»Hvis vi skaerer ham i stykker og putter delene i plasticposer, er det ikke noget problem«
FN har haft en saerlig undersøger til at efterforske drabet på den saudiske journalist og systemkritiker Jamal Khashoggi. Hendes rapport på 100 sider er barsk laesning. Khashoggi kom af dage under gruopvaekkende omstaendigheder. Sådan foregik det.
Kan man proppe kroppen ned i en taske?«
To agenter diskuterer fremtiden for Jamal Khashoggi, tre minutter inden han traeder ind på det saudiske generalkonsulat i Istanbul, den 2. oktober 2018.
»Vi skaerer bare lemmerne af. Ikke noget problem. Jeg skaerer liget til på gulvet. Hvis vi skaerer ham i stykker og putter delene i plasticposer, er det ikke noget problem,« svarer kollegaen.
En tredje agent spørger: »Er offerdyret ankommet?«
Det var det. Den saudiske kommentator og mangeårige systemkritiker Jamal Khashoggi trådte ind på konsulatet kl. 13.15. 20 minutter senere var han død under gruopvaekkende omstaendigheder.
De fleste detaljer om drabet har tidligere vaeret beskrevet, men nu er det en saerlig Fnrapportør, Agnès Callarmard, der i en rapport på over 100 sider til FN’S generalsekretaer, António Guterres, giver dem et officielt stempel. Måden, den 59-årige Khashoggi kom af dage på, trodser enhver beskrivelse.
Callarmard baserer fortrinsvis sin rapport på det aflytningsmateriale, som den tyrkiske efterretningstjeneste har stillet til rådighed. Konsulatet var åbenbart spaekket med mikrofoner og videokameraer.
Hun skriver ligeud, at Saudi-arabiens staerke mand, kronprins Mohammed bin Salman, efter alt at dømme har ansvaret for drabet. Hun anbefaler nu en international efterforskning, der kan placere et retligt ansvar. Og hun opfordrer til, at kronprinsen udsaettes for personlige sanktioner af FN og verdenssamfundet.
»Drabet på Khashoggi var en likvidering, som Saudi-arabien er ansvarlig for,« skriver hun.
Hun håber ikke så meget at kunne fremskaffe en »rygende pistol« i form af en direkte ordre til drabet fra kronprinsen som at kunne få identificeret hele den kreds af personer, som har misbrugt deres stilling til at slippe af med en højlydt kritiker af det saudiske kongehus.
Storstilet operation
Forberedelserne til det bestialske drab blev truffet fire døgn før, det fandt sted. Khashoggi troppede uanmeldt op på konsulatet for at skaffe nogle nødvendige dokumenter til sit forestående bryllup. Han fik besked på at vende tilbage den 2. oktober.
Omgående gik en storstilet efterretningsoperation i gang. Konsulatet informerede efterretningstjenesten hjemme i hovedstaden Riyadh. Dagen efter fløj to attachéer fra Istanbul til Riyadh for at indhente ordrer. Sammen med tre andre agenter vendte de tilbage den 1. oktober. Dagen efter ankom 12 agenter. I alt udgjorde 15 agenter dermed mordkommandoen.
De lokalt ansatte på konsulatet fik besked på at holde sig vaek den 2. oktober. Alt var nu klar til at tage imod Khashoggi, der i sit eksil i USA som kommentator ved Washington Post havde vaeret en hård kritiker af regimet.
»Vi kommer til at tage dig med tilbage,« siger en agent indledningsvis til Khashoggi ifølge Fn-rapporten, da han igen er tilbage på konsulatet.
»Jeg har informeret nogle folk udenfor om, at jeg er her. De venter på mig,« svarer Khashoggi, der åbenbart straks aner uråd.
Få minutter efter siger han: »Er det et lommetørklaede? Giver I mig stoffer?«
»Vi bedøver dig,« lyder svaret.
Derpå citeres en del passager. Der høres larm, råb og støj fra elektronisk udstyr. Det fremgår, at Khashoggi befinder sig i en tilstand af tiltagende panik. Han skriger. Han råber, at han lider af klaustrofobi. Han får tilsyneladende en plasticpose over hovedet.
»Han løfter sit hoved igen« og »Tryk til« er udtalelser, som kan høres på optagelserne.
På baggrund af lydoptagelserne har internationale eksperter tidligere vurderet, at Khashoggi blev udsat for regulaer tortur, inden han døde.
Knoglesav i arbejde
Kl. 13.39 høres en lyd, som den tyrkiske efterretningstjeneste har identificeret som en knoglesav. Det har vaeret fremme, at et af mordkommandoens medlemmer var det saudiske indenrigsministeriums retsmedicinske ekspert. Han medbragte sit eget udstyr, herunder altså en ligsav. Fn-rapportør Callarmard naevner disse forhold, men vil ikke selv autorisere vurderingen.
Af sammenhaengen kan man udlede, at Khashoggis lig skaeres op. Hovedet skilles fra kroppen. Arme og ben skaeres af. Ligdelene puttes i plasticposer og kufferter.
En halv time efter, at Khashoggi var dukket op, forlader varevognen og en anden bil konsulatet. To minutter senere ankommer bilerne til den saudiske generalkonsuls private residens, der ligger kun 200 meter fra konsulatet.
Overvågningskameraer fanger tre maend, der baerer plasticposer og mindst én rullekuffert ind i residensen fra varevognen.
