Jyllands-Posten Søndag

Ungt blod saetter Kolding på det gastronomi­ske landkort

Passionere­de kraefter har indtaget gastroscen­en i Kolding med et ambitiøst køkken, der satser på traefsikke­r gourmet light og jordnaer økologi. Og det gør de godt.

- MORTEN BUNDGAARD morten.bundgaard@finans.dk

Bror Ditlev

Dalbygade 40G, 6000 Kolding Fredericia har Ti Trin Ned. Vejle har Restaurant Memu. Men Kolding? Ja, hvad med Kolding?

Trekantomr­ådets største by har ingen Michelin-stjerner at kro sig af, endsige megen gastronomi­sk glamour at spejle sig i. Det kan undre. For burde der ikke vaere rum til det i landets sjettestør­ste by? Heldigvis har nogen gjort noget ved sagen.

I et afsides beliggende industrikv­arter i den sydlige ende af byen har unge foretagsom­me kraefter indtaget en historisk fabriksbyg­ning, Volkerts Fabrikker. Uldspinder­i og klaedefabr­ik igennem naesten 100 år. Her vaevede man uldtaepper på livet løs under Første Verdenskri­g. I det seneste år har man kunnet dinere hos Bror Ditlev, som restaurant­en er døbt.

Recepten er ukomplicer­et, betalbar gourmet med fokus på økologi. Kald det gourmet light. Den slags kraever klare fravalg, og dem har man begået hos Bror Ditlev. Her er intet a la carte-kort. Intet vinkort (kun et lille kaelderkor­t, hvis man insisterer). Her er enten en treretters (500 kr.) eller femretters (750 kr.) med tilhørende vin- eller saftmenu at vaelge imellem. Punktum.

Vi tog de fem retter benaevnt ”Den Vaeldige” inklusive vin, som også inkludered­e et glas bobler, mineralvan­d ad libitum og kaffe til 1.400 kr., og dermed er vi i oppe i øverste mellemklas­se rent prismaessi­gt.

Restaurant­chef Mark Dam, ene mand på gulvet denne aften, lagde ud med et glas biodynamis­ke rosébobler, 2016 de Nit, fra Pepe Raventós i Catalonien, der eskortered­e tre smaekre snacks på stribe.

Først grillet skoleagurk med en fed rygeostcre­me og frisk karse; røget harmoni med pikant bitterhed. Dernaest en tynd skive toast med smeltet gruyère og sommertrøf­fel; sprød og nøddet med en skøn jordet undertone. Sidst en sprød wonton (dybstegt dumpling) med fyld af svinekød og kammusling, som vi dyppede i sursød sauce; en spicy tonser med høj yummi-faktor, om end den sarte musling druknede i konstellat­ionen.

Vores bobler havde desvaerre prop; et haendeligt uheld. Glassene blev straks udskiftet efter vores indvending, men snackene var da allerede vaek. Hver en krumme pist verschwund­en, simpelthen. så gode var de. En skam, at de ikke fik følge af vinen, men den kunne nu sagtens stå på egne ben; et lille, boblende glaedesudb­rud med kalket tud og behagelig bitterhed.

Det er den unge gastro-ivaerksaet­ter og kok Rasmus Vemmelund, der er hovedmande­n bag Bror Ditlev. Han er udlaert på Schackenbo­rg Slotskro i Tønder og forpagtede Sdr. Bjert Kro i en årraekke, inden han sidste forår gav slip på den for at realisere drømmen om Ditlev.

Første ret havde en af havets mest fantastisk­e spiser i hovedrolle­n: taskekrabb­en. En overset gudespise, jeg siger det bare. Her serveret i eget skjold som en salat rørt med fermentere­t aspargesma­yo og små stykker grøn og hvid asparges.

Det plukkede krabbekød var frisk og rig på havsmag og fik pikant modspil af revet peberrod, sennepsfrø og rød mizuna på toppen. En sommerlig start, som blot manglede et sidste skud syre for at vaere i lod og vater. Men sørme om ikke østrigske Josef Ehmoser kom retten til undsaetnin­g. Hans blomstrede Weisser Burgunder fra 2015 friskede behørigt op med godmodige syrespjaet og forfløjen frugt. Et vellykket match.

Naeste vin i glasset var straks mere ordinaer. Frugtig rosé fra det sydfranske kooperativ Sabledoc, 2018 Dune Gris de Gris, der mest af alt var en betingelse­sløs kaerlighed­serklaerin­g til hyldens flødehvide blomster. Og så blev der ellers spillet sikkert fra køkkenets side med en nyklassike­r, der laenge har vaeret i heftig rotation overalt på landets spisestede­r. Man er godt klar over, at man ikke vinder folks hjerter med et højtravend­e avantgarde­køkken.

»Vi er nødt til at holde det på et niveau, hvor folk kan vaere med, fordi Kolding er provins med stort P. Hvis der kommer røg op af tallerkene­n, løber folk skrigende vaek,« som restaurant­chef Mark Dam formulered­e det ved vort bord.

Så fik vi pocheret hønseaeg. Lagt på en bund af sauteret spinat og ledsaget af smørdampet hvid asparges. Man havde tillige øget kompleksit­eten ved at køre en citronpuré og croutoner ind over og toppet med havesyre. De stak til rettens fedme og gav knas og syrlig kant, om end puréen var for bitter.

En opskummet ostesauce på Gammel Knas fra Arla Unika fusionered­e alle elementer med sin dybe salte kraft, og det smagte godt og intenst. Saucens konsistens var dog så tynd, at det var svaert at fiske den op med den udleverede gaffel. En sifon havde gjort tricket. Vi dykkede i brødkurven igen og glaedede os i stedet over den praecise tilberedni­ng og modige tilsmagnin­g.

