Afrika får en stor plads i planerne hos udviklingsministeren
Der skal tages større hensyn til klima i bistandspolitikken, mener udviklingsminister Rasmus Prehn, som ikke laegger skjul på, at han skal i gang med at laese lektier om udviklingspolitik.
Rasmus Prehn har udnaevnt sig selv til ”solidaritetsminister”, men han ser ikke sin nye titel som et totalt opgør med ”frihedsministeren”, Venstres Søren Pind, som tidligere har siddet på udviklingsministerens kontor i Udenrigsministeriet:
»Frihed er godt, men man skal huske, at der også skal et kaerligt skub i ryggen,« siger han.
Hvordan ”det kaerlige skub” skal omsaettes til konkret politik, skal Danmarks nye udviklingsminister til at saette sig ind i. Sikkert er det, at Afrika vil indtage en stor plads, og at hans første rejse efter sommerferien går til det afrikanske kontinent. Men spørger man til, hvordan den tredje verdens befolkning konkret vil maerke, at Danmark har fået en ”solidaritetsminister”, så lyder det forsigtige svar:
»Jeg håber, at de kan maerke det, jeg vil gøre mit yderste.«
Mere for pengene
Rasmus Prehn naevner fattigdomsbekaempelse, klimaindsats, Afrika og FN’S verdensmål som sine første prioriteter.
»Jeg har jo bare vaeret her en uge og er mest kendt for transport- og kommunalområdet,« forklarer Rasmus Prehn, som ikke laegger skjul på, at der skal laeses på lektierne.
Socialdemokraterne har tidligere talt for, at Danmarks ulandsbistand igen skulle op på 1 pct. af bnp, men af det økonomiske oplaeg, som partiet sendte ud før valget, fremgår det, at den nuvaerende sats på 0,7 pct. står fast. Danmark ligger dermed lige praecis på den sats, som FN anbefaler.
»Det er kolossalt flot, at der er fem vestlige lande, som når det mål. Danmark er i den gule førertrøje, men det er klart, at nogle, også blandt vores egne støttepartier, godt kunne ønske, at den var højere,« siger han og tilføjer, at man skal have mere ud af hver bistandskrone.
Danmarks ulandsbistand udgør omkring 16,4 mia. kr. i år og forventes at stige en smule til naeste år og ligge på 16,6 mia., fremgår det af beregninger fra Finansministeriet. Mange af de penge skal anvendes i det, som populaert kaldes naerområderne, altså områder naer de områder, hvor mange mennesker migrerer fra, fremgår det af Socialdemokratiets oplaeg.
Rasmus Prehn har mødt Aya Chebbi, som er Den Afrikanske Unions ungeudsending, på sit endnu ikke helt faerdigt indrettede ministerkontor, og det gjorde indtryk på ham at maerke den vilje og begejstring, som hun mødte op med.
Fokus på naerområder
Ifølge socialdemokraternes oplaeg skal Danmark fremover kanalisere flere penge ind til FN’S flygtningeorganisation UNHCR, hvordan det skal ske, har Rasmus Prehn ikke et svar på endnu.
»Det skal jeg saette mig mere ind i,« siger han og tilføjer, at statsminister Mette Frederiksen ikke ringede til ham, fordi hun søgte en mand, som kunne saette sig i
ministeriet med en specialviden:
»Det skyldes snarere, at jeg kan skabe begejstring om projektet, skabe en fortaelling og folkeliggøre det,« mener Rasmus Prehn, som gerne vil have, at flere danskere løfter blikket og er opmaerksomme på den indsats, som Danmark yder ude i verden.
El fra vind og sol
Hjemme i Danmark har regeringen forpligtet sig på en ambitiøs politik til at nedbringe CO2. Rasmus Prehn fastslår, at der også inden for hans ressort skal gøres en indsats:
»Der findes 840 mio. mennesker, som ikke har el, og går de alle i gang med generatorerne, får vi et kaempe klimaproblem. Derfor skal vi samtaenke udviklingspolitik med, hvordan vi kan gøre det på en klimavenlig måde ved at bruge vindmøller og solceller. Klima skal konsekvent og løbende taenkes ind i bistandspolitikken,« fastslår han og åbner for, at regeringen vil revidere Danmarks nuvaerende strategi på bistandsområdet, så klima får en mere central rolle:
»Der skal giftes gear,« siger han.