Kl. 15.53 forlader to navngivne agenter konsulatet gennem en bagdør. Den ene er iført Khashoggis tøj. Han skal åbenbart foregive, at Khashoggi stadig var i live, da han forlod konsulatet. Denne påstand fremturede det saudiske kongehus også med i lang tid efter mordet.
Khashoggis forlovede har ventet i to timer uden for konsulatet. Hun ringer nu til en bekendt, som er rådgiver for den tyrkiske praesident, Recep Tayyip Erdogans, Akp-parti. Rådgiveren lader omgående oplysningen gå videre til praesidentens stab. Af samme grund er Erdogan i stand til meget hurtigt at fremsaette en hård kritik af Saudi-arabien for at stå bag drabet.
Mordkommando på plads
Kl. 17.15 lander et saudisk privatfly i Istanbul. Seks af de 15 agenter flyver til Kairo, Egypten. Dagen efter flyver det videre til Riyadh. Om agenterne er med om bord på denne del af ruten, tør Fn-rapportør Callarmard dog ikke fastslå.
Kl. 22.54 flyver syv andre af agenterne i et privatfly fra Istanbul til Dubai. Dagen efter flyver også denne maskine videre til Riyadh. To agenter tager om aftenen en ordinaer rutemaskine til den saudiske hovedstad. Dermed må hele mordkommandoen forventes at vaere hjemme igen.
I Istanbul går anden del af operationen i gang. Der skal ryddes grundigt op. Alle spor, der forbinder mordet med de saudiske myndigheder, skal fjernes. På overvågningen kan man se, hvordan et stort bål flammer i konsulatets gård. Medarbejdere smider dokumenter på bålet.
Et rengøringshold flyves ind fra Saudi-arabien. Retsmedicinske spor, dna-rester og blodspor forsøges fjernet. Det lykkes kun delvist. Da de tyrkiske myndigheder senere får adgang til konsulatet, er de i stand til at sikre forskelligt materiale, der indgår i efterforskningen.
Tre dage efter mordet kører en konsulatmedarbejder den varevogn, som ligdelene har vaeret transporteret i, ind i en vaskehal for at slette sporene efter ugerningen.
Kronprins i skudlinjen
Den internationale kritik er nu brudt løs. Ikke mindst tyrkiske medier fodrer verdensoffentligheden med de hårrejsende detaljer om mordet. Praesident Erdogan, der er på kant med Saudi-arabien, som han ser som en konkurrent til positionen som den sunnimuslimske verdens førende magt, hamrer løs på det saudiske kongehus og isaer kronprins Mohammed bin Salman personligt.
På dette tidspunkt fastholder kongehuset stadig, at Khashoggi forlod konsulatet i live, men at man ikke ved, hvor han opholder sig. Generalkonsulen fører personligt et hold
journalister fra nyhedsbureauet Reuters gennem konsulatet for at vise, at alt er i skønneste orden.
Det er det ikke. I de følgende døgn er der hektisk aktivitet på linjen Istanbul-riyadh. Først 17 døgn senere indrømmer kongehuset, at Khashoggi faktisk er omkommet. Det meddeles, at et forhør løb ud af kontrol. At det kom til en slåskamp inde på konsulatet, og at Khashoggi ved »en beklagelig fejl« kom af dage, som det hedder i en officiel meddelelse fra kongehuset.
Lokalt ansatte blev sat til at bortskaffe liget. Det er aldrig blevet opklaret, hvorfor disse medarbejdere ikke bare blev spurgt om, hvor de gjorde af liget. Det – eller rettere: ligdelene – er aldrig dukket op. Det har vaeret fremme, at de er blevet forsøgt opløst i syre.
Første retssag i Riyadh
Halvanden måned senere, den 15. november, meddeler det saudiske justitsvaesen, at 21 personer er blevet faengslet. 11 har fået en tiltale. Af dem risikerer de fem dødsstraf. Retssagerne gik i gang i januar i år i Riyadh.
Fn-rapporten afslører for første gang identiteten på de fem, som står til at blive henrettet. De to agenter, der diskuterede, hvad man skulle gøre ved liget – naevnt i indledningen til denne artikel – er også på listen.
Hjernen bag hele operationen er ifølge rapporten general Ahmad Asiri, naestkommanderende i efterretningstjenesten og et ret kendt ansigt udadtil. Han menes at have sammensat mordkommandoen. Asiri er tiltalt, men ikke på listen over dem, der risikerer dødsstraf. Han har laenge tilhørt kronprinsens inderkreds.
Fn-rapporten betegner retssagerne som farceagtige. Agnès Callarmard kraever, at de indstilles, fordi de end ikke opfylder et mindstemål af retssikkerhed. Hun betegner det som helt urealistisk, at agenterne handlede på egen hånd og traf beslutning om at draebe Khashoggi.
Hun anbefaler, at FN forsøger at stille kronprins Mohammed bin Salman til regnskab, og foreslår, at et internationalt retstribunal overtager sagen.
Kun de mest optimistiske tror, at det vil ske. Saudi-arabien har en taet alliance med USA. De er forenet i et faelles fjendskab med Iran. Praesident Trump har løbende holdt hånden over kronprinsen og henvist til en spektakulaer våbenhandel til 700 mia. kr., som Saudi-arabien har lagt i amerikanske våbenfabrikker.
Tidligere på ugen afviste Trump at saette FBI til at undersøge hele sagen, sådan som Fn-rapportør Callarmard har opfordret til.