Må du hjaelpe naboen – uden at spørge først?
Det kan vaere fristende at hjaelpe naboen med at klippe haekken eller fikse et skaevt hegn, også selv om han ikke er hjemme. Men må du egentlig hjaelpe din nabo uden at spørge først?
Det korte svar er: Nej, du må ikke hjaelpe naboen, eller andre for den sags skyld, uden at have deres tilladelse først. Heller ikke, selv om du vurderer, at du gør din nabo en tjeneste ved f.eks. at klippe hans haek eller stille hans havemøbler i lae ved storm.
Ulovligt at gå ind uden tilladelse
Det er ikke lovligt at gå ind på en andens grund uden hans eller hendes tilladelse, hverken for at hjaelpe vedkommende, for at snage eller for at aendre på noget du er utilfreds med, som f.eks. rod eller et skyggende trae. I vaerste fald kan du straffes med bøde eller en mindre faengselsdom. Det kaldes retsligt for uanmodet forretningsførelse.
Du må grundet samme lov heller ikke tage billeder af eller iagttage naboen eller dennes grund med f.eks. en kikkert uden hans eller hendes tilladelse.
Derudover bryder det med god naboskik at tilgå andres ejendom uden tilladelse. Det kan nemlig føles kraenkende for naboen og dennes privatliv, da éns private grund er en meget intim sfaere.
Spørg først, og bevar det gode naboskab
Et godt naboskab opnås oftest med gensidig kommunikation og accept af hinandens forskelligheder. Det, der for dig kan fremstå som grimt og ikke vedligeholdt, kan vaere den dejligste have for din nabo. Det kan derfor betragtes som kraenkende eller decideret haervaerk, hvis du f.eks. beskaerer naboens trae eller vander hans blomster uden hans viden.
Så spørg altid på forhånd, hvis du gerne vil hjaelpe din nabo – eller er utilfreds med hans haekklipning, skyggende trae eller vaeltede hegn. Og husk at respektere hans valg.
Hvis I har indgået en aftale, gaelder den til gengaeld på et senere tidspunkt, men kun til det aftalte. Det vil sige, at du gerne må klippe naboens haek, hvis han tidligere har sagt, at du må, men du må ikke beskaere hans traeer i samme ombaering. Aftalen er bindende, uanset om den er skriftlig eller mundtlig, men det kan vaere besvaerligt at bevise, hvis det er en mundtlig aftale uden vidner eller andre beviser.
Du skal hjaelpe naboen, hvis han er i fare
Det eneste tidspunkt, det er lovligt at hjaelpe naboen uden hans accept, er, hvis der er tale om en nødret. Det er ifølge Straffeloven kun en nødret, hvis personens liv eller ejendom er i fare.
Til gengaeld er det din pligt at forsøge at hjaelpe din nabo, hvis han er i decideret livsfare, f.eks. ved hjertestop, ildebrand eller drukning. Forsøger du ikke at redde din nabo, er det også strafbart, medmindre du med forsøget saetter dig selv i livsfare. Det er domstolen, der vurderer om din handling var en nødret eller ej.
Artiklen er publiceret i samarbejde med Bolius.