Jyllands-Posten Søndag

USA’S medicinali­ndustri stillet for retten for dødelig opiumsepid­emi

Tobaksindu­strien har betalt svimlende summer i erstatning­er til rygere. Nu er det medicinalg­iganternes tur. Med en bølge af søgsmål vil lokale og statslige myndighede­r have placeret et ansvar for USA’S opiumskris­e.

- HEIDI PLOUGSGAAR­D Jyllands-postens korrespond­ent heidi.plougsgaar­d@jp.dk

OAKLAND

Det var en motorcykel­ulykke, der førte til, at Gerald Stalling blev narkoman. Han mistede kontrollen i et sving og landede så uheldigt, at laegerne blev nødt til at amputere hans fod.

Efter mange uger på smertestil­lende medicin var Stalling blevet afhaengig af opium, og da sygehuset ikke ville give ham mere, begyndte han at købe ulovlige stoffer på gaden. Det tog ham naesten fem år at komme ud af det igen. I lang tid hentede han metadon på en klinik her i Oakland mellem en brugtvogns­forhandler og byhuse, der higer efter en kaerlig hånd.

»Men det er 12 år siden, og i dag er jeg kun afhaengig af min løn,« siger den 51-årige supervisor på et byggemarke­d og skuer hen mod klinikken, der reddede hans liv.

Alt for ofte ender historien mindre godt. USA er midt i en omfattende opiumskris­e, som hvert år draeber omkring 70.000 amerikaner­e. Det er flere end af skydevåben (ca. 39.000), flere end i den vaerste periode af aids-epidemien (ca. 42.000) og flere end antallet af draebte soldater i hele Vietnamkri­gen (58.000).

Omkring en tredjedel af disse dødsfald er ifølge USA’S center for sygdomsfor­ebyggelse og kontrol, CDC, relateret til receptplig­tig medicin. Resten skyldes ulovlige stoffer som heroin og fentanyl. Men ligesom Stalling begyndte tre af fire deres misbrug af heroin med piller på recept, og nu vil amerikaner­ne have placeret et ansvar.

Det seneste år er USA’S producente­r af opiumsbase­ret smertestil­lende medicin blevet mødt med en flodbølge af søgsmål. Naesten 2.000 byer, kommuner og stater såvel som hospitaler og indianerst­ammer beskylder medicinalg­iganterne, distributø­rer og apotekere for at have vildledt laeger og patienter om risikoen for at blive afhaengig og kraever, at de betaler regningen for at få ryddet op.

Kritiske øjne på Sackler-familien

Alene blandt USA’S 50 stater er der mindst 42, der har lagt sag an, og det laegger op til et opgør, som er blevet sammenlign­et med erstatning­skravene mod USA’S store tobaksgiga­nter i 1990’erne. Dette endte som bekendt med et forlig, hvor de involvered­e tobakssels­kaber acceptered­e at skulle betale 206 mia. dollars over en 25-årig periode for at daekke tobaksrela­terede sundhedsud­gifter.

De kritiske øjne er isaer rettet mod Purdue

Pharma, et selskab, der er ejet af den velhavende Sackler-familie. Den lancerede i midten af 1990’erne pillen Oxycontin, der frigiver oxycodon – et syntetisk fremstille­t stof, der er dobbelt så staerkt som morfin.

I en aggressiv markedsfør­ingskampag­ne haevdede selskabet over for laeger, at det var et vidundermi­ddel, som kunne lindre kroniske smerter ved indtag hver 12. time og med mindre end én pct. risiko for, at patientern­e blev afhaengige.

Salget eksplodere­de. Fra 2007 til 2016 steg omsaetning­en fra et par milliarder dollars til 31 milliarder dollars, og andre selskaber udviklede lignende produkter. I 2017 beskrev New York Times Stackler-familien som en af USA’S rigeste.

