I Danmarks Venedig er folk mere bekymrede over små fiskekvoter end fremtidens klima
Thyborøn er Danmarks svar på Venedig. Byen synker med foruroligende hast, og havet stiger. Derfor er risikoen for, at Thyborøn ender i havet langt større, end den er for Maldiverne. Kanaler i byens gader og indsnaevringen af Limfjorden skal i fremtiden va
IPølseboden på havnen i Thyborøn er stemningen god, selv om den brune sovs til den hjemmelavede bøfsandwich er ved at slippe op. Alle kender alle i den lille by, der taeller godt 2.000 indbyggere. Det går godt på havnen, der er ingen arbejdsløshed, flere og flere turister kommer forbi – og så har man lige fået en splinterny legeplads på byens torv.
Den største bekymring hos mange er, at kvoten på fisken tobis i år er skåret kraftigt ned, hvilket har fået frustrerede fiskere til at saette et stort banner op på et af husene på havnen med ordene »Fusk DTU – gi’ os tobis nu!«, med henvisning til at det er fiskerieksperterne hos DTU, der har anbefalet, at kvoten skaeres ned – og med ordet fusk i stedet for fuck – som mange mener, der burde have stået – fordi man jo taler ordentligt her i Thyborøn, som en lokal forklarer.
Til gengaeld er diskussionen om klima og klimaforandringer ikke noget, der optager borgerne i Thyborøn.
Thyborøn er nemlig den måske mest klimaudsatte by i hele Danmark – og langt mere udsat end f.eks. verdensberømte Mal
diverne – fordi Thyborøn ikke bare oplever en dobbelt så stor stigning i vandstanden i havet som Maldiverne, men samtidig står i den situation, at jorden under byen synker fire gange så hurtigt, som havet stiger ved Maldiverne.
Derfor kan naesten hele Thyborøn ende i havet, naeste gang der kommer en voldsom stormflod, viser beregninger fra Lemvig Kommune, som Thyborøn ligger i.
Karen Marie Pedersen og hendes mand, Jørn Pedersen, bor midt i det område af Thyborøn, hvor jorden synker mest – omkring 7 mm om året – kun overgået af området ved varmevaerket, hvor jorden synker op mod 20 mm om året.
»Det er ikke noget, vi som private borgere går og taenker over. Der har vaeret et borgermøde med folk fra kommunen, men vi har aldrig taenkt over, at vores hus skulle synke og få saetningsskader,« fortaeller Karen Marie Pedersen.
Havet saetter dagsordenen
»Vi bor på gammel fjordbund, så det kan godt vaere, at jorden saetter sig lidt – og det er da noget, man skal tage alvorligt. Men på den anden side – når man bor her, så er det havet, der saetter dagsordenen, og vi er vant til, at der bliver lavet kystfodring og bygges diger. Men vi føler, at kommunen og Kystdirektoratet har godt styr på tingene,« siger Karen Marie Pedersen.
Hun er født og opvokset i Thyborøn og har ikke nogen planer om at flytte vaek, uanset om havet stiger eller ej. Thyborøn synker – og er udsat for stigende vandstand. Problemet er langt større end det, man oplever i lande som Maldiverne. Fotos: Stine Rasmussen
Heller ikke hendes mand går med flytteplaner:
»At havet stiger, eller jorden synker lidt, bekymrer os ikke,« supplerer Jørn Pedersen.
Et besøg i Pølseboden på havnen afslører heller ikke den store klimabekymring:
Her er Joan Hvas, der også bor i den mest udsatte del af Thyborøn, mest bekymret over alt det plastic, der ender i havet – og dermed giver fiskerne problemer – ligesom hun også jaevnligt over for venner og bekendte lufter sin bekymring for, om Cheminovas gamle giftdepot på Høfde 42 skal laekke mere gift, end det allerede er sket.
»Og så bekymrer det mig, at fiskerne ikke får de kvoter på tobis, som de plejer. Uden fisk går Thyborøn i stå,« mener Joan Hvas.
En anden indbygger, der ikke ønsker sit navn i avisen, føler, at hele klimadiskussion er kørt af sporet.
