Frivillige indtager folkebibliotekerne – Claus Kjeldsen tog sit braetspil med
Bibliotekerne bruger frivillige i højere grad end tidligere. Ofte er de velkomne, men nogle steder kan det ifølge Danmarks Biblioteksforening vaere problematisk.
For halvandet år siden troppede den 44-årige Claus Kjeldsen op på Hillerød Bibliotek med sine strategibraetspil under armen. Han manglede nogen at spille med, og biblioteket var interesseret i at tiltraekke borgere, der ikke i forvejen lod sig lokke af bøgerne.
Derfor blev han som frivillig sat i spidsen for at drive et braetspilsarrangement på stedet, og han er langtfra den eneste, som folkebibliotekerne har set en fidus i.
Inden for de seneste år er der sket en stigning i antallet af folkebiblioteker, der gør brug af frivillige, fremgår det af en ny spørgeskemaundersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. I 2018 brugte 90 kommuner frivillige på folkebibliotekerne, mens det i 2017 kun var 77 af kommunerne. Det er saerligt, når der bliver afholdt arrangementer og it-caféer, at de frivillige hjaelper til.
Hos Danmarks Biblioteksforening hilser man frivillige velkommen, når de laver arrangementer, som Claus Kjeldsen gør det. Men hvis man kommer til et punkt, hvor frivillige står alene og skal varetage de opgaver, som en bibliotekar er uddannet til, bliver det problematisk.
»Desvaerre ser vi flere og flere filialer uden bibliotekarer, hvor frivillige kommer til at varetage bibliotekarernes opgaver, hvilket de af gode grunde ikke kan – i hvert fald ikke på samme niveau,« siger Steen Bording Andersen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening.
At finde den rigtige bog til den enkelte, fremme laeselysten, udvaelge bogsamlinger samt de digitale kompetencer er nogle af bibliotekarernes opgaver, som frivillige ifølge ham ikke vil vaere i stand til at overtage.
En hårfin graense
I samme periode, som der er kommet flere frivillige til, er antallet af bibliotekarer på folkebibliotekerne faldet. Hvorvidt de to tal haenger sammen, kan Sarah Hvidberg fra Bibliotekarforbundet dog ikke slå endeligt fast. Her føler man sig ikke truet af den intensiverede brug af frivillige, men mener, det er en hårfin graense.
»Ved at have frivillige kan vi lave flere forskelligartede aktiviteter og ramme bredere målgrupper. Men jeg vil vaedde med, du godt kan finde eksempler, hvor det bevaeger sig over i den modsatte grøft, og de laver opgaver, vi skulle have lavet,« siger Sarah Hvidberg. Hun naevner et eksempel fra et par somre siden, da et folkebibliotek søgte frivillige, der kunne holde sommerferieåbent. Det var slået op som et sommerferiejob uden løn, men blev trukket i land igen.
Hver anden uge stiller Hillerød Bibliotek borde og stole til rådighed, så Claus Kjeldsen kan afholde sin braetspilscafé, hvor der i gennemsnit kommer 13 personer for at spille. Ikke Monopoly og Bezzerwizzer, men tunge strategispil såsom Raiders of the North Sea.
»Biblioteket er et godt sted til en braetspilscafé, fordi det ligger centralt i Hillerød, og det er nemt at komme til for folk,« siger Claus Kjeldsen.
Ved at inddrage borgere og give dem mulighed for strikkeklubber, braetspilscaféer og andet, som de interesserer sig for, kan bibliotekerne ifølge Sarah Hvidberg både danne rammen for nye faellesskaber samt afholde langt flere arrangementer end tidligere, selv om der er faerre penge til rådighed:
»På den måde får vi et godt tilbud i huset, som vi egentlig ikke skal bruge ret meget mandskab på. Førhen ville det have vaeret en bibliotekar, der havde lavet det, hvis det overhovedet var blevet lavet. Det tvivler jeg på.«
Desvaerre ser vi flere og flere filialer uden bibliotekarer, hvor frivillige varetager deres opgaver. Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening