Grå guldfeber: Aeldre musiknavne oplever glødende billetsalg
Unge pop/rock-navne fylder meget i radio og medier. Men når det gaelder koncerter, strømmer billetkøbere til optraedener med modne eller aeldre musikere. Hvad er forklaringen?
Dinosaur-bands”. ”Rollator-rock”. ”Pensionist-pop”. Der cirkulerer flere hånlige eller drillende termer, når det handler om staedige musikalske veteraner, der fortsaetter langt ud over den alder, hvor man i andre professioner lader sig pensionere.
Uanset om man er kritisk eller venligt stemt over for de gamle koryfaeer, der rocker og popper videre, er en ting sikker: Det er i stort omfang de navne, publikum vil høre.
Alene i 2019 kan man naermest måbe over den langstrakte karavane af modne musiknavne, som runder Danmark – og over, hvor stort publikum de tiltraekker. 42.000 festede med 68-årige Phil Collins i Aarhus. 72-årige Elton John havde udsolgt til begge sine afskedskoncerter i Royal Arena. De danske divaer Anne, Sanne og Lis har gennemført en givtig arenaturné og fortsaetter med en sommertour. Og den rene vårhare i denne sammenhaeng, 57-årige Jon Bon Jovi, spillede for nylig med sit band Bon Jovi for 25.000 gaester i Sønderborg.
Det er blot et lille udpluk af de navne, der har sat gang i en rendyrket grå guldfeber blandt koncertarrangører og danske festivaler. De rutinerede danske bands udgør også naermest rygraden i årets udgave af Smukfest, og ved den fynske festival Tinderbox havde en del medvirkende deres storhedstid for rigtig mange år siden. 73-årige Neil Young er blandt hovednavnene, og John Fogde var med til at beslutte, at den canadiske rocklegende skulle på plakaten.
Gammel med de unge
»Jeg har både i ind- og udland oplevet stjerner, der virkede som ringvrag. Navne, som burde have pensioneret sig selv. Vi ved, at Neil Young stadig er frisk. Han rocker igennem, og han har klogeligt allieret sig med et ungdommeligt band, der giver ham ny vitalitet,« siger John Fogde. Han er booker og talsmand for flere danske festivaler som Tinderbox og Northside.
»Hvis man definerer et ”yngre navn” som et band eller en solist, hvor musikerne er under 40 år, så er det svaert at finde ret mange yngre artister, der kan saelge over 10.000 billetter til en koncert. Den slags tilkommer primaert erfarne navne som nu aktuelt Rammstein, Metallica og Mark Knopfler,« siger John Fogde.
Han giver følgende panoramaudsigt over nutidens musiklandskab:
»Vi har en helt ny situation i forhold til for 20-40 år siden, hvor de ”yngre” navne fyldte mere som koncertmagneter. Nu halter det nok bagud med et generationsskifte. Det skyldes den måde, vi forbruger musik på i nyere tid. Vi lytter ikke som tidligere til den samme musik. Det er mere fragmenteret. Vi bruger alt fra streaming over digitale radiostationer til traditionel radio. Der er ikke så mange bands, der samler os, som der var førhen. Så de store navne i dag er ikke så store som dem, der styrede i 80’erne og 90’erne.«
»Der er dog undtagelser, som den unge Ed Sheeran. Han saelger i alt 86.000 billetter til vores snarlige to koncerter i Odense. Der er også unge amerikanske hiphop-artister, der saelger mange billetter. Men for eksempel Eagles, Phil Collins og Bon Jovi har noget ekstra at tilbyde. De kommer med en tårnhøj nostalgi-faktor, hvor mange kan genoplive deres ungdom gennem musikken. Samtidig har de aeldre navne et kaempe bagkatalog af sange og isaer hits. Det betyder også en del, hvis der er tale om afskedskoncerter – eller hvis man har formodning om, at det er sidste chance for at høre en veteran. Det mobiliserer mange, som strømmer til for at opleve eksempelvis Elton John og Paul Simon. Eller Aerosmith for nogle år tilbage. Men så gør mange jo som Cher, hvor de efter en ”afsked” alligevel vender tilbage flere gange,« siger John Fogde.
Forgyldte veteraner
Han bekraefter, at mange modne musikere har mulighed for at blive forgyldt ved turnéer,
Man bør forlade scenen, før det bliver pinligt. JØRGEN OLSEN - FRA BRØDRENE OLSEN
for priserne for at hyre store musiknavne er naermest eksploderet i takt med det store udbud af festivaler i Europa. Og i kraft af, at byer brander sig ved hjaelp af store koncerter.
»Samtidig udgør de aeldre en købestaerk gruppe, der gerne betaler for saerlige tilbud som pladser i ”golden circle” eller vip-arrangementer. Det gør det muligt at kraeve flere tusind kroner for en billet, hvilket unge forbrugere ikke i samme omfang har mulighed for at betale. Det modne publikum går gerne ud. Folk holder sig unge laengere, end de gjorde før i tiden,« siger John Fogde.
Det kan Jørgen Olsen fra Brødrene Olsen genkende.
»Mange på min alder har stadig mod på at gå til koncerter og høre musik. Vi føler os på mange måder stadig unge,« siger den 69årige sanger. Han glaeder sig over, at hans stemme er intakt og at duoen fortsat nyder stor opbakning. Men han har netop optrådt uden sin bror, Niels ”Noller” Olsen, som blev ramt af en mindre hjerneblødning, men som nu er ved at komme sig.