»F.eks. har mange af virksomhederne her i byen søgt om at komme af med deres overskudsvarme til fjernvarmen, men det har ikke vaeret muligt på grund af afgifter. Derfor lukkes overskudsvarmen i dag bare ud. Vi skal selvfølgelig tage klimadiskussionen alvorligt, men vi har ikke taenkt os at blive vegetarer. Personligt flyver jeg ikke ret meget – sidste gang var for 15 år siden, da jeg skulle udføre noget arbejde på Bornholm,« fortaeller den 56-årige mand, der arbejder som håndvaerker i Thyborøn.
Heller ikke Anders Olesen, der både driver restaurant, fiskebutik og fiskeeksportforretning på havnen i byen, bekymrer sig for, om vandet fra havet vil komme taettere på og – måske – oversvømme nogle af hans virksomheder.
»Jeg har godt nok set nogle målevogne fra kommunen, men ellers ved jeg ikke ret meget om, at Thyborøn skulle vaere saerlig udsat. Vi har havet på alle sider – heldigvis,« konstaterer Anders Olesen og peger ud mod Vesterhavet på den ene side og Nissum Bredning og Limfjorden på den anden.
Vaerste oversvømmelse i 1981
Det er ikke sådan, at indbyggerne i Thyborøn er ligeglade med havet og risikoen for oversvømmelser – men den seneste alvorlige oversvømmelse var altså i november 1981, påpeger Anders Olesen.
Hos Lemvig Kommune er Claus Borg, direktør for Teknik og Miljø, ikke i tvivl om, at både indbyggerne og kommunen har nogle helt saerlige udfordringer i Thyborøn.
»Jorden i Thyborøn synker i gennemsnit 6-7 mm om året – og nogle steder 20 mm. Samtidig stiger havet i området med ca. 3 mm om året. Vi har 150 cm at gå på – da det højeste punkt er ca. 1,5 meter. Men vi er nødt til at forholde os til det,« forklarer Claus Borg, mens han viser rundt i byen og udpeger nogle af de steder, hvor aendringerne allerede er tydelige.
Et af de mest tydelige beviser på, at byen synker, er nede på havnen, naermere bestemt på Nordsøkajen, hvor jorden et sted er sunket med hele 64 cm. Da folk i Thyborøn er praktiske mennesker, har man blot sat et skilt op samt fyldt revnerne op med asfalt, hvorefter skibe og søfolk kan arbejde videre. Asfalten på vejen ved kajen er også ujaevn, fordi jorden også her er sunket.
Det samme gaelder fundamentet under byens varmevaerk, hvilket har givet store
revner og saetningsskader på bygningerne.
Et andet bevis på, at vandet i bogstaveligste forstand banker på døren, er, at man mange steder i byen ved højvande og kraftig vestvind kan se og maerke, at grundvand er på vej op. Så står grundvandet pludselig blot nogle få centimeter under overfladen i stedet for de normale 60-70 cm, fortaeller Jørn Pedersen.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, ventes havet omkring Danmark at stige med ca. 70 cm de naeste 100 år – mens nogle klimarapporter taler om en stigning på op til to meter eller endnu mere. Hvis jorden under Thyborøn fortsaetter med at synke med samme hastighed som i dag – og DMI får ret i de 70 cm – vil vandet om 100 år stå ca. 10 cm under det højeste punkt i Thyborøn, og langt de fleste huse ligge under havets overflade.
Ingen ved, hvornår Thyborøn holder op med at synke. Det afhaenger formentlig af, hvornår det organiske materiale, som mange af husene er bygget ovenpå, er ”braendt af”, som eksperterne forklarer.
Hvis man intet gør, vil havet – naermere bestemt Vesterhavet – helt naturligt bevaege sig mod øst og hvert eneste år i gennemsnit aede 2-8 meter af kysten i form af naturlig erosion. Fordi bølgerne kontant skyller ind mod land. Det har man fået stoppet ved hjaelp af en kraftig sandfodring, hvor man pumper millioner af kubikmeter sand op på kysten, så havet kan aede løs uden at skubbe kysten laengere ind i landet.
Sandfodring hjaelper
Hvert år pumpes ca. 2 mio. kubikmeter sand op langs vestkysten for at undgå den vaerste kysterosion. Den maengde skal formentlig mere end fordobles for at få bremset havets fremmarch. Det kan løse noget af problemet – men langtfra det hele.
