Tre tavse vidner til et sort kapitel i historien om modstandsbevaegelsen
93 danskere blev henrettet ved skydning i Ryvangen under Besaettelsen. Blandt disse var otte medlemmer af Hvidstengruppen, der bagbundet til paele blev sendt i døden i disse dage for 75 år siden.
Hvis disse tre paele kunne tale … En kliché – nuvel – men under alle omstaendigheder er det staerkt gribende at befinde sig taet på dem. Man mister for en stund maelet ved synet af de gamle paele, der, maerket af gevaerkugler, vejrlig og almen slitage, rummer så umådelig meget smerte, lidelse og angst – så meget meningsløs brutalitet.
De tre paele ankom i denne uge med en saertransport fra Nationalmuseet i København til Museum Østjylland i Randers.
Her indgår de – der for første gang vises uden for hovedstaden – i museets store udstilling ”Modstand”, i hvilken Hvidstengruppens dramatiske og barske skaebne er omdrejningspunktet.
Paelene stod fra sensommeren 1943 og frem til befrielsen i maj 1945 på den henrettelsesplads, som tyskerne havde anlagt i tilknytning til Ryvangen Kaserne, der lå på Tuborgvej i Hellerup i København, og som tyskerne beslaglagde den 29. august 1943.
Frem til befrielsen blev der på pladsen henrettet 94 danske modstandsfolk – og blandt dem også otte maend fra Hvidstengruppen, der bagbundne med en hvid klud gjort fast på deres brystkasser tidligt om morgenen torsdag den 29. juni 1944 blev henrettet ved skydning.
Efter henrettelsen blev de lagt i en anonym grav på gravpladsen i Ryvangen, hvor der efter Befrielsen i maj 1945 blev fundet 202 grave.
Da Kirstine Fiil Sørensen – kaldet Tulle – op ad formiddagen i sin celle i Vestre Faengsel fik den barske meddelelse om, at hendes far, hendes lillebror og hendes mand var blevet henrettet, satte hun sig til rette ved det lille bord i cellen og skrev et brev til nazisternes rigsbefuldmaegtigede i Danmark, Werner von Best.
I det meget personlige brev – som hun aldrig modtog et svar på – skrev hun blandt andet:
»Deres Excellence må da kunne forstå, at fordi der sker sabotage ude i byen, og at der bliver henrettet otte maend, der ikke har haft noget med det at gøre, så vil uroen ikke holde op – den vil tvaertimod blive vaerre.«
Det havde hun ganske ret i.
Folkestrejke lammede København
Netop i dagene omkring henrettelserne i Ryvangen var isaer København praeget af voldsomme konfrontationer mellem besaettelsesmagten og blandt andre modstandsgruppen Bopa. Efter de allieredes invasion i Normandiet havde gruppen øget sabotageaktionerne, og tyskerne svarede blandt andet igen ved at lade Schalburgkorpset spraenge dele af både Tivoli og Den Kgl. Porcelaensfabrik i luften.
Der blev indført udgangsforbud mellem kl. 20:00 og 05:00, og da budskabet om henrettelsen af de otte frihedskaempere i Ryvangen spredtes, udbrød der i København, hvad der tangerede generalstrejke: Folkestrejken 1944.
Den 5. juli var der atter nogenlunde ro i København, men det var der langtfra på Hvidsten Kro, der ligger omkring 15 kilometer nord for Randers.
Her forsøgte en sørgende og dybt chokeret Gudrun Fiil at komme videre oven på sit tragiske tab af sin mand, sin søn og sin svigersøn samt fem af sine naermeste venner. Desuden var hun voldsom praeget af uvisheden om sine to faengslede døtres videre skaebne: Både Tulle og Gerda Fiil var indsat til afsoning i Vestre Faengsel, og de blev begge siden flyttet til faengsler i Tyskland. Gerda Fiil kom tilbage og blev løsladt efter blot to måneder, mens Tulle Fiil først blev befriet og kørt hjem i en af Folke Bernadottes Hvide Busser i maj 1945.
Hvidsten Kro
Hvidsten Kro blev i 1634 etableret i landsbyen Hald, men i 1790 flyttede kroen til sin nuvaerende placering ved landevejen i Hvidsten. Fiil-slaegten kom ind i billedet i 1884, da Peder og Maren Fiil – der i al hemmelighed var blevet viet af praesten i Spentrup, den navnkundige digter Steen Steensen Blicher, med hvem familien havde et meget naert venskab – købte kroen og foraerede den til deres søn og svigerdatter Niels og Nicoline Fiil.
I år har kroen, som i 1884 opnåede officiel status som kongelig privilegeret kro, vaeret i familiens eje i 135 år
Efter tyskernes besaettelse af Danmark den 9. april 1940 forsømte den dybt respekterede og ansete Marius Fiil, der var kendt for sit staerke nationale sindelag, aldrig en lejlighed til at give udtryk for sin patriotisme.
