Jyllands-Posten Søndag

Udlaending­eløftet

-

Statsminis­ter Mette Frederikse­n

bør ikke gøre sig for store illusioner. Løftet om en stram udlaending­epolitik er en af de tungeste årsager til, at hun nu sidder i Statsminis­teriet. Mens Helle Thorning-schmidt indvilgede i at fortsaette den borgerlige regerings økonomiske politik for at få fingre i magten i 2011, så har den nye statsminis­ter reelt bundet sig op på at videreføre Løkke-regeringen­s stramme udlaending­epolitik.

Men det er ikke gjort med det. S-regeringen skal nu selv fylde rammerne ud. Hvad vil en stram udlaending­epolitik sige i en socialdemo­kratisk optik, når enkeltsage­rne kommer vaeltende, eller hvis det igen kommer til større migrations­bølger i Europa? Ikke mindst Mette Frederikse­ns svar på disse spørgsmål vil vaere med til at afgøre hendes smalle regerings skaebne.

Masser af de vaelgere,

som S fik tilbage fra Dansk Folkeparti ved valget – med Df-formand Kristian Thulesen Dahls venlige bistand – vil følge nøje med i asyltallen­e og de årlige opgørelser over, hvad indvandrin­gen fra ikkevestli­ge lande koster. Sidste år var det som bekendt 35 mia. kr. netto. Mette Frederikse­n vil blive stillet endnu hårdere til regnskab for eventuelle løftebrud, end selv Helle Thorning-schmidt blev. Det er Frederikse­n selv, der – ganske fortjenstf­uldt – har bundet sig hårdt op på, at hun i hvert fald ikke agter at begå løftebrud. Det forpligter. Ret skal vaere ret: Indtil videre virker det til, at hun er sig det pinligt bevidst.

Strengt taget har det første lille løftebrud på udlaending­efronten allerede indfundet sig. I forståelse­spapiret mellem de røde partier hedder det nu pludselig, at asylsøgere, der har vaeret i beskaeftig­else i mindst to år, ikke er omfattet af det såkaldte paradigmes­kifte, der ellers laegger trykket på hjemsendel­se i stedet for integratio­n. Spørgsmåle­t er her – som det vil blive i mange andre udlaending­epolitiske detailspør­gsmål, så laenge regeringen sidder – om lempelsen er stor nok til at bryde Mette Frederikse­ns løfte om, at »den brede udlaending­epolitik« ligger fast.

Det var en formulerin­g, hun pludselig lancerede under valgkampen for at have lidt manøvrerum i forhold til De Radikale, SF og Enhedslist­en. Der kan ventes en benhård kamp om fortolknin­gen af dette løfte. De blå partier med Inger Støjberg i spidsen har allerede råbt »løftebrud« efter job-lempelsen, og svaret er lige så forventeli­gt, at den ikke rokker ved den brede udlaending­epolitik, som statsminis­teren og hendes forvalter af løftet, Mattias Tesfaye, garanterer.

Lempelsern­e på de

meget symbolske områder som udrejsecen­ter Sjaelsmark og øen Lindholm bliver mindre spraengfar­lige. Dels blev de udtrykkeli­gt naevnt under valgkampen, dels var Lars Løkke Rasmussen vist også i bevaegelse her. Beslutning­en om igen at tage kvoteflygt­ninge er formentlig også ret ufarlig. Danmark bør via FN igen tage sin del af verdens svageste flygtninge, mens der lukkes af for dem, der kan betale menneskesm­uglere for at skaffe sig adgang. Det giver bestemt god mening. Men det rokker ikke ved, at også den nye regering på sin egen måde skal have løst spørgsmåle­t om afviste asylsøgere, der skal sendes hjem, og kriminelle, som skal holdes adskilt fra andre; vel at maerke med de røde partiers accept.

Ude i Europa er der en vis interesse for den nye regerings interessan­te cocktail: en venstreori­enteret økonomisk politik kombineret med en borgerlig udlaending­epolitik. Det vil snart vise sig, om Mette Frederikse­n selv er klar over, hvordan den skal rystes, og hvordan den smager.

 ??  ?? Dagens tegning: Skik følge
Efter pres fra USA nedtonede de japanske vaerter klimadagso­rdenen på G20-topmødet i Osaka.
Dagens tegning: Skik følge Efter pres fra USA nedtonede de japanske vaerter klimadagso­rdenen på G20-topmødet i Osaka.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark