Supersygehus med udfordringer
Budgettet og tidsplanen holdt, men sammenlaegningen af de fire tidligere hospitalsmatrikler i Aarhus lever endnu ikke op til personalets og politikernes forventninger.
Igen i år kan personalet på Aarhus Universitetshospital (AUH) gå på sommerferie med uro i maven.
For endnu engang skal der findes besparelser på Region Midtjyllands suveraent største hospital med knap 10.000 medarbejdere og et årligt budget på 7,1 mia. kr. I onsdags vedtog regionsrådet i Region Midtjylland på det sidste møde inden sommerferien – traditionen tro, fristes man til at konstatere – en ny spareplan på ca. 140 mio. kr., hvoraf en stor del af pengene skal hentes ved personalenedskaeringer. I alt 180 stillinger bliver berørt denne gang. Og så har regionsrådet endda vaeret venligt.
For det samlede sparekrav er i princippet 425 mio. kr. årligt, men regionsrådet har givet AUH lov til at overføre en del af besparelserne til de kommende år. Aarhus Universitetshospital skal gennemføre yderligere besparelser for 275 mio. kr. i perioden 2020-2022 for at vaere i økonomisk balance fra 2023. Pengene skal isaer findes ved effektiviseringer.
Men hvordan kan det blive ved med at lade sig gøre, når personalet på AUH helst skal behandle stadig flere for faerre penge og samtidig bevare den høje faglige kvalitet?
Personalet er bekymret, mens hospitalsledelsen tidligere har kaldt sparerunder for et ”rammevilkår” i en sektor, hvor der kommer stadigt flere borgere med behov for hjaelp, og hvor behandlingsmetoderne stadig bliver bedre. Men en del af besparelserne på AUH skyldes også alene det faktum, at hospitalet nu er blevet samlet på én matrikel i Skejby fremfor de tidligere fire. Region Midtjylland fik et effektiviseringskrav på 8 pct. af driftsbudgettet i en årraekke med i pakken, da staten og regionen blev enige om opførelsen af DNU – Det Nye Universitetshospital.
Måske hjaelp på vej
Hospitalet er leveret til prisen og nogenlunde til tiden, men udover effektiviseringskravet er der også løbet det, som regionen kalder ibrugtagningsog flytteudgifter på for omkring 1 mia. kr. Dem vil regionen nu gerne have daekket en stor del af af staten. Hjaelpen er muligvis på vej, idet finansminister Nicolai Wammen i JP Aarhus har fastslået, at det er en bunden opgave at se på økonomien på det pressede hospital.
Med byggeriet af det samlede AUH til en byggepris på 6,4 mia. kr. i de såkaldte kvalitetsfondsmidler til de nye supersygehuse rundt om i landet skulle Region Midtjylland få et hospital for både patienter og personale i ”verdensklasse”.
Den betegnelse er politikerne holdt op med at bruge i omtalen af det nye hospital, som i løbet af forhandlingerne med staten om supersygehuset måtte skaere ambitionerne ned fra et hospital til i første omgang godt 13 mia. kr. til de 6,4 mia. kr.
Det betød, at mange oplagte foranstaltninger måtte skaeres vaek – herunder bl.a. et nedkølingssystem på de øverste etager af det nye byggeri. Svedige dage og naetter har dermed ramt patienter og personale i både 2018 og i år.
»En mega udfordring«
AUH er ellers kåret til landets bedste store hospital de seneste 11 år i traek. Om det lykkes igen til december, er usikkert. Ikke mindst, fordi AUH er presset på forskellige områder efter udflytningen af isaer en raekke store specialer i løbet af 2018. Der bliver eksempelvis ikke opereret så mange patienter som på papiret muligt. Årsagerne er bl.a. mangel på anaestesi- og operationssygeplejersker, udfordringer med at skaffe rene operationsredskaber og i det hele taget en nyindført, besparende kirurgi-struktur, som ikke fungerer.
Den laver Auh-ledelsen som omtalt tidligere i denne uge i JP Aarhus nu om på, og målet er bl.a. at kunne fastholde personalet, som ellers har fået tendens til at søge mod de mindre hospitaler i regionen.
Men hvordan vil hospitalet løse problemerne med flere patienter i en tid med faerre penge? Laegefaglig hospitalsdirektør Claus Thomsen, AUH, gav sit bud i denne uge på det sociale medie Instagram, hvor han fik netop det spørgsmål.
»Det er en mega udfordring. Vi skal løse det ved et endnu staerkere samarbejde med de praktiserende laeger og kommunen, så man kun kommer på hospitalet, når det er nødvendigt,« lød svaret.