W – som i Willemoesgade
I dag skal vi på Trøjborg for at hilse på en søhelt og en bagerjomfru. Vi skal høre om øl, der strømmede i gaderne, se en lovende renovering, en trist overbygning og et forsømt gaestehus, som forhåbentligt overlever.
I dag starter vi med at praesentere manden, der har lagt navn til Trøjborggaden, vi i dag skal gå ad. Han hedder Willemoes. Peter Willemoes. Han var dansk søofficer (som så mange andre af de maend, Trøjborgs gader har taget navn efter). Willemoes blev født i Assens i 1783 og døde mindre end 25 år senere i 1808 ved Sjaellands Odde, hvor han ligger begravet på Odden Kirkegård. Skal vi gøre Willemoes bare en anelse lokal – ja, så kommer det til at knibe – det naermeste er nok, at han havde en bror, Frederik Vilhelm Willemoes (1778-1860), der var stiftsfysikus i Aarhus.
Taeft for søslag
Peter Willemoes havde taeft for søslag, og allerede som 12-årig blev han elev på Søkadetakademiet. Da han var 17 år, fik han sin første officersgrad som sekondløjtnant, og vandt stor berømmelse den 2. april 1801 i Slaget på Reden, (Napoleonskrigene), hvor han havde kommandoen over et flådebatteri, en synkefri flåde med 24 kanoner. Det kom til at ligge over for to store engelske linjeskibe, hvor den ene havde navnkundig admiral Nelson om bord. Efter godt halvanden times kamp måtte Willemoes give op og lade batteriet drive ud af kampzonen.
22. marts 1808 var der stadig gang i Napoleonskrigene, og Peter Willemoes var om bord på linjeskibet Prinds Christian Frederik med en besaetning på 576 mand. De var på vej til Storebaelt fra Norge. Ud for Sjaellands Odde mødte de en engelsk flådeenhed, som var en dansk fjende, da vi stod på Frankrigs side i Revolutions- og Napoleonskrigene. Efter nogle timers kamp måtte danskerne give op, da skibet gik på grund. Om bord var der 132 sårede og 69 draebte, og blandt de draebte var Peter Willemoes, hvis lig efter søslaget blev fundet opskyllet på strandkanten.
Fire-i-en-gade
Og lad os så praesentere gaden:
Willemoesgade kan naturligt inddeles i fire afsnit. Vi starter i det aeldste. Stykket mellem Trøjborgvej og Niels Juels Gade. Det er anlagt i 1898, og manden bag etableringen af vejen var fabrikant Viggo Ormslev, der ejede det omkringliggende område. Det var bestemt ikke ualmindeligt på den tid, at anlaeggelse af veje skete på privat initiativ, og Viggo Ormslev mente, at en 25 alen bred gade var det, der var brug for her, så sådan en anlagde han.
Skridttaelleren er nulstillet. Vi er ved starten på dagens tur – man kunne ellers godt tro, vi var ved vejs ende, for vi står ud for bedemand Madsens Trøjborgfilial. På dette stykke af Willemoesgade er der også en baggård med en smed med speciale i håndlavet smedejern. Ellers er det opgange med lejligheder. Opført fra gadens fødsel og en snes år frem. Der er dog også en ny ejendom i nummer otte. Byggeriet er afsluttet i 2014 – og det nye hus passer faktisk fint ind i gaden med sin sorte facade. Og genboen i nummer 9 er også ved at saette sig i stand. Ejendommen er fra 1901 og får først nu fjernet faelleslokummerne fra bagtrappen og det faelles baderum i kaelderen. Ejendommen renoveres med alt nyt indendørs og udendørs i et naensomt look, der passer til gaden. Der kommer også en ekstra etage på – så der jo også flere om at dele regningen for renoveringen.
Øl i gaderne
Og så er vi henne ved Niels Juels Gade. Naeste etape op til naeste tvaervej, Otte Ruds Gade, er anlagt af kommunen allerede i 1899. På højre side er der en paen raekke af ejendomme – nederste halvdel opført af forskellige bygmestre, mens øverste del er opført i 1933-1935 af Arbejdernes Byggeforening.
Venstresiden står i disse år tom efter at Aarhus Universitet har rømmet bygningerne, hvor de ellers havde haft til huse siden først i 1970erne. Universitetet havde også ejendommen op ad Niels Juels Gade. Det var i bygningen her, at Aarhus 5. april 1994 oplevede sit hidtil eneste (og lad det endelig blive ved det) skoleskyderi. Dengang boede Nordisk Institut på adressen, og en 35-årig mandlig studerende draebte to kvindelige medstuderende samt sårede to andre. Derefter begik han selvmord.
Ejendommene var uni-tiden ejet af Statens ejendomsselskab – Freja Ejendomme, der solgte dem videre til en projektmand, der igen har solgt hele karreen (Niels Juels Gade/aldersrovej/otte Ruds Gade/willemoesgade) videre. Planen er at omdanne hele karréen med de karakteristiske gamle industribygninger til et blandet byområde med primaert boliger. Hvor mange og hvordan må tiden vise.