Ene fanebaerer
»Jeg talte med Noller i går, og han ville selvfølgelig høre, hvordan det gik, da jeg spillede alene ved to koncerter dagene forinden. Det var som opvarmning for Cliff Richard. Min bror var glad for, at det gik fantastisk godt. Jeg skal jo baere fanen videre, til han er klar igen. Jeg håber inderligt, at han kan vaere med ved Smukfest,« fortaeller Jørgen Olsen, som har haft flere overvejelser om karrieren i tiden omkring brorens sygdom.
»Vi har talt stille og roligt om, at tiden kan komme, hvor han må traede ud af duoen. Men lige nu er det alligevel helt ude af vores overvejelser. Vi er bare opsatte på, at han kan vende tilbage, og at vi igen får det godt og sjovt sammen.«
»Jeg fylder 70 til naeste år, så jeg må også se i øjnene, at jeg naeppe kan fortsaette i så mange år fremover. Måske må jeg geare ned, indtil vi stopper. Som det er nu, synger jeg i nøjagtig samme toneart, som da jeg var ung. Når min sangstemme bliver for dårlig til at udtrykke det, jeg vil kunne med den, må jeg traekke mig tilbage. Hvis jeg ikke selv kan finde ud af det, håber jeg faktisk, at der er venner eller familie, der siger til mig: ”Ved du hvad, Jørgen, nu synes jeg, du skal stoppe.” Indtil da kører jeg fuld fart fremad. Forhåbentlig sammen med min bror,« siger Jørgen Olsen og peger på, at stemmen bliver et problem for mange sangere, når de bliver aeldre.
Slemme mislyde
»Man kan vaere heldig at have den rette biologi, så røsten bevares nogenlunde, og man kan synge i samme toneart, som da man var ung. Jeg laver stemmeøvelser forud for koncerter og holder mig i form ved at cykle og gå. Jeg ved, at det kan ødelaegge koncertoplevelsen for mange, hvis en sangstemme er nedslidt. Man bør forlade scenen, før det bliver pinligt. Jeg har selv oplevet, at det blev pinligt til koncerter med nogle af de kunstnere, jeg elskede engang – og stadig elsker, når jeg hører deres gamle plader. Jeg synes, at Bob Dylan bør stoppe på grund af stemmen. Jeg synes også, at Tom Jones’ stemme er ved at vaere meget slidt i kanten. Det samme med Paul Mccartneys.«
Hvis man laeser rock/pop-biografier, er det in
gen hemmelighed, at det er en barsk branche, og at isaer turnélivet kan vaere opslidende. Der er ventetid i lufthavne, ensomme hotelvaerelser, druk, intriger, en karriere, der går brat op og ned, og psykisk stress. Hvorfor fortsaetter en del så alligevel, når de er aeldre?
»Mange lever på scenen. Det er deres kick at stå der. Det kan de ikke undvaere. Jeg kender det også lidt fra mig selv. Jeg oplevede det ved de seneste koncerter i Gram og på Tåsinge, hvor jeg gik i et med publikums glaede og kunne maerke, at musikken nåede ud til alle.«
»Nogle stjerner har levet over evne og er økonomisk pisket til fortsat at stå på scenen. Nogle bliver naermest presset til at spille af andre. Det kan vaere familie, venner, musikere, pladeselskabsfolk eller managere. Jeg så en spaendende dokumentar om Elvis Presley. Han var meget gavmild, men han havde desvaerre utrolig mange i sit brød. Han blev et skaffedyr for en masse mennesker. Endelig er der de store navne, som simpelthen har vagabondhjerter. Blandt andre Bob Dylan, som er på en evig turné,« siger Jørgen Olsen. Han kommer i tanker om en gammel historie.
Ensomhed og berømmelse
»Noller og jeg var på turné i Tyskland, hvor vi blev kørt omkring i et folkevognsrugbrød, der var ombygget på skøn vis. Bilen kørte som en drøm. Chaufføren Günther fortalte os, at han havde kørt i Europa med Michael Jackson og hans børn. Da Jackson spillede i Paris, bad han chaufføren om at køre ham rundt efter koncerten. Jackson ville smutte fra sine bodyguards og opleve et par timers frihed. Men chaufføren turde simpelthen ikke. Han vidste, at sangeren var forsikret for en formue, og Günther var raedselsslagen for, at der skulle ske noget med verdensstjernen. Det er et meget godt billede på den ensomhed, der kan følge med berømmelse – og på den boble, man til sidst slet ikke kan bryde ud af. Derfor er det også indlysende, at mange aeldre rockstjerner bare klør på med det, de laver,« siger Jørgen Olsen.
Booker John Fogde peger på noget i samme retning: Når jeg laeser, at The Rolling Stones annoncerer endnu en turné kloden rundt, kan jeg taenke:
»Hvorfor gider I? Hvorfor bliver I ikke hjemme med Netflix og velfortjent afslapning. Men de ville jo kede sig ihjel, hvis de skulle gå rundt hele dagen i slåbrok, se tv og laese avis. Det giver en adrenalinrus at stå foran 50.000 taendte mennesker. Det kan man helt sikkert blive afhaengig af,« siger John Fogde.