Nedkastningen på Trinderup Hede
Natten mellem den 11. og 12. marts 1944 nedkastede et britisk Halifax-bombefly de første containere, der indeholdt våben og ammunition til den jyske modstandsbevaegelse. Det skete på Trinderup Hede ved Mariager, og den gruppe, der tog imod, havde til opgave at skjule våbnene på heden.
Operationen var fra dansk side blandt andet organiseret af modstandsmanden godsejer Flemming Juncker, der residerede på Overgaard Gods øst for Hadsund, samt den danske agent for britiske Special Operations Executive (SOE), Ole Geisler, der havde ansvaret for nedkastninger i Jylland.
Den 12. marts dukkede laegen Svend Thorup Petersen på opfordring af Flemming Juncker op på kroen for at tale med Marius Fiil, og lidt senere indfandt også Ole Geisler sig.
Sammen opfordrede de kroejeren til dels at organisere en afhentning og midlertidig opbevaring af de våben og den ammunition, der blev kastet ned på Vinderup Hede om natten, og dels til at organisere en gruppe, der kunne tage imod kommende nedkastninger.
Det var Marius Fiil med på, og han foreslog, at man brugte den naerliggende mose ved Allestrupgaard lidt uden for Hvidsten som nedkastningsplads. Dette blev accepteret, og siden fik området kode
navnet Mustard Point.
I de kommende dage samlede Marius Fiil sin modstandsgruppe, der, ud over ham selv og adskillige familiemedlemmer, talte en raekke lokale maend, som han havde tillid til.
De følgende aftener sad kroejeren ofte sammen med en gruppe venner og lyttede til den illegale danske radio, der blev sendt fra London via BBC.
Den 17. april 1943 blev udsendelsen afrundet med saetningen:
” Hilsen til Elias – lyt igen”
Fem nedkastninger ved Mustard Point
Den sidste opfordring var det signal, gruppen havde ventet på, og det betød, at der samme nat ville blive nedkastet containere med våben og ammunition ved Mustard Point. Samtidig skulle gruppen modtage en dansk Soeagent, der blev kastet ned med faldskaerm.
De første fire nedkastninger, der alle blev ledet af Ole Geisler, gik i al vaesentlighed efter planen: Containerne blev tømt og gemt i mosen, våben og ammunition blev kørt vaek og gemt, indtil modstandsbevaegelsen hentede sendingen, og Soe-agenten blev indkvarteret, indtil han skulle videre. Dette skete blandt andet på Hvidsten Kro.
Den 23. juli var det naer gået galt: En tysk jager forfulgte den britiske halifaxbomber og observerede Hvidstengruppens signaler fra mosen og nedkastningen. Jagerpiloten alarmerede den tyske kasserne i Randers, der straks sendte en større deling mod Mustard Point.
Men det lykkedes for Hvidstengruppen at slippe vaek, inden tyskerne dukkede talstaerkt op i området.
Men under indtryk af dette blev det besluttet at indstille modtagelserne på Mustard Point. I de kommende måneder tog Hvidstengruppen sig i stedet af indkvartering af modstandsfolk på flugt, og i nogle tilfaelde var gruppen også med til at få sendt modstandsfolk i farezonen i sikkerhed i Sverige. Niels Fiil og Johan Kjaer opholdt sig i en periode i Aalborg, hvor sabotøren Poul Ib Gjessing laerte dem at lave håndgranater, og Andreas Stenz var aktiv som kurer.
Gruppen deltog aldrig i hverken sabotagehandlinger eller likvideringer, men alligevel gik det grueligt galt, efter at Gestapo kort efter kl. 20 den 13. december 1943 stormede lejligheden i Bruunsgade 44 i Aarhus. Her boede søstrene Rigmor, Grethe og Bente Ulrich, der var aktive i modstandsbevaegelsen.
Da Gestapo dukkede op, befandt også Soeagenterne Kaj Lund, Jacob Jensen og Boisen Juncker sig i lejligheden. De to førstnaevnte var blevet modtaget af Hvidstengruppen på Mustard Point, og alle tre blev taget med af Gestapo, der i de kommende uger og måneder udsatte dem for meget voldsomme forhør. Det endte med, at de bukkede under og begyndte at give oplysninger om modstandsbevaegelsen. Deres oplysninger førte til over 200 anholdelser, som siden udløste 25 henrettelser.
Tyskerne er traengt ind i Danmark, og vi er i krig. Vi er ikke forbrydere – men patrioter. MARIUS FIIL UNDER RETSSAGEN I VESTRE FAENGSEL I JUNI 1944.
