Flere dådyr dør med plastic i maven
Det er ikke kun hvaler i verdenshavene, som er plaget af plasticforurening. Også den danske pattedyrsfauna er ramt. Plastic, der flyder i landskabet, er et voksende problem for drøvtyggende dådyr, og i de senere år er der fundet adskillige dådyr med store
Plastic plager i stigende grad bestande af dådyr i Danmark. På Fyn, der huser Danmarks største regionale bestand af dåvildt, er der flere rapporter om dådyr, hvor der efter jagt er konstateret plastic i maven på de nedlagte dyr.
»Efter en jagt i slutningen af 2018 fandt vi plastic i maven på tre af syv nedlagte dådyr. Der var klumper af reb og pølser af plastic i dyrene, der bevaeger sig meget omkring i landskabet, hvor de mange steder kan støde på affald af plastmateriale,« siger Morten Truelsen, der er skytte på Brahesborg Gods ved Assens på Vestfyn.
I Trend-området i Vesthimmerland blev der i januar 2019 skudt en dåhjort, som havde knap fire kg plastic i maven.
»Vi havde observeret, at han gik for sig selv og så svaekket ud. Derfor besluttede vi at skyde ham. Da vi åbnede dåhjorten, vaeltede det ud med plastic. Materialet var af den slags, der bruges til wraphø. Der var ingen tvivl om, at plasticen havde svaekket hjorten i en grad, så han havde svaert ved at aede. Han var ekstremt tynd,« fortaeller jaeger Allan Husum, der bor i udkanten af Urhøje Plantage syd for Trend Skov.
En langsom død af sult
Hos DTU Veterinaerinstituttet har dyrlaege og chefkonsulent Mariann Chriél fået indleveret tre dådyr med store maengder plastic i maven.
»Vi ser sandsynligvis kun toppen af isbjerget, når vi taler om plastic i dåvildt, for det er de faerreste jaegere, der sender de store dyr ind til obduktion hos os. Det lader til, at dådyret mildt sagt ikke er kritisk med, hvad det tygger på. Dådyr er ligesom køer, der heller ikke går af vejen for at aede dele af øldåser, der er smidt i vejkanten,« siger Mariann Chriél.
Dyrlaegen påpeger, at dådyr med plastic i maven lider en langsom død.
»Typisk vil dyrene blev afmagrede, fordi plastmaterialet fylder vommen og ødelaegger lukkemekanismer i maveregionen. Til sidst vil dyret dø af sult. Landmaend, der har wrapballer med hø, der er pakket ind i større maengder af plastic, har et stort ansvar for at rydde op. Hvis plastmaterialet ligger og flagrer frit i landskabet, kan dådyr let blive fristet til at aede det farlige materiale,« siger Mariann Chriél.
En pose fra Netto i maven
Mads Flinterup, der er hjortevildtkonsulent i Danmarks Jaegerforbund, mener, at der er brug for ekstra fokus på plastic, der smides i naturen.
Det er ikke kun oceanernes mikroplast, der udgør en fare for marine organismer fra det mindste plankton over fisk til de største hvaler, der kan gøre skade.
»Dåvildtet er mildt sagt ikke kritisk med sin føde, og da det faerdes i mange typer af landskaber, kommer det ofte i berøring med plastmateriale. Jeg aflivede engang en då, der viste sig at have en Netto-plasticpose i maven. Jeg hører hvert år om eksempler på dådyr, som enten svaekkes af plastic eller dør af det. Derimod har jeg aldrig hørt, at kronvildtet har tilsvarende problemer med plastic,« siger Mads Flinterup.
Dårlig dømmekraft
Forklaringen på denne forskel skal søges i dåvildtets nysgerrighed og adfaerd, som ud fra et menneskes synspunkt ligner dumdristighed og mangel på dømmekraft.
»Dåhjorte er eksperter i at haenge fast i hegn og tråde eller få viklet reb og snore i deres gevirer. Det haenger selvfølgelig sammen med udformningen af dåhjortenes gevirer, som har lettere ved at vikle sig ind i noget, end det er tilfaeldet med kronhjortenes. Hvad angår føden, ser det ud til, at dåvildtets fødeindtag er nysgerrigt undersøgende,« siger Mads Flinterup.
En eksplosion af dåvildt
De kommende år kan danske jaegere forvente at støde på flere dådyr, der er berørt af plasticproblematikker, alene af den grund at arten bliver talrigere i det meste af Danmark.
Dådyret breder sig mod nord og vest, og forårsbestanden blev i 2018 af Danmarks Jaegerforbund skønnet til at taelle op imod 35.000 dyr. Til sammenligning blev bestanden af krondyr vurderet til knap 27.000 dyr landet over.
»Dåvildtet er den mest nøjsomme af vores hjortevildtarter. I forhold til kronvildtet har dåvildtet et bredere valg af føde, hvilket giver grundlag for en større geografisk spredning af arten,« siger Mads Flinterup.
»Det spiller også ind, at dådyret er bedre til at tilpasse sig forskellige leveområder end krondyret. Det gør dådyret i stand til at trives selv i mindre naturområder taet på byer. Mange danskere forbinder sikkert dåvildtet med de østdanske herregårdslandskaber, men sådan ser dåvildtet altså ikke på sagen. Det kan sagtens trives i magre områder som de vestjyske klitplantager,« siger Mads Flinterup.
Dåvildtet er mildt sagt ikke kritisk med sin føde, og da det faerdes i mange typer af landskaber, kommer det ofte i berøring med plastmateriale. Jeg aflivede engang en då, der viste sig at have en Nettoplasticpose i maven. Mads Flinterup, hjortevildtkonsulent i Danmarks Jaegerforbund