Russere traekker Nord Stream-ansøgning tilbage for at overholde tidsplan

Ved at traekke ansøgningen for en rute gennem dansk søterritorium tilbage kan en russisk gasledning hurtigere vaere faerdig, lyder vurderingen.

Fem gule badeaender fik den nye udenrigsminister, Jeppe Kofod, tidligere på ugen i overdragelsesgave fra sin forgaenger på posten, Anders Samuelsen (LA).

De skulle minde ham om, at man som udenrigsminister har mange roller, forklarede Samuelsen.

Men de var ikke den eneste velkomstgave til Kofod.

Dagen efter holdt Nord Stream 2, som har det statsejede russiske energiselskab Gazprom i ejerkredsen, møde med Energistyrelsen, og her fik Kofod fjernet et problem fra sit bord. Eller apropos de gule aender: Han røg af rollelisten i det internationale drama om en russisk gasledning og en vred amerikansk praesident.

For under mødet meddelte Nord Stream 2, at det traekker sin ansøgning om en ruteføring gennem dansk territorialfarvand syd for Bornholm tilbage.

Den omdiskuterede gasledning fra Rusland til Tyskland er dog på ingen måde skrottet – tvaertimod.

»Vi arbejder ud fra, at Nord Stream 2 vil blive realiseret i overensstemmelse med den oprindelige tidsplan,« sagde direktør for Gazprom Alexey Miller fredag på en generalforsamling i Sankt Petersborg ifølge AFP. Det betyder, at gasledningen vil stå klar inden udgangen af dette år og vaere i drift fra begyndelsen af 2020.

Og i en pressemeddelelse gør Nord Stream 2 det klart, at planen med at traekke den oprindelige ansøgning tilbage er at speede processen op.

»Tilbagetraekningen af den første ansøgning er nødvendig for at beskytte Nord Stream 2’s aktionaerer og de europaeiske investorer fra Østrig, Frankrig, Tyskland og Holland imod risikoen for yderligere forsinkelser og økonomiske tab,« står der.

Uden for sikkerhedspolitik

Ansøgningen om at føre en godt 1.200 kilometer lang gasledning gennem dansk søterritorium syd om Bornholm ramte det danske bord i foråret 2017.

Den fik hurtigt regeringen til at lave en lovaendring, så Energistyrelsen kan inddrage en sikkerhedspolitisk indstilling fra udenrigsministeren i sin afgørelse. Men indstillingen har ladet vente på sig, og imens har den danske regering vaeret fanget som en lus mellem to negle.

Rusland og Tyskland har lagt pres på for en hurtig godkendelse af linjeføringen, mens USA og de baltiske lande har forsøgt at spaende ben for projektet for at undgå europaeisk afhaengighed af russisk naturgas. Den amerikanske praesident, Donald Trump, har bl.a. sagt, at den tyske kansler, Angela Merkel, ville komme i lommen på Rusland.

Så sent som i maj i år klagede selskabet bag Nord Stream 2 over den danske sagsbehandling, mens den amerikanske energiminister, Rick Perry, i stedet takkede danskerne for at tage et »godt, solidt og langt kig på det her«.

Siden den første ansøgning, som nu er trukket tilbage, har Nord Stream 2 dog også søgt om to alternative ruteføringer.

I august 2018 blev der søgt om én rute nordvest om Bornholm – uden for dansk territorialfarvand og dermed så langt fra kysten, at sikkerhedspolitik ikke kan bruges som afvisning.

Det kan derimod hensynet til miljø og skibssikkerhed, og det var med denne begrundelse, at Energistyrelsen i foråret i år bad Nord Stream 2 om også at ansøge om en linjeføring sydøst om Bornholm – også uden for dansk territorialfarvand.

Ansøgningerne til de to alternative ruter ligger stadig på bordet – men ikke på udenrigsministerens, da der ikke er sikkerhedspolitiske hensyn at tage højde for – og det bliver spaendende at følge de danske myndigheders naeste traek, mener den danske journalist Jens Høvsgaard, som har skrevet en bog om Nord Stream 2.

Med russernes udtalelser om, at deadline nu vil blive overholdt, forventer han – trods tidligere skepsis fra Energistyrelsens side – et dansk ja til en ruteføring nord om Bornholm.

»Nord Stream traekker sin ansøgning og satser på en smidig behandling af og efterfølgende tilladelse på ansøgningen nord om Bornholm. Den vil kunne effektueres hurtigt, og Danmark vil kunne haevde, at man intet kan stille op, da det er internationalt farvand. Det vil samtidig spare Nord Stream for yderligere udgifter og ventetid på den mest oplagte linjeføring – i den polske banan syd for Bornholm – hvor der må påregnes mindst trekvart års forsinkelse med offentlig høring og endelig miljøgodkendelse,« siger Jens Høvsgaard.

»En rute nord om Bornholm vil skabe trafikale og miljømaessige problemer. Spørgsmålet er, om regeringen er villig til at give køb. Det tror jeg desvaerre,« siger han.

Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. I en pressemeddelelse skriver Energistyrelsen, at den »fortsaetter med at behandle« Nord Stream 2’s tilbagevaerende to ansøgninger.

Vi arbejder ud fra, at Nord Stream 2 vil blive realiseret i overensstemmelse med den oprindelige tidsplan. Alexey Miller, direktør for Gazprom