Blandt de afslørede var Hvidstengruppen, og det er en udbredt antagelse, at det var Jacob Jensen, der stak Marius Fiil og resten af gruppen, idet han havde det mest indgående kendskab til aktiviteterne i Hvidsten.
Gestapo henter gruppens medlemmer
Den 11. marts 1944 – praecis et år efter nedkastningen på Vinderup Hede ved Mariager – dukkede lederen af Gestapo i Aarhus, Eugen Schwitzgebel, op ved Hvidsten Kro sammen med en større deling soldater. Ni af gruppens medlemmer blev taget med, og den 17. marts slog Gestapo til igen forskellige steder på egnen og anholdt yderligere fem medlemmer af gruppen. To af gruppens medlemmer nåede at flygte til Sverige.
De 14 modstandsfolk blev afhørt og indsat i arresten i Aarhus og endte via Horserødlejren i Vestre Faengsel i København.
Den 25. juni blev de stillet for en tysk krigsret på Dagmarhus. Anklageren kraevede dødsstraf over 10 medlemmer, men antallet af dødsdømte endte på otte. Resten blev idømt kortere og laengere faengselsstraffe.
Om aftenen den 28. juni fik de otte dødsdømte at vide, at de skulle henrettes naeste dag ved daggry, og de blev stuvet sammen i en faelles celle. Her fik de mulighed for at skrive et afskedsbrev til deres familier.
Efter henrettelsen i Ryvangen blev de som naevnt begravet på den naerliggende gravplads, og ved siden af hver enkelt smed tyskerne en flaske med deres navn.
I dagene efter Befrielsen blev samtlige grave åbnet, og ligene blev identificeret. Også de otte maend fra Hvidsten.
Mange blev siden ført til deres hjemegn og genbegravet – også medlemmerne af Hvidstengruppen.
Efter at de otte medlemmer af Hvidstengruppen var gravet op og identificeret, blev de lagt i kister, som lørdag den 14. juli 1945 blev ført til Holmens Kirke, hvor de stod natten over lige ved siden af Tordenskjolds sidste hvilested.
Dagen efter kørtes kisterne gennem byen til Grundtvigs Kirke. Kortegen blev fulgt af mange hundrede københavnere, og bisaettelsen blev overvaeret af både kong Christian X og dronning Alexandrine samt den danske regering med statsminister Thorvald Stauning.
Efter kremering blev urnerne transporteret til Randers med tog og herefter til Hvidsten, hvor de den 16. juli blev nedsat i den saerlige mindelund, der blev anlagt til formålet.
Efter krigen kom de faengslede medlemmer af gruppen hjem fra fangenskab i Tyskland og skulle forsøge at genoptage deres liv.
For nogle lykkedes det, mens andre aldrig fik lagt smerten, savnet og oplevelserne i fangenskab bag sig. Den, der umiddelbart havde det svaerest, var Kirstine Tulle Fiil. Hun blev efter krigen gift med oberst Olaf Møller, som under krigen sad i kz-lejr i Tyskland. Kirstine Tulle Fiil led resten af sit liv af svaere traumer og fik aldrig lagt sine voldsomme oplevelser bag sig.
Hendes datter – den nu 76-årige Gudrun ”Gulle” Fiil Paetch – har enkelte gange offentligt talt om sin mors svaere situation og udtalte således til netmediet randers.nu for et par år siden:
»Dengang vidste man jo ikke, at der var noget, der hed traumer. Derfor blev der ikke snakket om det, men det blev tiet ihjel. Derfor var hun meget påvirket af det.«
Tulle Fiil døde den 25. august 1983 – blot to dage efter sin 65-års fødselsdag. Hun ligger i dag begravet ved siden af sin mand på kirkegården i Gassum.
Hele den historie passerer revy, mens personalet på Østjyllands Museum arbejder på at stille de tre henrettelsespaele op i et saerligt rum i udstillingen.
Dødens paele, der blev rammen om sidste kapitel i beretningen om en flok danske patrioter, der gik imod tyskerne, og som for ottes vedkommende måtte betale med deres liv.
75-års dagen for henrettelsen af de otte medlemmer af Hvidstengruppen blev lørdag eftermiddag, med dronning Margrethe som gaest, markeret i Hvidsten med kransenedlaeggelse i Mindelunden, frokost på kroen og en afsluttende mindegudstjeneste i Gassum Kirke.
På Museum Østjylland i Randers åbnede skuespilleren Bodil Jørgensen, der udfyldte rollen som Gudrun Fiil i filmen ”Hvidstengruppen” fra 2012, saerudstillingen ”Modstand”, der med Hvidstengruppen som omdrejningspunkt handler om den østjyske modstandskamp. Udstillingen kan ses indtil den 27. oktober.