Et års forberedelser kulminerede med 45 gule cykler på en industrivej i Viby
Medlemmerne af Team Rynkeby Østjylland var lørdag stået tidligt op for at begynde første etape af den 1.300 km lange vej til Paris.
Karbonfibre, gedebukkestyr, kliksko, vandflasker, gult, taetsiddende lycra, familie og venner med flag og cykelcomputere, der fortalte, at klokken var lidt før 06.30.
På en p-plads i et industrikvarter i Viby stod lørdag morgen 45 spaendte amatørcykelryttere og ventede på at begynde en ugelang cykeltur. Turen er kulminationen på knap et års traening og koordinering af bl.a. koncerter og foredrag til fordel for børn med kritiske sygdomme. Rytterne vil køre ad småveje og sove på forudbestilte hoteller, inden de om syv dage ender i Paris.
»Jeg er meget spaendt. Det her er klimaks på al den traening. Det er fedt at cykle for at samle penge ind til et godt formål, men samtidig knytter jeg mange gode bånd. Jeg er ikke mega social, men her er en god kemi,« sagde den 52-årige Michael Christensen fra Knebel inden afgang.
Han er med på Team Rynkeby Østjylland, har investeret omkring 11.000 kr. i en gul racercykel og har som mange af sine holdkammerater haft sygdom taet ind på kroppen. Michael Christensens far døde af kraeft i en alder af 47 år.
En sjov frisure
Den 25-årige Kasper Mikkelsen skal cykle til Paris sammen med sin svigermor.
»Det er fedt at have nået klimaks. De sidste par dage har jeg egentlig bare ventet på at komme af sted,« sagde han og fik en af de mange spontane krammere, som holdkammeraterne rundhåndet delte ud af lørdag morgen.
Kasper Mikkelsens kaereste fik som 14-årig konstateret kraeft, og de to mødtes, året efter hun var erklaeret rask.
»Da jeg mødte hende på efterskole, havde hun kort hår, og jeg taenkte, at det var en sjov frisure. Men så hørte jeg historien, som jo er trist, og siden har jeg vaeret med til kontroller på Skejby Sygehus,« sagde Kasper Mikkelsen.
Det var mest var hans idé at cykle til Paris med Team Rynkeby, forklarer Kasper Mikkelsen. Svigermor skulle overveje det i lidt tid.
»Der skal jo laegges en indsats. Hele holdet har gået til spinning sammen vinteren over, og siden marts har vi alle sammen cyklet mindst 2.500 km. Derudover har vi vaeret med til at arrangere koncerter og foredrag for at samle penge ind. Så det er bestemt ikke alle aftener, jeg har vaeret hjemme,« sagde Kasper Mikkelsen.
Den laengste etape på turen mod Paris er 210 km, og en af de hårdeste straekninger mødte rytterne allerede lørdag omkring Vejle, mens ruten først omkring Belgien og det nordlige Frankrig igen for alvor bliver udfordrende.
Det er bestemt ikke alle aftener, jeg har vaeret hjemme.
Fosterstilling i et hjørne
Fem biler – heraf tre varevogne – var parkeret på p-pladsen i Viby. Fyldt med de 45 cykelrytteres personlige ejendele, reservedele til de 45 ens cykler og førstehjaelpskasser skal bilerne følge rytterne ned gennem Europa.
Det samme skal to såkaldte race marshalls, der på motorcykler skal køre i hver sin ende af feltet og sørge for sikkerheden, og at trafikken glider.
»Vi har en spejder ude foran feltet, som kan give rytterne besked om, når der kommer biler. Vi er hele tiden på vagt og skal have overblikket. Så når vi kommer frem i aften, har vi mest af alt lyst til at ligge i fosterstilling i et hjørne. Det er hårdt, men jeg har vaeret med i fem år,« sagde den frivillige BMW race marshall Kim Bach.
Klokken blev 07.00 og holdleder Hans-jørgen Degn gav sin peptalk. De mange kliksko blev klikket i de dertil tilhørende pedaler, og på Jens Juuls Vej sendte en gruppe unge kvinder rytterne af sted med klap og et skilt med ordene, »kom så Karentador, vis dine damelår«.
Kasper Mikkelsen, med på Team Rynkeby Østjylland