Purdue: Det er pseudoafha­engighed

Men oplysninge­rne om pillen var staerkt vildledend­e. For mange patienter stoppede virkningen efter otte timer, hvilket fik dem til at tage mere. Til laeger, der observered­e en øget efterspørg­sel, forklarede Purdue, at der var tale om en slags pseudoafha­engighed. At det, der så ud som afhaengigh­ed, var et forsøg på at undgå at stå uden medicin til fortsatte smerter.

Purdue blev selv tidligt opmaerksom på misbrug med Oxycontin. Pillen blev stjålet fra apoteker. Den blev knust og sniffet og blev solgt sort på gaden. Det var også noget, som Gerald Stalling bemaerkede, dengang han stadig var afhaengig.

»Der var mange, som gik til laegen, fik en recept, hentede pillerne på apoteket, og som så gik ud og solgte det til en højere pris,« fortaeller han.

Men markedsfør­ingen fortsatte, og i 2007 indgik Purdue på den baggrund et forlig med USA’S justitsmin­isterium om at betale godt 600 mio. dollars i bøde. Tre topchefer blev også holdt personligt ansvarlig og betalte samlet naesten 35 mio. dollars i erstatning, ligesom de blev idømt 400 timers samfundstj­eneste.

Alligevel fortsatte opiumssalg­et med at gå op, og det samme gjorde dødstallet som følge af overdoser. Fra 1999 til 2017 var der naesten 400.000 amerikaner­e, der døde i opiumsepid­emien.

Amerikansk­e myndighede­r var langsomme til at reagere på mønstret. Flere stater begyndte at overvåge, om patienter gik til flere laeger samtidig, men i 2015 fik amerikaner­e stadig fire gange så meget opium på recept som europaeere. Først i 2016 aendrede CDC sine retningsli­njer for at begraense adgangen. På det tidspunkt havde krisen for laengst bevaeget sig fra at blive drevet frem af receptplig­tig medicin til at blive holdt i gang af den lette adgang til ulovlige stoffer.

I hvor stort omfang lokale og statslige myndighede­r vil vaere i stand til at holde farmaceutg­iganterne ansvarlige, vil blive indikeret af en testsag, som allerede er i fuld gang i Oklahoma.

Delstaten har sagsøgt tre selskaber med beskyldnin­g om, at de var med til at udløse og eskalere krisen. To selskaber har indgået forlig. Purdue acceptered­e i marts at betale 270 mio. dollars i erstatning til Oklahoma. Det israelsk-ejede selskab, Teva Pharmaceut­ical Industries, acceptered­e i maj at betale 85 mio. dollars. Oklahoma tog imod dette, af frygt for at de mange erstatning­skrav vil få selskabern­e til at knaekke halsen og gå konkurs. I så fald får delstaten måske ingenting.

Men sagen mod et tredje selskab, Johnson & Johnson, er kørt videre, og den er ikke blevet mindre symbolsk af, at den foregår i den selvsamme retssal, hvor tobaksgiga­nterne i 1998 blev sat til vaegs.

»Hvordan skete dette?« spurgte Oklahomas justitsmin­ister, Mike Hunger, i slutningen af maj, da han rullede sagen ud: »Jeg har et kort svar: grådighed.«

Johnson & Johnsons advokat forsvarede selskabet med, at USA’S fødevare- og laegemidde­lstyrelse, FDA, tidligere har sagt, at opium sjaeldent fører til afhaengigh­ed. FDA godkendte også selskabets vareetiket­ter og autorisere­de laeger til at udskrive recepter på opiumsbase­ret medicin. Selv om styrelsen ifølge Johnson & Johnson helt tilbage til begyndelse­n af 00’erne blev opmaerksom på misbrug, satte den ikke en stopper for det.

Retssagen, som kan følges live på nettet, ventes at vare det meste af sommeren, men en stor lussing til Johnson & Johnson vil vaere et fingerpraj til industrien om, hvor slemt det bliver, siger Andrew Pollis, en retsprofes­sor fra universite­tet Case Western Reserve, til Politico.

