Lad bare boblerne springe før røn, så bliver sommeren helt sikkert skøn
Er du tørstig?
Ikke haevntørstig altså. Bare godt gammeldags tør i ganen? Jamen, hvad er da mere laeskende end en sval, boblende drik? Lige praecis. Intet! Og det er boblerne, der gør hele forskellen. Hvad enten man er til cava, Carlsberg eller Coca-cola.
Men har du nogensinde taenkt over, hvordan alt det skum dog havnede i din vin? Der er jo ingen bobler at se inden i den uåbnede flaske champagne, vel? Der er en god forklaring, og den vender vi tilbage til.
Jeg bliver tit spurgt om, hvordan man laver mousserende vin, og recepten er for så vidt enkel: Kommer gaer i kontakt med druemost, begynder skidtet at gaere. Gaercellerne spiser af sukkeret og danner samtidig alkohol og kuldioxid, og således bliver most til vin.
Hvis man forsegler den gaerende vaeske i en flaske, forhindrer man kuldioxiden i at undslippe under gaeringen. Den opløses i vinen som kulsyre, efterhånden som trykket i flasken stiger, og sådan bliver druesaft groft sagt til mousserende vin.
Jo højere trykket i flasken bliver under gaeringen, desto mere opløst kulsyre kan vinen holde på. I det øjeblik man åbner flasken og skaenker vinen, vil trykket blive udlignet, og så kan vaesken ikke laengere holde på den samme maengde kulsyre, hvormed den vil undslippe vinen primaert som bobler.
Kulsyrens flugt ud af vaesken bliver dog først synlig for os, i det øjeblik den finder en mikroskopisk luftlomme langs glassets inderside. Da fødes boblen, og med den stiger kulsyren til vejrs for til sidst at bryde vinens overflade.
Jo større trykket er i flasken, des større og mere vedholdende vil vinens bobler vaere. Eksempelvis er champagne typisk flasket ved et tryk på seks bar, mens en cremant ofte er født et tryk på omkring fire bar. Det giver boblerne en mildere, mere cremet tekstur, mens champagnens bobler er mere stålsatte og vedholdende.
Champagne, der har lagret i kaelderen i årevis, vil dog ofte have mindre og mere raffinerede bobler end en helt ung version, fordi noget af kulsyren simpelthen er undsluppet flasken under lagringen.
Temperatur spiller også en stor rolle. For ligesom sukker er lettere at opløse i varm te end i koldt vand, opløses kuldioxid lettere i en vaeske, jo koldere den er. Det betyder omvendt, at jo højere temperatur vinen har ved servering, jo mere kulsyre vil vinen afgive, og jo hurtigere vil boblerne fise ud af vinen.
Derfor er det altid en god idé at servere sine bobler relativt køligt for at bevare den laeskende effekt laengst muligt. Blot vinen ikke er så kold, at det lukker ned for dens duft. Lav temperatur haemmer nemlig fordampningen af vinens flygtige aromastoffer, som vi opfanger med naesen. Dog hjaelper boblerne duften på vej, idet de slipper en lille aromatisk dis af vin fri i glasset, når boblerne gennembryder vinens overflade.
Derfor bør man i øvrigt også undgå de høje smalle glas kendt som flutes til boblevin, da glassets beskedne overfladeareal modvirker vinens duft i at udfolde sig optimalt, bl.a. fordi faerre bobler frigiver vinens aroma ved overfladen samtidigt. Brug i stedet dine tulipanformede hvidvinsglas.
8-10 grader er en passende serveringstemperatur for de fleste boblevine, mens eksempelvis vellagret årgangschampagne godt kan tåle at blive serveret et par grader varmere i store glas, så man vil yde vinens duft fuld retfaerdighed. Men der vil altid vaere tale om et kompromis imellem de to hensyn. Men det gør heldigvis ikke fornøjelsen ved boblerne mindre, hvilket ugens testvine slår to fede streger under. God fornøjelse med bobleriet.
Sommer og sol kalder på en kølig og forfriskende drik, og hvad er da mere oplagt end at lade boblerne springe? Ugens vintest kigger lidt naermere på det gode ved al den prikken.