Jyllands-Posten Søndag

Patientret­tighederne er borgernes garanti

-

Noget af det vigtigste her i landet er, at vi har et godt og effektivt sundhedsva­esen. Sundhed ligger højt på danskernes dagsorden, og jeg skal hilse at sige, at det også er noget, som landets virksomhed­er går op i. Dansk Erhverv har i omegnen af 14.000 virksomhed­er, og der er hver og en afhaengige af dygtige og raske medarbejde­re. Hvis hjulene skal dreje rundt, så skal vi have et sundhedsva­esen, som tager hånd om borgerne, når de har brug for hurtig udredning og behandling.

For det er alt for omkostning­sfuldt for den enkelte og for samfundet at lade syge mennesker vente i lang tid. Ventetiden giver usikkerhed hos den enkelte, presser arbejdspla­dsen med sygedage og kan ende med, at den syge bliver endnu mere syg. I alt for mange år hørte vi om uendeligt lange venteliste­r til både udredning og behandling. Men med indførelse­n af udrednings- og behandling­sgarantier­ne fik vi hånd under venteliste­rne. Siden 2001 er antallet af dage, som patientern­e venter på behandling, halveret fra 90 dage i gennemsnit til 43. I dag kan patienter desuden vaelge at benytte det udvidede frie sygehusval­g, hvis de ikke kan blive udredt eller behandlet inden for 30 dage. Det betyder lige og gode muligheder for alle. Alene i 2018 har ca. 130.000 danskere benyttet sig af det udvidede frie sygehusval­g.

Men tingene kan altid gøres bedre. Der er fortsat mange, der ikke kan finde rundt i reglerne. Vi ved, at ikke alle patienter gør brug af de rettighede­r, de har. Derfor er der brug for at styrke vejledning­en markant, så flere kan blive behandlet hurtigere. De private sundhedsvi­rksomheder står parat til at vaere en del af løsningern­e og er klar med kapacitet og knowhow, som selvfølgel­ig skal i spil til gavn for patientern­e. Og så skal der meget mere gennemsigt­ighed, både i forhold til hvor lange venteliste­rne faktisk er i antal og i forhold til regnestykk­erne om, hvad tingene koster. Det er sådan, vi får mest sundhed for penge. Det kan ingen vaere uenige i. Min opfordring til den nye regering er derfor, at vi skal fastholde – og gerne udbygge – patientret­tighederne for borgerne og samfundets skyld.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark