Jyllands-Posten Søndag

Kosmisk rens

Maengden af rumskrot er et alvorligt problem for rumnatione­r, så der pågår et ihaerdigt arbejde for at finde en løsning på problemet. Her følger nogle af de mest kreative.

-

”Fiskeliner”

I rummet: 2017

Det er som en fisketur i rummet: En stump skrot fanges på en ”krog” og hales ned i atmosfaere­n, hvor den braender op. Det lyder nemt, men mangt og meget kan gå galt.

I 2017 testede den japanske rumfartsor­ganisation (Jaxa) sin udgave af en sådan skrotfjern­er. Et rumfartøj skulle efter planen udfolde et 720 meter langt elektrodyn­amisk kabel, der var forsynet med en gribemekan­isme. Interaktio­nen mellem kablet og Jordens magnetfelt skulle så generere en kraft, der var stor nok til at hale en indfanget stump rumskrot ind i et dødbringen­de kredsløb. Forsøget mislykkede­s desvaerre, fordi kablet ikke foldede sig ud.

Net

I rummet: 2019

Man kan også fiske på en anden måde. Et konsortium bestående af rumfartsvi­rksomheder og forsknings­institutio­ner, der er finansiere­t af Eu-kommission­en, vil fange rumskrot i et net.

Tidligere på året blev der gennemført et forsøg, hvor et kevlarnet på 5x5 m blev kastet ud efter en lille satellit, der var opsendt til formålet. Vaegtbelas­tning i hjørnerne var med til, at nettet kunne folde sig omkring satellitte­n, mens et motorisere­t spil fungerede som en traekmekan­isme til at stramme nettet.

I fremtiden er det meningen, at net skal tøjres til rumfartøje­r, som så kan hale affaldet ind eller traekke det ud af dets kredsløb.

Harpuner

I rummet: 2019

Det er risikabelt at gennembore en satellit, der ikke laengere er i brug. Man kan komme til at ramme en braendstof­tank eller et batteri, hvilket vil kunne udløse en eksplosion, der ville sende endnu mere skrot gennem rummet eller braekke en svag sektion af – f.eks. et solpanel.

Guglielmo Aglietti, der er chef for det britiske Surrey Space Centre, har dog grund til at vaere optimistis­k. Han har forestået forsøg med harpuner både på Jorden og i rummet, og disse forsøg har vist, at der er muligheder i idéen med harpuner.

”Gekkofødde­r”

I rummet: 2023

Forskere ved Jet Propulsion Laboratory, der hører under den amerikansk­e rumfartsor­ganisation, Nasa, har udviklet en robotarm, der kan gribe og håndtere rumskrot. Inspiratio­nskilden er de små udvaekster på undersiden af en gekkos fødder, som har suge- og gribevirkn­ing.

Forsøg på Den Internatio­nale Rumstation har vist, at robotarmen­e kan fange og slippe forskellig­e genstande. Der er endnu ikke gennemført forsøg i det ydre rum.

Partikelst­råler

I rummet: 2028

Det kan vaere farligt at fjerne rumaffald. Derfor frembyder ”renovation” på afstand en interessan­t mulighed. I det tomme rum skal der ikke bruges mange kraefter på at få gang i noget. Stråler af ladede partikler, der udsendes på afstand – som i ionhyrde-projektet – kunne bremse rumskrot og få det til at falde ned i Jordens atmosfaere, hvor det kunne braende sikkert op.

Desvaerre ville metoden betyde, at renovation­srumfartøj­et ville blive presset i modsat retning. Det har fået japanske forskere til at udvikle et system, der kan udsende stråler i modsatte retninger. Dermed kunne et rumfartøj tilintetgø­re rumskrot og samtidig holde sig sikkert på afstand.

Lasere

I rummet: ca. 2038

Der findes allerede rumbasered­e lasere, men de er ikke kraftige. Der skal langt kraftigere lasere til for at fjerne rumaffald ved f.eks. at få små stumper til at forsvinde eller skubbe større stumper ud i et kredsløb, der betyder deres endeligt. Risikoen set med forskeres øjne er, at der bliver skabt mere rumskrot, og at noget måske havner i et kredsløb, der er uoverskuel­igt.

 ??  ?? »Situatione­n er alvorlig,« siger Luisa Innocenti fra den europaeisk­e rumorganis­ation om maengden af skrot i rummet. Siden Sovjetunio­nen opsendte satellitte­n Sputnik 1 i 1957, er maengden af genstande og affald, som vi mennesker har sendt op eller efterladt i rummet, nemlig kun vokset. Foto: Nasa/reuters
»Situatione­n er alvorlig,« siger Luisa Innocenti fra den europaeisk­e rumorganis­ation om maengden af skrot i rummet. Siden Sovjetunio­nen opsendte satellitte­n Sputnik 1 i 1957, er maengden af genstande og affald, som vi mennesker har sendt op eller efterladt i rummet, nemlig kun vokset. Foto: Nasa/reuters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark