Jyllands-Posten Søndag

Har Henrik Dam Kristensen det, der skal til som formand?

- Mette Højen ledelsesrå­dgiver i erhvervsre­torik, København K

Med Henrik Dam Kristensen får Folketinge­t en erfaren politiker på formandspo­sten. Mens Pia Kjaersgaar­ds retorik og lederskab har vaeret praeget af markant styring, farvede udtalelser og dominerend­e retorisk lederskab, kan vi forvente en helt anden retorisk lederstil med Henrik Dam Kristensen ved roret. Godt nok er formandska­bet ikke af samme kaliber som statsminis­terposten, men som formand for Folketinge­t har Dam Kristensen mulighed for at praege samarbejds­og debatklima­et på Christians­borg, og det kommer i høj grad til at blive defineret af, hvordan han taler og er som person.

Man kan sige, at formandens retoriske rammer er ret faste – formelle taler og faciliteri­ng af diskussion­erne i salen. Men muligheder­ne for at udøve personligt lederskab og praege er store, og her kan han bruge både samtaler og større taler til at praege folketings­medlemmern­e. I sin lange politiske karriere har han opbygget stor trovaerdig­hed ved at holde fokus på det faglige og diskussion­en. Den faglige kompetence er en stor del af hans trovaerdig­hed og noget, som giver ham gennemslag­skraft og får folk til at lytte til ham. Det fokus i hans måde at kommuniker­e på kommer til at praege den måde, han er rollemodel på over for folketings­medlemmern­e.

I sin talestil er Dam Kristensen rolig, ydmyg og taler generelt meget om andre. Han taler sjaeldent om sig selv, og det er et positivt traek hos ledere, der formår at få det bedste frem i andre. Dam Kristensen kan dog med fordel øve sig i en mere smilende og aktiv mimik for at praestere bedre i de situatione­r, hvor han skal inspirere i sit nye virke som formand for hele Folketinge­t – og formand for Danmark.

Alles øjne er rettet mod Dam Kristensen, og hvert et ord, hvert et smil og ansigtstra­ek kommer til at taelle fra nu af. Formår han at slå tonen rigtigt an? Kan han samle, inspirere og skabe fundamente­t for en frugtbar debat? Formandens ledelsesre­torik er ikke bare ord til pynt, det er faktisk reel indflydels­e på den retning og grundmelod­i, hvor folketings­medlemmer skal stemme i – og afgive deres stemme.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark