Professor: Ministre og topembedsmaend skal i karantaene ved karriereskift

Venstreministers skift til topjob i en privat koncern rejser debat om, hvorvidt Danmark skal følge andre lande og lave regler om karensperiode.

Sagen om venstremanden Lars Christian Lilleholt, som har fået en post i bestyrelsen i affaldskoncernen Marius Pedersen kun en uge efter at vaere afgået som energi-, klima- og forsyningsminister, aktualiserer behovet for at få indført regler, så ministre og topembedsmaend ikke kan springe ind i et nyt magtfuldt job i f.eks. det private erhvervsliv eller en lobbyorganisation fra den ene dag til den anden. Der bør vaere en karensperiode, før de kan få lov til det.

Det mener Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, der peger på, at Danmark skiller sig ud fra de fleste andre lande ved ikke at have regler, der begraenser ministre og topembedsmaends mulighed for øjeblikkelige karriereskrift.

»Hvis du sidder som sundhedsminister og godt kunne taenke dig at blive direktør på et privathospital, eller du sidder som erhvervsminister og gerne vil vaere direktør i en bank, kan der vaere fare for, at man sidder og traeffer afgørelser af hensyn til ens egen kommende karriere eller favoriserer det erhverv, hvor man er på vej hen, f.eks. med lempeligere regler. Der bør indføres regler, der forhindrer det. Det handler om, at man skal kunne have tillid til, at der bliver truffet rigtige og saglige beslutninger, og at der ikke er falske lodder i vaegtskålen,« siger Sten Bønsing.

Danmark skiller sig ud

I de fleste andre lande, f.eks. i Norge og Sverige, Storbritannien, Frankrig og Eu-kommissionen – og ikke mindst i de østeuropaeiske lande – har man regler, som begraenser ministre og topembedsmaends muligheder for at skifte side. Det kan de først gøre efter en karensperiode, som svinger mellem et halvt år og helt op til tre år, efter at de har forladt jobbet som minister eller topembedsmand.

I Danmark har vi ikke sådanne regler.

Lars Christian Lilleholt har derfor ikke gjort noget forkert, og det gjorde Brian Mikkelsen (K) heller ikke, da han stoppede som erhvervsminister for at tiltraede som direktør i interesseorganisationen Dansk Erhverv. Det samme gaelder Bjarne Corydon (S), som fik en toppost i konsulentvirksomheden Mckinsey efter at have vaeret finansminister, og tidligere landbrugsminister Karen Haekkerup (S), som opgav posten som justitsminister for at blive direktør i Landbrug & Fødevarer.

I andre lande, vi normalt sammenligner os med, har man naevn eller etiske komiteer, som afgør, om en minister eller topembedsmand må påtage sig et hverv i f.eks. det private erhvervsliv eller i en interesseorganisation, eller om de må vente et halvt år, et år, to år eller tre år, før de kan påtage sig et sådant job.

»Hvis man er sundhedsminister, skal man selvfølgelig kunne få et job i en bank, men man bør ikke kunne blive direktør på et privathospital uden en karensperiode,« mener Sten Bønsing.

Lars Christian Lilleholt fik ifølge Fyens Stiftstidende at vide for et halv år siden, at der var en ledig plads i bestyrelsen i affaldskoncernen Marius Pedersen. Han meldte dengang tilbage, at han først ville drøfte emnet efter folketingsvalget.

Fordele og ulemper

I en sådan situation har Lars Christian Lilleholt som minister ifølge Sten Bønsing haft mulighed for at sikre affaldsområdet bedre vilkår, ligesom han kan have siddet og hørt om nye projekter og idéer fra virksomheder, der er i konkurrence med den koncern, han nu er blevet en del af.

»Det kan da godt vaere, at de nu sidder og føler, at det er en traels situation, at den minister, de har siddet og ført fortrolige samtaler med, nu sidder hos konkurrenten og har snuppet alle idéerne med,« siger Sten Bønsing.

Han anbefaler at nedsaette et bredt sammensat ekspertudvalg til at få kortlagt fordele og ulemper ved karensregler, og han mener, at Danmark vanskeligt i laengen kan modstå presset fra bl.a. de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD, som presser på for at få indført sådanne regler. Men det er et alvorligt indgreb i friheden til at vaelge erhverv, og der er også fordele ved at ministre skifter til erhvervslivet, pointerer Sten Bønring.

Antikorruptionsorganisationen Transparency International Danmark er i tvivl om, hvorvidt det er en god idé med regler om en karensperiode.

»Vi ved for lidt om det, og spørgsmålet er, hvor meget det i et lille land som Danmark vil hjaelpe på det, man frygter, nemlig skraekscenariet, at en minister laver politik, som tilgodeser dem, han får job hos efterfølgende, eller at han får unfair adgang til dem, der skal lave politik nu,« siger organisationens formand, Natascha Linn Felix.

Man skal kunne have tillid til, at der bliver truffet rigtige og saglige beslutninger, og at der ikke er falske lodder i vaegtskålen. Sten Bønsing, juraprofessor, Aalborg Universitet

Vigtigere med indsigt

»Det vil stoppe en ret sund udveksling mellem sektorerne, hvor både politikerne og erhvervslivet får noget ud af det,« siger hun.

Organisationen finder det vigtigere, at offentligheden får bedre indsigt i ministrenes gøren og laden, i partistøtte og mødekalendere, der kan vise ministerens møder med virksomheder og lobbyister.

Det har ikke vaeret muligt at få kommentarer fra de fungerende politiske ordførere fra Socialdemokratiet og Venstre.