Derfor er man i Lemvig Kommune langt fremme med planer for, hvad man her vil gøre for at undgå, at Thyborøn – eller andre af de mange udsatte byer inde i Limfjorden – ender i havet eller fjorden.
»Vi begynder at forberede os på en fremtid som i Holland, hvor dele af Thyborøn kan komme til at ligge under havets overflade. Derfor kigger vi på muligheden for at lave kanaler og vandreservoirer efter hollandsk forbillede, så vi kan få vandet vaek fra byen,« fortaeller Claus Borg.
Det nuvaerende dige ud mod havet – hvor en tyk mur midt inde i diget skaber ekstra sikring mod bølger – er også en forudsaetning, hvis projektet skal lykkes.
Kanalerne er en god idé, fordi en åben kanal i princippet kan transportere naesten uendelig meget vand. Hvis der kommer mere vand – enten fra havet, fra himlen eller fra undergrunden – kan man blot saette større pumper til at pumpe vandet vaek, forklarer kommunens folk, der endnu ikke tør saette hverken pris eller tidspunkt på for, hvornår det vil vaere en realitet.
»Men vi kommer til at gøre noget, fordi Thyborøn ligger, som den gør,« fastslår Claus Borg.
Man er begyndt at benytte satellitter til i detaljer at kortlaegge, hvor og hvordan byen synker. Hver sjette dag passerer en satellit fra det europaeiske rumagentur, ESA, hen over Thyborøn i 400 kilometers højde og tager grundige billeder af, hvordan terraenet aendrer sig. Der er etableret tre faste fikspunkter i byen, så man ned til den mindste millimeter praecis ved, hvor jorden synker.
»Det har allerede sparet os for rigtig mange penge. Vi havde en kloakledning, der skulle skiftes på grund af flere brud, men vi kunne på satellitbillederne se, at bruddene var praecis der, hvor jorden havde sat sig. Derfor endte vi med at reparere ledningen for 10.000 kr. i stedet for at laegge en helt ny ledning til 3,2 mio. kr.,« fortaeller Lars Holmegaard, direktør for Lemvig Vand og Spildevand.
En af de ting, beboerne er bekymrede for, er risikoen for et digebrud, der kan sende havvand langt ind over både Thyborøn og andre byer i området. Sandfodringen er med til at forhindre digebrud ind til Nissum Fjord, Agger Fjord, Harboøre Tange og Ringkøbing Fjord, lyder forklaringen.
Varmt vand sender fiskene nordpå
Og så har Lemvig Kommune sammen med Kystdirektoratet en storstilet plan, der skal forhindre mange af de fremtidige oversvømmelser langs med Limfjorden.
»Vi vil have lukket noget af hullet mellem Vesterhavet og Limfjorden, så der kun bliver et hul på 200-250 meter i stedet for som i dag, hvor hullet konstant vokser og er knap 1 km bredt,« forklarer Claus Borg.
Det vil ifølge de foreløbige vurderinger koste et sted mellem 0,5 og 0,75 mia. kr.
»Til gengaeld vil det vaere en langt billigere måde at klimasikre byerne langs Limfjorden end ved at sikre hver enkelt by mod stigende vandstand.
Nede på havnen tror redningsmand og olieforhandler Villy Jakobsgaard ikke rigtig på, at klimaforandringerne for alvor truer den by, hvor han har boet og levet i alle sine 64 år.
»Den største udfordring for os er måske, at mange af fiskene drager nordpå, når vandet i havet bliver varmere,« siger Villy Jakobsgaard, der tvivler på skraekhistorier om klimaet:
»For syv år siden sejlede jeg fast i isen inde i Limfjorden, selv om man har sagt, at fjorden aldrig vil fryse til igen. Jeg tror, vi er heldige med at bo på disse breddegrader, hvor vi ikke bliver påvirket lige så meget som andre steder nede sydpå, hvor øer er ved at forsvinde i havet – det er ikke sådan nogle problemer, vi har.«
Når man bor her, så er det havet, der saetter dagsordenen. Og vi er vant til, at der bliver lavet kystfodring og bygges diger. Vi føler derfor, at kommunen og Kystdirektoratet har godt styr på tingene. Karen Marie Pedersen, beboer i Thyborøn