Klimaforsker: Roskilde kan i fremtiden vaere et godt bud på en ny hovedstad
Det er så dyrt at klimatilpasse de byer, der ligger ved havet, at en af landets førende klimaprofessorer mener, det kan blive nødvendigt at flytte Danmarks hovedstad til Roskilde.
Skal Danmark fremover omringes af diger som Holland? Eller skal vi grave kanaler og installere store pumper overalt til at pumpe en del af fremtidens store vandmaengder vaek?
Både konsulentfirmaer, kommuner og klimaforskere regner i øjeblikket på livet løs på, hvad fremtidens klima vil betyde for huse, infrastruktur og mennesker.
Professor Karsten Arnbjerg-nielsen på DTU, der er én af landets førende eksperter i konsekvenser af fremtidens klima, er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne vil aendre det danske samfund, og at regningen bliver stor.
»Vi ved allerede nu, at klimaforandringerne vil tvinge kommunerne til at gøre noget drastisk – men vi ved ikke praecis, hvad det ender med,« siger han.
Karsten Arnbjerg-nielsen mener, at man passende kan begynde med at se på konsekvenserne for København, selv om også byer som Aarhus, Odense, Aalborg, Horsens og Randers bliver tvunget til at forholde sig til klimaforandringerne.
Roskilde som hovedstad?
»Det er så voldsomt, at 25 pct. af alle de penge, der i dag betales i kommuneskat i København, kommer til at gå til at reparere huse og infrastruktur med. Det har vi som samfund ikke råd til. Derfor kan vi ikke blive ved at have det samfund, som vi har nu. Ender vi med en verden, der er fire grader varmere, så kan det vaere, at man fortryder, at vi ikke har skiftet hovedstad,« mener Karsten Arnbjerg-nielsen.
Han forudser, at regningen kan blive så stor som 40 pct. af alle skatteindtaegterne i København, hvis havet stiger med 1,5 meter, som flere af de seneste klimarapporter peger på. Dermed kan det komme til at koste København mellem 8 og 13 mia. kr. om året:
»Hvis vi skulle skifte hovedstad, kunne Roskilde vaere et udmaerket bud. Man kan selvfølgelig også indrette København på en anden måde, men det bliver ikke den samme naerhed til kysten, hvis der kommer til at ligge diger hele vejen rundt.«
Karsten Arnbjerg-nielsen forudser, at samfundet er nødt til at tage en raekke vanskelige valg.
»Fordi man ikke kan bygge 8.000 km diger rundt om hele Danmark. Man er nødt til at finde ud af, hvor man skal bygge, og hvor man ikke skal bygge,« siger han.
Nogle forskere mener, at havet vil stige med 2,5 meter de naeste 100 år. Det vil ifølge Karsten Arnbjerg-nielsen vaere »absurd meget«. Han forudser, at klimaaendringerne vil saette dybe spor:
Kan gå ud over pensionen
»Danskernes pensionsopsparing og levestandard vil snart blive meget anderledes, hvis vi ikke får gjort noget for at forebygge klimaforandringerne.«
Konsulentfirmaet Cowi undersøgte i 2017 for Realdania byernes udfordringer i forhold til de klimaforandringer, der foregår. I rapporten ”Byernes udfordringer med havvandstandsstigning og stormflod” forsøgte man at saette tal på udfordringen.
Rapporten konkluderede, at den årlige risiko vil stige fra 0,7 mia. kr. i dag til 43 mia. kr. om 100 år. Ser man på den samlede risiko i løbet af perioden, løber den op i 967 mia. kr. – hvilket i nutidsvaerdi svarer til ca. 100 mia. kr.
Cowi har også set på risikoen for den enkelte by og den enkelte kommune. Eksperterne fra Cowi vurderer, at de største skader vil ske i København med 7,5 mia. kr., i Grenaa med 6,5 mia. kr. og i Køge med 6 mia. kr.
I alt 30 kystbyer ventes at få skader på over 1 mia. kr. frem til 2117.
Udviklingschef hos Cowi Jeppe Sikker Jensen, der var med til at lave rapporten i 2017, mener, at risikoen i dag er uaendret.
»Selv om flere undersøgelser peger på, at klimaforandringerne og dermed også vandstandsstigningerne går hurtigere end forventet, så er min vurdering, at risikoen i dag nogenlunde er den samme som i 2017. Fordi der også er tiltag, der traekker den anden vej, f.eks. det dige ved Tårnby uden for København, der naesten er faerdigt,« siger Jeppe Sikker Jensen.
Han er ikke i tvivl om, at klimaet vil aendre vores hverdag.
»Inden for de naeste 30, 50 eller 70 år kommer man til at tage stilling til, om vi skal have diger hele vejen langs kysterne, som man har i Holland, eller om man skal overveje sluser i fjordene eller helt at flytte nogle byer.«
Der er ifølge Jeppe Sikker Jensen flere kystbyer, der ligger på skraenter, hvor man med tiden kan overveje at udvikle byen opad og afvikle de områder, der ligger lavest. Det stiller dog store krav til den fremtidige planlaegning.
»Der vil også vaere dyre områder i f.eks. Gentofte, der reelt ligger meget lavt, når havet stiger, men her vil det nok ikke vaere så let at flytte folk, så her skal findes andre løsninger,« vurderer Jeppe Sikker Jensen.
Henrik Friis, der er branchedirektør hos Dansk Infrastruktur under Dansk Byggeri, har også laest rapporten fra Cowi. Han advarer politikerne mod at vente for laenge med at handle:
Det bliver dyrt
»Det, vi kan se, er, at virkeligheden formentlig allerede er ved at overhale forudsigelserne fra 2017,« siger Henrik Friis og fortsaetter.
»Hvis vandstanden, som det nu ser ud, stiger med 50 cm mere, end hvad Cowi havde med i sine prognoser, så stiger omkostningerne samtidig til det dobbelte. Og jo laengere der går, før man reagerer, jo dyrere bliver det. Derfor mener vi, at man skal have pengene på bordet nu.«
Ifølge Dansk Byggeri kan den samlede regning for klimaindsatsen – målt i 2019-kroner – hurtigt blive på 200 mia. kr.
»Vi taler om enorme omkostninger, og vi mener, at man skal bygge sig ud af det,« siger Henrik Friis.
I kommunernes forening, KL, oplyser chefkonsulent Lars Kaalund, at man ikke har noget endegyldigt bud på, hvor meget det vil koste at klimasikre alle landets kommuner:
»Vi har ikke regnet det igennem, men når man kigger på de undersøgelser, der er foretaget af bl.a. Cowi, kan vi se, at man når op i naerheden af 100 mia. kr. bare ved at se på, hvad der truer en raekke kystbyer. Det er med andre ord bunden,« mener Lars Kaalund.
»Derfor mener jeg godt, man kan sige, at det drejer sig om et trecifret milliardbeløb.«
Inden for de naeste år kommer man til at tage stilling til, om vi skal have diger langs kysterne, sluser i fjordene eller skal overveje helt at flytte nogle byer. Jeppe Sikker Jensen, udviklingschef Cowi