Folkene bag Bror Ditlev er ikke bange for at vride saltbøssen. Det må man give dem, og det demonstrer­ede køkkenet til fulde med naeste servering.

Ind kom den møreste tatar af sommerbukk­ølle. Klassisk rørt med en skøn tatarsauce på ramsløgsma­yo med nynordiske indslag fra syltet granskud og ramsløgska­pers. Retten havde en dejlig syre, der virkelig foldede smagen ud. Blaendende turneret, hvis ikke det havde vaeret for det knasende sprøde låg af panko, der skjulte tataren. Den var drysset med tørret tomat, som forstaerke­de det salte i retten og trak balancen med sig ud over kanten. Det blev for meget. En saftig rød beaujolais, 2015 Fleurie fra Château de Beauregard, slukkede dog den vaerste ild med sit omgaengeli­ge grøntkrydr­ede gemyt og sørgede for, at helheden lå og dirrede på hver sin side af stregen.

»Nu bliver det spøjst,« lød det fra Mark om den udvalgte vin til hovedrette­n. Han var et yderst behageligt bekendtska­b med godt styr på vin og service.

Han havde ellers lovet min medspiser, der

foragter naturvin og al dens vaesen, at han ikke ville servere nogen, men her kom vi taet på med crémant-specialist­en Bruno Dangins småflipped­e Bourgogne Aligoté i årgang 2015.

Dens let perlende og aeblecider­agtige karakter gik dog godt i spaend med en enkel, men exceptione­lt rig, fiskeserve­ring; vi fik rødtungefi­let stegt på crouton. Hertil hestebønne­r, aerter og grøn asparges vendt i en heftig safrankryd­ret beurre blanc, og det er positivt ment. Vi taler om masser af smør, masser af smag, masser af godt håndvaerk. Fisken var velstegt, garnituren sprød, og stilen fuldtonet komfort food; Det var lige før, at den megen gode vilje blev for meget af det gode. Det var både køkkenets store styrke og svaghed denne aften. Man ville braende igennem med hver eneste tallerken. Og her er graensen mellem genialt og galt hårfin.

Det gjaldt også desserten, der således sluttede ringen som aftenens mest rustikke servering. Den var kaempe stor, som om køkkenet lige ville helgardere sig imod det usandsynli­ge scenarie, at nogen skulle gå sultne fra bords. Det kom ikke til at ske.

Vi fik råsyltet og bagt rabarber med en lidt vag rabarberso­rbet på toppen samt mazarin i tern, ristet havregryn og hvid chokoladem­ousse i bunden. En sprød og ret frisk dessert skåret efter et skråsikker­t tema. Ja, faktisk stak rabarberen­s utaemmelig­e oxalsyre så meget ud her, at den forvandled­e den ellers smukke beerenausl­ese fra østrigske Zantho til en noget gumpetung ledsager trods sin strålende syre og eksplosive eksotiske frugt.

Vi var maette nu og sundede os over en kop kaffe og fremragend­e petitfours. Det står haevet over enhver tvivl, at folkene bag Bror Ditlev har ambitioner med det, de laver. Man maerker passionen, og at de formår også at forløse den på tallerkene­n langt hen ad vejen. De vil gaesterne det bedste, og kun i enkelte øjeblikke prøvede man lidt for hårdt, men det aendrer ikke på, at Ditlev har taendt et nyt lys på gastroscen­en i Kolding, hvorfor vi sender fire velvoksne stjerner af sted herfra.

Efter vores besøg har holdet bag Bror Ditlev meddelt, at restaurant­en flytter til nye lokaler i Jernbanega­de 44 i Kolding. Stedet genåbner i september med et lettere justeret koncept.

»Vi er nødt til at holde det på et niveau, hvor folk kan vaere med, fordi Kolding er provins med stort P. Hvis der kommer røg op af tallerkene­n, løber folk skrigende vaek.« MARK DAM, RESTAURANT­CHEF, BROR DITLEV

 ??  ?? Taskekrabb­e serveret i eget skjold som en salat rørt med fermentere­t aspargesma­yo og små stykker grøn og hvid asparges. Fotos: Michael Drost-hansen
Taskekrabb­e serveret i eget skjold som en salat rørt med fermentere­t aspargesma­yo og små stykker grøn og hvid asparges. Fotos: Michael Drost-hansen
 ??  ?? Rødtungefi­let stegt på crouton med asparges, hestebønne­r, aerter og en beurre blanc.
Rødtungefi­let stegt på crouton med asparges, hestebønne­r, aerter og en beurre blanc.
 ??  ?? Tatar af sommerbuk-kølle. Her klassisk rørt med en skøn tatarsauce på ramsløgsma­yo med nynordiske indslag fra syltet granskud og ramsløgska­pers.
Tatar af sommerbuk-kølle. Her klassisk rørt med en skøn tatarsauce på ramsløgsma­yo med nynordiske indslag fra syltet granskud og ramsløgska­pers.
 ??  ?? Råsyltet og bagt rabarber med mazarin i tern, ristet havregryn og en hvid chokoladem­ousse.
Råsyltet og bagt rabarber med mazarin i tern, ristet havregryn og en hvid chokoladem­ousse.
 ??  ?? Pocheret hønseaeg på en bund af sauteret spinat og ledsaget af smørdampet hvid asparges og en ostesauce.
Pocheret hønseaeg på en bund af sauteret spinat og ledsaget af smørdampet hvid asparges og en ostesauce.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark