Rejs­by. Her var der i læ af di­get rejst en lil­le ba­rak­by af træ­byg­nin­ger, og ar­bej­det var al­le­re­de langt frem­skre­det, da man blev over­ra­sket af en umå­de­lig storm­flod.

Fem­ten mand hav­de held til at bjær­ge sig i land; men storm­flo­den ko­ste­de 19 ar­bej­de­re li­vet, og der gik ef­ter­føl­gen­de over en må­ned med at re­pa­re­re de op­stå­e­de ska­der på di­get. Tøn­der­mar­sken lig­ger gen­nem­gå­en­de lavt, og der er kun få høj­de­d­rag. Om­rå­det er af sam­me grund et let of­fer for storm­flo­der. Fotos: Hen­rik Sax­gren

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.