USA’S medicinalindustri stillet for retten for dødelig opiumsepidemi
Tobaksindustrien har betalt svimlende summer i erstatninger til rygere. Nu er det medicinalgiganternes tur. Med en bølge af søgsmål vil lokale og statslige myndigheder have placeret et ansvar for USA’S opiumskrise.
OAKLAND
Det var en motorcykelulykke, der førte til, at Gerald Stalling blev narkoman. Han mistede kontrollen i et sving og landede så uheldigt, at laegerne blev nødt til at amputere hans fod.
Efter mange uger på smertestillende medicin var Stalling blevet afhaengig af opium, og da sygehuset ikke ville give ham mere, begyndte han at købe ulovlige stoffer på gaden. Det tog ham naesten fem år at komme ud af det igen. I lang tid hentede han metadon på en klinik her i Oakland mellem en brugtvognsforhandler og byhuse, der higer efter en kaerlig hånd.
»Men det er 12 år siden, og i dag er jeg kun afhaengig af min løn,« siger den 51-årige supervisor på et byggemarked og skuer hen mod klinikken, der reddede hans liv.
Alt for ofte ender historien mindre godt. USA er midt i en omfattende opiumskrise, som hvert år draeber omkring 70.000 amerikanere. Det er flere end af skydevåben (ca. 39.000), flere end i den vaerste periode af aids-epidemien (ca. 42.000) og flere end antallet af draebte soldater i hele Vietnamkrigen (58.000).
Omkring en tredjedel af disse dødsfald er ifølge USA’S center for sygdomsforebyggelse og kontrol, CDC, relateret til receptpligtig medicin. Resten skyldes ulovlige stoffer som heroin og fentanyl. Men ligesom Stalling begyndte tre af fire deres misbrug af heroin med piller på recept, og nu vil amerikanerne have placeret et ansvar.
Det seneste år er USA’S producenter af opiumsbaseret smertestillende medicin blevet mødt med en flodbølge af søgsmål. Naesten 2.000 byer, kommuner og stater såvel som hospitaler og indianerstammer beskylder medicinalgiganterne, distributører og apotekere for at have vildledt laeger og patienter om risikoen for at blive afhaengig og kraever, at de betaler regningen for at få ryddet op.
Kritiske øjne på Sackler-familien
Alene blandt USA’S 50 stater er der mindst 42, der har lagt sag an, og det laegger op til et opgør, som er blevet sammenlignet med erstatningskravene mod USA’S store tobaksgiganter i 1990’erne. Dette endte som bekendt med et forlig, hvor de involverede tobaksselskaber accepterede at skulle betale 206 mia. dollars over en 25-årig periode for at daekke tobaksrelaterede sundhedsudgifter.
De kritiske øjne er isaer rettet mod Purdue
Pharma, et selskab, der er ejet af den velhavende Sackler-familie. Den lancerede i midten af 1990’erne pillen Oxycontin, der frigiver oxycodon – et syntetisk fremstillet stof, der er dobbelt så staerkt som morfin.
I en aggressiv markedsføringskampagne haevdede selskabet over for laeger, at det var et vidundermiddel, som kunne lindre kroniske smerter ved indtag hver 12. time og med mindre end én pct. risiko for, at patienterne blev afhaengige.
Salget eksploderede. Fra 2007 til 2016 steg omsaetningen fra et par milliarder dollars til 31 milliarder dollars, og andre selskaber udviklede lignende produkter. I 2017 beskrev New York Times Stackler-familien som en af USA’S rigeste.
Purdue: Det er pseudoafhaengighed
Men oplysningerne om pillen var staerkt vildledende. For mange patienter stoppede virkningen efter otte timer, hvilket fik dem til at tage mere. Til laeger, der observerede en øget efterspørgsel, forklarede Purdue, at der var tale om en slags pseudoafhaengighed. At det, der så ud som afhaengighed, var et forsøg på at undgå at stå uden medicin til fortsatte smerter.
Purdue blev selv tidligt opmaerksom på misbrug med Oxycontin. Pillen blev stjålet fra apoteker. Den blev knust og sniffet og blev solgt sort på gaden. Det var også noget, som Gerald Stalling bemaerkede, dengang han stadig var afhaengig.
»Der var mange, som gik til laegen, fik en recept, hentede pillerne på apoteket, og som så gik ud og solgte det til en højere pris,« fortaeller han.
Men markedsføringen fortsatte, og i 2007 indgik Purdue på den baggrund et forlig med USA’S justitsministerium om at betale godt 600 mio. dollars i bøde. Tre topchefer blev også holdt personligt ansvarlig og betalte samlet naesten 35 mio. dollars i erstatning, ligesom de blev idømt 400 timers samfundstjeneste.
Alligevel fortsatte opiumssalget med at gå op, og det samme gjorde dødstallet som følge af overdoser. Fra 1999 til 2017 var der naesten 400.000 amerikanere, der døde i opiumsepidemien.
Amerikanske myndigheder var langsomme til at reagere på mønstret. Flere stater begyndte at overvåge, om patienter gik til flere laeger samtidig, men i 2015 fik amerikanere stadig fire gange så meget opium på recept som europaeere. Først i 2016 aendrede CDC sine retningslinjer for at begraense adgangen. På det tidspunkt havde krisen for laengst bevaeget sig fra at blive drevet frem af receptpligtig medicin til at blive holdt i gang af den lette adgang til ulovlige stoffer.