Vi fortsaetter op ad Willemoesgade. Vi går langs de stor gamle fabriksbygning. Historien om den er, som følger:
Den er opført i 1900-1901 af Bryggeriet Trøjborg, som var en fusion af fire lokale ølbryggerier Godthåb, Sjaellandsgade Bryggeri, Bryggeriet Nørrebro og Vejlby bryggeri. Bryghuset hed i starten officielt A/S De forenede Bryggerier, men skiftede navn til Aktiebryggeriet Trøjborg – i folkemunde blot kaldt aktiebryggeriet. Trods økonomisk opbakning fra flere af byens spidser bl.a. allerede naevnte Viggo Ormslev fik Trøjborg-øllene en ganske kort levetid. Bryggeriet blev således i 1905 opkøbt og lukket af Ceres, der fejrede overtagelsen ved at lade Trøjborg-øllet løbe ud i gaderne, hvor de lokale fyldte kander, flasker og andet hult med gratis skum og øl.
Gaestehuset
Da skummet havde lagt sig, flyttede den lokale margarinematador Otto Mønsted i 1908 ind i fabriksbygningen, der er tegnet af Thorkel Møller. Flere af de oprindelige bygninger er for laengst vaek blandt andet en stor villa ved Niels Juels Gade, men tårnet, hvor navnet ”Trøjborg” stadig står, er der endnu. Og skulle da gerne blive stående.
En ny villa hjørneejendommen Willemoesgade/ Otte Ruds Gade kom til i 1912. Mønsted fik arkitekt Axel Høeg-hansen til at tegne ejendommen, som uni i en årraekke brugte som gaestehus, mens de lod det forfalde og den fine have gro til. Ejendommen er erklaeret bevaringsvaerdig, så det er bare at håbe, at byrådet ikke trodser dette og giver en bygherres sultne bulldozer lov til gå amok i fortidsmindet.
Efter margarinetiden flyttede bl.a. Mammens Aeskefabrik ind i komplekset, og i 1930 købte Jyllands Papirfabrik hele herligheden.
Det var samme år, at naeste etape af Willemoesgade blev føjet til. Det er stykket op til Nordre Ringgade. Her lå der i gamle dage – og det vil i denne sammenhaeng sige i begyndelsen af 1900-tallet – på vestsiden en spritfabrik, også tegnet af Thorkel Møller. Spritten var dampet af i 1919, hvor A/S Jysk Elektro overtog. De var der frem til 1968, hvor komplekset blev revet ned for først at ligge som tomte og siden give plads til
Trøjborg Centret, som stod faerdigt sidst i 1970’erne bl.a med en biograf og bygget på fundamentet af massive protester fra trøjborgenserne, der bl.a. i beboerbladet Os på Trøjborg lod forstå, at man hellere ville støtte de handlende i Tordenskjoldsgade end storkapitalen i centret. Butiksdøden indtraf dog alligevel i Tordenskjoldsgade – og centret overlevede.
Centret har i dag voksevaerk. Flere betonetager med lejligheder er lagt på taget af det oprindelige center – og byen får dermed endnu en lidet charmerende klods i bybilledet.
Bagerjomfruen
Så er vi fremme ved ringgaden. På hjørnet lå først en bager og siden et bageriudsalg, men det gør der ikke laengere. Også denne Trøjborgbutik er død og sløjfet, butiksdøren er muret til, og inden for, i hvad der var butik og bageri, er der nu bolig. Jeg kom meget i denne forretning omkring 1975, da min kaereste (som senere blev fruen i mit liv) arbejdede her, i de år jeg var Hf-elev på seminariet. Det passede lige med servering af et smurt rundstykke på vej til undervisning og et par tørkager på vej hjem. Bagermester Erik fra Charlottehøj, hvis efternavn jeg beklageligvis ikke husker, må have vaeret tilfreds med kaerestens evner som bagerjomfru og mine evner som kagesmager, for da vi flere år senere flyttede sammen – altså kaeresten og jeg, ikke bagermesteren og jeg – gav han os to orange sengesaet. Det er mange døgn siden – eller som de nok siger i kagebranchen – mange nat og dag siden.
Vi krydser ringgaden, for Willemoesgade fortsaetter med sin fjerde etape op til Skovvangsvej. Her på dette stykke boede mine morforaeldre i en af opgangene på venstre side. Jeg har ikke laengere nogen anelse om hvilket nummer, de boede i – det er mange årtier siden. Men jeg kan huske, at når jeg og min storesøster blev passet her, fik vi altid enten karbonader med grønaerter eller rugbrød med meget store skiver spegepølse at spise. Jeg kan også huske, at succeskriteriet, når vi skulle hjem, var, at få min mor til at tage os med på legepladsen foran laererseminariet lidt laengere henne af ringgaden, inden vi skulle med bussen hjemad mod Holme. For hjemme i Holme var der i de år ingen legepladser – og da slet ikke en med fiskekutter, som der var på den ved seminariet.
Mens tankerne er fløjet tilbage, er skridttaelleren spadseret op på 1.500. Skal man tilbage igen, ender skridttaelleren på 3.000.
Det er hermed endegyldigt bevist, at frem og tilbage er lige langt.
Turen bød bare på en enkelt kaffemulighed – inde i Trøjborg Centret. Den sprang vi over, for ”os fra Trøjborg” støtter hellere caféerne i Tordenskjoldsgade.