USA og Kina til forhandlingsbordet igen
Donald Trump mødes måske søndag med Kim Jong-un på graensen mellem Nordkorea og Sydkorea.
Donald Trump og Xi Jinping trykkede på pauseknappen. Igen.
Ligesom ved G20-mødet i Buenos Aires for syv måneder siden førte møderne ansigttil-ansigt mellem de to praesidenter på G20-samlingen i Osaka til en pause i de handelsmaessige fjendtligheder.
I Argentina med en bagkant på 90 dage. I Japan uden en tidsramme. Forhandlingerne vil blive genoptaget, så snart kalenderne kan koordineres, og fortsaette, så laenge de føler, at der er noget at forhandle om.
På pressemødet efter det 90 minutter lange møde konstaterede Donald Trump, at parterne havde vaeret taet på en aftale, inden det hele skred i maj.
»Jeg mener faktisk, at vi var meget taet på. Så skete der noget, så det gled en lille smule. Nu er vi kommet en smule taettere på igen. Men det vil vaere historisk, hvis vi kunne lave en fair handelsaftale,« sagde han og understregede, at der aldrig tidligere har eksisteret handelsaftaler mellem USA og Kina.
Men han slog samtidig fast, at USA ikke fjerner de toldmure, der allerede er blevet bygget – og at der stadig er plads til at laegge told på kinesiske varer til en vaerdi af 500 mia. dollars, hvis de fortsatte forhandlinger ender uden resultat.
Pingpong-diplomati
De to praesidenter åbnede mødet med et par korte forberedte erklaeringer, der anslog den positive tone. Xi trak tråde tilbage til Nagoya i 1971, da kinesiske og amerikanske bordtennishold indledte det såkaldte pingpongdiplomati, der førte til diplomatiske forbindelser otte år senere. Xi konstaterede, at der siden er sket enorme forandringer, inden han affyrede sin pointe:
»Det eneste, der stadig ligger fast, er, at både USA og Kina har fordel af at samarbejde og vil tabe ved en konfrontation. Samarbejde og dialog er bedre end friktion og konfrontation.«
På pressemødet praesenterede Trump også en optøning på Huawei-fronten. De amerikanske selskaber, der leverer avancerede komponenter til Huawei, får dispensation fra boykotten af det kinesiske selskab, så de ikke kommer i økonomiske vanskeligheder.
Trump inviterer Kim
På en langstrakt pressekonference efter to dages topmøde var USA vs. Kina det vigtigste spørgsmål, men Trump åbnede pressekonferencen med en mindst lige så vigtig nyhed. Han møder muligvis Nordkoreas leder, Kim Jongun, søndag eftermiddag i den demilitariserede zone omkring våbentilstandslinjen, der blev etableret efter afslutningen af Koreakrigen.
Sammen med udenrigsminister Mike Pompeo tog Trump allerede lørdag aften direkte fra Osaka til Seoul, hvor der er planlagt et mødeprogram med Sydkoreas praesident, Moon Jae-in. Det har ligget i luften, at Trump ville tage op til graensen, efter at en tilsvarende plan måtte skrottes sidste år på grund af taet tåge. I går bekraeftede han, at der vil blive gjort et nyt forsøg – og at amerikanerne har inviteret Kim til at komme.
»Det bliver ikke et topmøde, men bare et håndtryk,« som Trump formulerede det, samtidig med at han erklaerede sig parat til som den første amerikanske praesident nogensinde at saette foden på nordkoreansk territorium.
Han blev spurgt, om han ville betragte det som en fornaermelse, hvis Kim ikke dukkede op. Det afviste han. Han fik forklaret, at det var en åben invitation, og at den kom med så kort varsel, at det ikke var til at vide, hvad der kom ud af den.
»Vi må se, hvad der sker. Hvis han er der, vil vi bare møde hinanden i to minutter. Mere kan det ikke blive til. Men det vil vaere fint,« som han sagde.
Nordkorea har reageret neutralt. Til det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA siger en talskvinde fra udenrigsministeriet, at det lyder interessant, men at man ikke har modtaget en formel invitation.
»Jeg ser sådan på det, at hvis der finder et Nordkoreausa-møde sted på demarkationslinjen, som praesident Trump har intentioner om, vil det tjene som en meningsfuld lejlighed til en uddybning af de personlige relationer mellem de to ledere og forbedre de bilaterale relationer,« er Choe Son-hui citeret for at sige på ministeriets vegne.
Erdogan frikendt
Donald Trump benyttede også pressekonferencen til at frikende Tyrkiets praesident, Tayyip Erdogan, for urent trav i forbindelse med det kontroversielle indkøb af et russisk missilforsvarssystem. I stedet gav han i flere omgange Obama-administrationen skylden for en kompliceret og kompleks situation med et Nato-land, der køber avancerede våbensystemer fra alliancens gamle hovedfjende.
Obama-administrationen havde af flere omgange afvist at saelge Patriot-missilsystemet til Tyrkiet. Så i Trumps optik var det logisk nok, at Erdogan henvendte sig til Rusland. Da Obama blev stillet over for det scenarie, fortrød han sin afvisning, men da var den milliardstore handel allerede gennemført og pengene betalt, forklarede han til pressen.
Trump konstaterede, at Tyrkiet stadig har indkøbt flere end 100 stealth fighterjets hos Lockheed, og at Tyrkiet i øvrigt efter amerikansk veto havde undladt at angribe kurderne ved graensen til Irak.
Usa-kina-problematikken overskyggede de andre begivenheder på G20-mødet alene på grund af den betydning, det har for verdenshandlen og dermed alle de andre deltagere.
G20 tegner sig for 80 pct. af verdenshandlen, så enhver forstyrrelse rammer gruppen generelt. Konflikten påvirker alle og har allerede skabt skaevhed i mange forsyningssystemer og handelsveje.
Singapores premierminister, Lee Hsien Loong, erkendte forleden, at den globale afmatning som resultat af handelskonflikten »er begyndt at bide«. Singapore er en af verdens mest åbne økonomier taet forbundet med de globale systemer, og derfor var Lee da også inviteret til Osaka som saerlig indbudt gaest.
Blandt de mange møder på sidelinjen var et andet vigtigt mellem vaerten, Shinzo Abe, og Xi Jinping.
De to nationer med enorme handelsoverskud med USA er rykket taettere sammen på det seneste, understreget med en invitation til Xi Jinping om et officielt besøg i Japan naeste år.