I hvor stort omfang lokale og statslige myndigheder vil vaere i stand til at holde farmaceutgiganterne ansvarlige, vil blive indikeret af en testsag, som allerede er i fuld gang i Oklahoma.
Delstaten har sagsøgt tre selskaber med beskyldning om, at de var med til at udløse og eskalere krisen. To selskaber har indgået forlig. Purdue accepterede i marts at betale 270 mio. dollars i erstatning til Oklahoma. Det israelsk-ejede selskab, Teva Pharmaceutical Industries, accepterede i maj at betale 85 mio. dollars. Oklahoma tog imod dette, af frygt for at de mange erstatningskrav vil få selskaberne til at knaekke halsen og gå konkurs. I så fald får delstaten måske ingenting.
Men sagen mod et tredje selskab, Johnson & Johnson, er kørt videre, og den er ikke blevet mindre symbolsk af, at den foregår i den selvsamme retssal, hvor tobaksgiganterne i 1998 blev sat til vaegs.
»Hvordan skete dette?« spurgte Oklahomas justitsminister, Mike Hunger, i slutningen af maj, da han rullede sagen ud: »Jeg har et kort svar: grådighed.«
Johnson & Johnsons advokat forsvarede selskabet med, at USA’S fødevare- og laegemiddelstyrelse, FDA, tidligere har sagt, at opium sjaeldent fører til afhaengighed. FDA godkendte også selskabets vareetiketter og autoriserede laeger til at udskrive recepter på opiumsbaseret medicin. Selv om styrelsen ifølge Johnson & Johnson helt tilbage til begyndelsen af 00’erne blev opmaerksom på misbrug, satte den ikke en stopper for det.
Retssagen, som kan følges live på nettet, ventes at vare det meste af sommeren, men en stor lussing til Johnson & Johnson vil vaere et fingerpraj til industrien om, hvor slemt det bliver, siger Andrew Pollis, en retsprofessor fra universitetet Case Western Reserve, til Politico.
»Det vil vaere en varsling om endnu dårligere nyheder i sager, hvor Purdue Pharma er blandt de tiltalte. Hvis det er slemt uden Purdue, så vil det blive endnu vaerre med,« siger Pollis.
Sagen kan også få indflydelse på, hvad farmaceutselskaberne og lokale amerikanske myndigheder er villige til at indgå forlig om. En gruppe byer har netop fremlagt et forslag om at afgøre alle søgsmål fra byer og kommuner i ét stort kaempeforlig.
I stedet for årelange retssager, der kan gå hele vejen til USA’S højesteret, kan det give lokale myndigheder penge i hånden til at håndtere problemet, som fortsaetter med naesten uformindsket styrke. Det kan også give medicinalgiganterne klarhed over regningens størrelse og sikkerhed for, at de ikke skal håndtere en dryppende strøm af nye sagsanlaeg i de naeste mange år.
»Lige nu kan de sagsøgte ikke se, hvordan de kan laegge dette bag dem. Så de har bedt os om en køreplan,« forklarer Joe Rice, en advokat for byerne bag udspillet, til radiostationen NPR.
Masseforlig i støbeskeen
Potentielt kan der blive tale om et forlig mellem 24.000 lokale myndigheder og de sagsøgte selskaber på én gang. I første omgang er det op til dommeren ved en føderal domstol i Ohio, hvor en stor klump af de mange hundrede sagsanlaeg er blevet samlet, at afgøre, om han vil acceptere metoden.
Erstatningens størrelse vil dog naeppe nå samme højder som i tobaksskandalen, som daekkede dødsfald og sygdom relateret til tobak over flere årtier. Opiumskrisen har til sammenligning varet i kortere tid og har resulteret i faerre dødsfald, påpeger Marcy Block, en analytiker ved kreditvurderingsbureauet Fitch Ratings, til magasinet Insurence Journal.
Uanset udfaldet maerker mange i medicinalindustrien allerede konsekvenserne. Saerligt Purdue.
Virksomheden og dens ejere er blevet så giftig, at mange ikke laengere vil have noget med den at gøre. Store selskaber som Jpmorgan Chase og Mckinsey har opsagt deres samarbejde. Kendte museer som The Met i New York og Tate i London vil ikke laengere tage imod donationer fra Sacklerfamilien.
Elizabeth Warren, en af de ledende i kapløbet om at blive Demokraternes praesidentkandidat, har doneret 4.500 dollars til velgørenhed for at udligne et beløb, som hun tidligere tog imod fra familien.
Set med Gerald Stalling øjne, får de som fortjent. Men han håber også, at chefer og ejere af selskaberne bliver stillet personligt til ansvar.
»Hvis de løj om fakta, skal de selvfølgelig betale, og det skal ikke bare vaere et lille rap over fingrene i form af en bøde og en frataget licens. De burde bliver sendt i faengsel, for det de har gjort,« siger han og starter bilen og forsvinder ned ad gaden.
Hvordan skete dette? Jeg har et kort svar: grådighed. Mike Hunger, Oklahomas justitsminister 42 af USA’S 50 stater har lagt sag an mod medicinalvarerfirmaer