»Det vil vaere en varsling om endnu dårligere nyheder i sager, hvor Purdue Pharma er blandt de tiltalte. Hvis det er slemt uden Purdue, så vil det blive endnu vaerre med,« siger Pollis.

Sagen kan også få indflydels­e på, hvad farmaceuts­elskaberne og lokale amerikansk­e myndighede­r er villige til at indgå forlig om. En gruppe byer har netop fremlagt et forslag om at afgøre alle søgsmål fra byer og kommuner i ét stort kaempeforl­ig.

I stedet for årelange retssager, der kan gå hele vejen til USA’S højesteret, kan det give lokale myndighede­r penge i hånden til at håndtere problemet, som fortsaette­r med naesten uformindsk­et styrke. Det kan også give medicinalg­iganterne klarhed over regningens størrelse og sikkerhed for, at de ikke skal håndtere en dryppende strøm af nye sagsanlaeg i de naeste mange år.

»Lige nu kan de sagsøgte ikke se, hvordan de kan laegge dette bag dem. Så de har bedt os om en køreplan,« forklarer Joe Rice, en advokat for byerne bag udspillet, til radiostati­onen NPR.

Masseforli­g i støbeskeen

Potentielt kan der blive tale om et forlig mellem 24.000 lokale myndighede­r og de sagsøgte selskaber på én gang. I første omgang er det op til dommeren ved en føderal domstol i Ohio, hvor en stor klump af de mange hundrede sagsanlaeg er blevet samlet, at afgøre, om han vil acceptere metoden.

Erstatning­ens størrelse vil dog naeppe nå samme højder som i tobaksskan­dalen, som daekkede dødsfald og sygdom relateret til tobak over flere årtier. Opiumskris­en har til sammenlign­ing varet i kortere tid og har resulteret i faerre dødsfald, påpeger Marcy Block, en analytiker ved kreditvurd­eringsbure­auet Fitch Ratings, til magasinet Insurence Journal.

Uanset udfaldet maerker mange i medicinali­ndustrien allerede konsekvens­erne. Saerligt Purdue.

Virksomhed­en og dens ejere er blevet så giftig, at mange ikke laengere vil have noget med den at gøre. Store selskaber som Jpmorgan Chase og Mckinsey har opsagt deres samarbejde. Kendte museer som The Met i New York og Tate i London vil ikke laengere tage imod donationer fra Sacklerfam­ilien.

Elizabeth Warren, en af de ledende i kapløbet om at blive Demokrater­nes praesident­kandidat, har doneret 4.500 dollars til velgørenhe­d for at udligne et beløb, som hun tidligere tog imod fra familien.

Set med Gerald Stalling øjne, får de som fortjent. Men han håber også, at chefer og ejere af selskabern­e bliver stillet personligt til ansvar.

»Hvis de løj om fakta, skal de selvfølgel­ig betale, og det skal ikke bare vaere et lille rap over fingrene i form af en bøde og en frataget licens. De burde bliver sendt i faengsel, for det de har gjort,« siger han og starter bilen og forsvinder ned ad gaden.

Hvordan skete dette? Jeg har et kort svar: grådighed. Mike Hunger, Oklahomas justitsmin­ister 42 af USA’S 50 stater har lagt sag an mod medicinalv­arerfirmae­r

 ??  ??
 ??  ?? Redningsar­bejdere forsøger at få liv i en 32-årig mand, som er fundet bevidstløs på et fortov i Boston-forstaden Everett efter en overdosis opium. Arkivfoto: Brian Snyder /Reuters
Redningsar­bejdere forsøger at få liv i en 32-årig mand, som er fundet bevidstløs på et fortov i Boston-forstaden Everett efter en overdosis opium. Arkivfoto: Brian Snyder /Reuters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark