Byhuset blev deres nye base: »Her går alt op i en højere enhed«
Palle og Birthe Ikkala valgte et bevaringsvaerdigt hus i Ebeltoft som deres nye hjem efter en lang årraekke i udlandet. Den røde tråd er en faelles glaede over møbler, kunst, design, moderne glas og kunsthåndvaerk.
Mange huse her til lands påberåber sig at have en unik beliggenhed, og mange vil nok mene, at det er et spørgsmål om øjet, der ser. Men det er svaert at komme uden om, at Palle og Birthe Ikkalas bevaringsvaerdige byhus i Ebeltoft med udsigt til Mols Bjerge og Ebeltoft Vig er noget helt specielt. Og der skulle da også noget helt saerligt til, da aegteparret, som har boet mange år i udlandet, skulle have indfriet deres ønsker med en fast bolig i Danmark.
»Vi havde gennem laengere tid taenkt meget over, hvor vi gerne ville bo, når vi engang rykkede hjem. Da vi fandt huset, opholdt vi os i vores davaerende fritidshus i Egsmark – vores danske base. Da vi havde haft fritidshuset i ti år, var vi godt kendt i området, men vi kiggede primaert efter en bolig i f.eks. Skåde og Højbjerg. Helt tilfaeldigt faldt Birthe over en annonce med
det gamle byhus, som hun cyklede ind for at kigge på. En lang historie kort, så overtog vi huset for 18 år siden,« fortaeller Palle Ikkala.
Der følger mange anekdoter med, når man bor i et hus med så meget historik. Det blev oprindeligt beboet af distriktslaegen, som havde en stald til sine heste, hvor aegteparret i dag har vaerksted og atelier.
»Huset blev erhvervet med henblik på, at distriktslaegen nemt skulle kunne komme ud og rundt om sin ejendom og ud på sin rute for at tilse patienter, ligesom han havde plads til tjenestefolk i kaelderen,« siger Palle Ikkala, som før i tiden havde sejlbåd nede i havnen og sammen med sin kone har rejst meget.
Minimale aendringer
Da Palle og Birthe Ikkala overtog huset, gik de i gang med en mindre renovering, som varede godt tre måneder. Det var ikke det store, de Birthe Ikkala skulle gøre, da de tidligere ejere havde taget en stor tørn på den 168 år gamle ejendom, hvor man oprindeligt kun havde brugt stueetagen til beboelse. De har ordnet alle vaegge, lofter og gulve, men har ellers vaeret tro mod det oprindelige byhus. Den røde murfarve er f.eks. den oprindelige, ligesom gulvene er det.
»Vi fik lavet nyt køkken og omdannet førstesalens mange små rum til to store rum med ovenlysvinduer. Der var heller ikke noget badevaerelse på førstesalen, så det fik vi også lavet. Det var nok den største nyskabelse. Ellers har vi fået specialfremstillet nye håndtag til alle inderdørene på grund af ét oprindeligt dørhåndtag, som har overlevet siden opførelsen, som havde overlevet siden opførelsen. På betongulvet i kaelderen har vi dels lagt fliser og traegulve,« fortaeller Bithe Ikkala.
Aegteparret har, som en saerlig luksus med de mange kvadratmeter til rådighed, valgt at have
Vi har fået specialfremstillet nye håndtag til alle inderdørene på grund af ét oprindeligt dørhåndtag, som har overlevet siden opførelsen.
Det allerbedste er, når vi kan ligge i sengen og se over traetoppene og Ebeltoft Vig med Fregatten Jylland i forgrunden. Birthe Ikkala
hver sit badevaerelse og hver sit kontor. Når man bor i et gammelt, bevaringsvaerdigt byhus, er det dog ikke alle former for moderne løsninger, som passer til en renovering. Palle og Birthe Ikkala har f.eks. ikke termoruder, men derimod koblede vinduer.
»Det betyder selvfølgelig, at det er et meget stort arbejde at pudse vinduer. Men så har vi heldigvis kunnet drage nytte af boligjobordningen,« siger Palle Ikkala med et smil.
Da de skulle i gang med renoveringen, fik de hjaelp af genboen, arkitekt Jørgen Brøgger, som var bygherre, da Palle og Birthe Ikkala på davaerende tidspunkt stadig boede i Schweiz.
»Jeg husker tydeligt den aften, hvor vores forslag om renovering kom tilbage fra arkitekt Brøgger via telefax. Han endte i øvrigt med at vaere en stor hjaelp i forhold til huset,« siger Palle Ikkala.
Den japanske pige
Indretningen baerer overalt praeg af, at aegteparret saetter stor pris på kunst, design og kunsthåndvaerk, og isaer ting af glas har deres interesse. På kanten af vindueskarmen ud mod gaden sidder en stor glasstatue af en pige – hun er meget livagtigt udført af den japanske glaskunstner Masayo Odahashi.
»Når solen flytter sig i løbet af dagen, og lyset rammer glaspigen forskelligt, er der stor forskel på hendes udtryk. Hun er meget smuk, og vi er meget glade for hende,« siger Birthe Ikkala, som
Fortsaettes
har importeret kunst og design fra Danmark til Schweiz gennem årene.
Interessen og måske naermere en virkelig passion for møbeldesign kommer til udtryk i den elegante stol af formpresset valnød – designet af Norman Cherner – som står i et hjørne af den forreste stue. Den har Palle og Birthe Ikkala vaeret på jagt efter gennem flere år over hele Europa, og de fandt den helt tilfaeldigt på en rejse til Schweiz, hvor den stod gemt bagerst på et loft i en møbelforretning.
»Vi baksede med at få den med hjem i bilen, men det lykkedes – og det var ikke nemt at få plads til den på et meget smalt hotelvaerelse, skulle vi hilse at sige,« ler Birthe Ikkala, der foretraekker en blanding af nyt og gammelt.
Hun saetter f.eks. gerne en moderne ”Ghost”stol af Philipe Starck sammen med et antikt chatol. Den røde tråd er en eklektisk samling, hvor det hele – efter mange år i udlandet – går op i en højere enhed, fortaeller hun.
»Det allerbedste er, når vi kan ligge i sengen – placeret midt i rummet – og se over traetoppene og Ebeltoft Vig med Fregatten Jylland i forgrunden.«