Tre danskere i cirkulation til Eutopposter, men chancerne er uvisse
Lars Løkke Rasmussen (V) har angiveligt i laengere tid arbejdet på at bringe sig selv i spil som Eu-praesident. Stjernerne skal stå rigtigt, hvis pilen skal pege på en »koldblodet skandinav« på Eutopmødet i Bruxelles.
Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke en mand, som overspiller sine kort. Men han forstår at laese en situation, og måske greb han bare chancen, da han på vej ud fra Eutopmødet i sidste uge lod en bemaerkning falde om, at »hvis de pludselig føler, at de mangler en pragmatisk, midaldrende, koldblodet og liberal skandinav, kan de jo bare ringe«.
Ifølge flere diplomatiske kilder har Lars Løkke Rasmussen laenge arbejdet på at bringe sig selv i spil, og det var ikke kun de ventende journalister, som fik at vide, at han står til rådighed.
Samme besked fik EU’S øvrige regeringschefer ifølge flere centrale kilder bag de lukkede døre, hvor forhandlingerne om EU’S topposter foregik.
Fra europaeiske hovedstaeder forlyder det, at Løkke Rasmussens navn laenge har figureret på de uformelle lister over mulige kandidater. Kilder taet på processen oplyser, at Lars Løkke Rasmussen modsat sine forgaengere, Helle Thorning-schmidt (S) og Anders Fogh Rasmussen (V), ikke har sat det store embedsvaerk i sving, men at der ingen tvivl er om, at Danmarks nu tidligere statsminister har plejet sine personlige kontakter og har gødet jorden for sig selv. Dog er det uvist, hvor stålsat Løkke er gået til opgaven.
»Det er noget, som han gør alene,« som en embedsmand udtrykker det.
Uro og spaending i Venstre
Flere fremhaever, at Lars Løkke Rasmussen er vellidt af sine Eu-kolleger, som respekterer hans politiske naese, evnen til at laese et rum og til både at holde sammen på de 27 Eu-lande og raekke ud til Storbritannien.
Internt i Venstre har der på det seneste vaeret stor uro og spaending, fordi mange åbent spekulerer i hans exit til EU og derfor forbereder sig på, at partiet står uden formand.
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.
Lars Løkke Rasmussens sidste gerning som fungerende statsminister var at kaempe for, at den radikale Margrethe Vestager kunne få posten som formand for Eu-kommissionen. Men efter topmødet den 20. juni, hvor stemningen ifølge en Eu-kilde var temmelig dårlig, røg Vestager med i faldet, da det blev konkluderet, at den omstridte konservative kandidat, tyskeren Manfred Weber, var ude af spillet.
Også socialisternes Frans Timmermans og de liberales Margrethe Vestager blev dermed dømt ude, fordi de alle tre var en del af den såkaldte spitzenkandidat-procedure, hvor de store politiske grupper i Eu-parlamentet stiller med kandidater, som regeringslederne kan vaelge mellem.
Men da den tyske forbundskansler, Angela Merkel, vendte hjem til Berlin, var der utilfredshed i hendes eget bagland over, at hun ikke havde kaempet mere indaedt for den konservative kandidat. På et møde med Cdu-formand Annegret Kramp-karrenbauer og Csuformand Markus Söder fik Merkel besked på at traekke i arbejdstøjet igen. Merkel gjorde omvendt klart, at hans chancer ikke er store.
Det kan, som flere kilder udtrykker det, betyde, at Margrethe Vestager igen er inde i spillet. Statsminister Mette Frederiksen orienterede fredag Folketinget om, at det fortsat er regeringens linje at kaempe for Vestager:
»Danmark peger fortsat på Margrethe Vestager som formand for Kommissionen. Uanset at det ser vanskeligt ud, kan det ikke udelukkes, at det for første gang i historien vil lykkes en dansk kandidat at blive valgt til en Eu-toppost,« står der i den forelaeggelse, som Mette Frederiksen har sendt til Folketinget.
Et godt navn
En tredje dansker, tidligere statsminister Helle Thorning-schmidt (S), naevnes også. Hun kan blive det kort, som får kabalen til at gå op, hvis de konservative og de liberale får to topposter. Så vil der i den hårfine balance mangle en socialist. Thorning-schmidt er stadig et godt navn hos Merkel, påpeger flere kilder.
Men som drevne diplomater udtrykker det, så aendres situationen time for time. Fra Osaka i Japan, hvor lederne af EU’S største lande mødtes til G20-topmøde, forlød det lørdag ifølge flere medier, at lederne fra de store Eu-lande er ved at finde et kompromis, som muligvis kan give socialisterne formandsposten for Eu-kommissionen. Donald Tusk, som er den eneste, der reelt ved, hvem der er i spil, og hvor de røde linjer går i EU’S hovedstaeder, skal fremlaegge en køreplan, som med lidt held, megen stålsathed og kompromisvilje kan få kabalen til at gå op, når EU’S stats- og regeringschefer søndag aften mødes over en middag, hvor de for tredje gang skal forsøge at blive enige.
I spil er posterne som formand for Eu-kommissionen, som EU’S praesident, som EU’S udenrigschef og som ny chef for Den Europaeiske Centralbank. Med i kabalen er også formanden for Europa-parlamentet, som formelt skal vaelges, når parlamentet første gang traeder sammen den 2. juli. Parlamentsmedlemmerne skal også godkende formanden for Eu-kommissionen.
Macron har brug for sejr
Som altid er fokus isaer rettet mod EU’S to store grundlaeggerlande, Tyskland og Frankrig, som holder hinanden indbyrdes i skak. Flere diplomatiske kilder peger på, at den franske praesident, Emmanuel Macron, efter et kaotisk forår med demonstrerende gule veste har brug for en sejr. I spillet naevnes således også Michel Barnier, som har vaeret EU’S forhandler i brexit. Han er konservativ og vil dermed automatisk slå Weber af banen.
Margrethe Vestager har dog allerede taget et stik hjem siden sidste Eu-topmøde. Da det stod klart, at Mette Frederiksen (S) skulle vaere statsminister, udnaevnte hun Vestager som dansk Eu-kommissaer. Det betyder, at den tidligere radikale leder under alle omstaendigheder får fem år mere i Bruxelles, og at hun, hvis drømmejobbet som formand glipper, kan ivaerksaette sin plan B: at gå efter en tung naestformandspost i Eu-kommissionen.
Uanset at det ser vanskeligt ud, kan det ikke udelukkes, at det for første gang i historien vil lykkes en dansk kandidat at blive valgt til en Eu-toppost. Mette Frederiksen, statsminister – i orientering til Folketinget