Graekerne øjner en ny ”håbets mand”

Magten i det sydeuropaeiske land ventes at skifte haender, når graekerne søndag stemmer til parlamentsvalg. En søn af en tidligere premierminister er storfavorit til at blive landets nye leder.

Først Eu-valg. Så lokal- og borgmestervalg. Og nu dét, der betragtes som det vigtigste af dem alle: parlamentsvalg.

Når graekerne på søndag går i stemmeboksene – igen – er det tredje gang inden for blot halvanden måned, at de skal saette et kryds og pege på de mennesker, der fremover skal saette den politiske kurs i det sydeuropaeiske land.

Efter to klare nederlag ved dét, som er blevet kaldt to testvalg – valget til Europaparlamentet i maj og de graeske lokalvalg i juni – tyder alt på, at Alexis Tsipras og det venstreorienterede Syrizaparti, der de seneste fire et halvt år har siddet ved magten i Graekenland, ikke laengere vil få vaelgernes opbakning til at fortsaette.

I 2015 var Tsipras ellers manden, der blev set som det helt store håb, som kunne lede befolkningen ud af landets opslidende gaeldskrise, der har praeget det sydeuropaeiske land i over et årti.

Den 44-årige politiker blev verdenskendt som rebellen, som ville gøre op med EU’S stramme hjaelpepakke-krav, men som efter et højdramatisk forløb, der både forvaerrede Graekenlands økonomiske situation og var lige ved at sende landet ud af eurosamarbejdet, måtte gå stik imod sine egne politiske overbevisninger og bukke under for EU og kreditorernes pres om ny krisehjaelp.

Selv om den graeske økonomi i dag har det bedre og ikke laengere holdes oppe af milliardstore hjaelpepakker, har dramaet og flere brudte løfter taeret gevaldigt på Tsipras’ popularitet.

»Han lovede saerligt vaelgerne fra middelklassen, at de ikke ville blive de store tabere og miste deres pensioner, men det var akkurat, hvad der skete. De fik pålagt højere skatter. Det var middelklassen, der i stor stil stemte på ham i 2015, men nu har den forladt ham,« siger Yannis Koutsomitis, politisk analytiker og klummeskribent for avisen Phileleftheros Daily.

Favoritten i farens fodspor

Forhåndsfavoritten til at vinde valget – og ham, som i dag fører sig frem som ”håbets kandidat” – er den 51-årige Kyriakos Mitsotakis, der leder det borgerlige oppositionsparti, Nyt Demokrati.

Meningsmålinger har frem mod valget givet partiet en føring på mellem ca. 8 og 10 procentpoint over Syrizapartiet.

Derfor er den store spaending i valget, lyder det fra kendere af graesk politik, først og fremmest, hvor stor hans sejr bliver, og om han får et klart politisk flertal bag sig.

Mange peger på, at Mitsotakis har haft held med at skabe en tiltraengt optimisme i befolkningen.

»Han har ført en liberal dagsorden baseret på håb og ikke bare løfter om gaver og flere penge fra staten. Det ser ud til, at selv de mest skeptiske omkring landets økonomiske situation er blevet lidt mere optimistiske. De tror på, at tingene kan gøres på en anden måde,« siger politisk analytiker Yannis Koutsomitis.

I manges øjne er Mitsotakis den direkte modsaetning til Tsipras og indbegrebet af en mere klassisk politiker og teknokrattype.

Mitsotakis blev valgt som leder af Nyt Demokrati i 2016, og hans navn er langtfra ukendt i graesk politik.

Han vil – hvis han vinder søndagens valg – gå i fodsporene på sin far, Konstantinos Mitsotakis, der var graesk premierminister i 1990’erne og i dag betragtes som en vigtig figur i landets nyere politiske historie.

Elite eller middelklasse

Mens Tsipras kommer fra et middelklassehjem og har vaeret en del af det offentlige skolesystem under hele sin skolegang, har Mitsotakis gået på en af Athens eliteskoler, studeret på både Harvard og Stanford i USA og arbejdet for både konsulentfirmaet Mckinsey og som bankanalytiker i London.

Tsipras har i lang tid prøvet at stemple Mitsotakis som en politiker, der ikke er i øjenhøjde med graekerne, udgør eliten og er en del af den gamle garde af politikere, som førte landet ud i økonomisk uføre.

Mitsotakis har omvendt sat Tsipras i bås med populister, som lover guld og grønne skove uden at kunne leve op til deres løfter.

Lederen af Nyt Demokrati har i valgkampen lokket middelklassen til ved at love dem skattelettelser, flere job og flere udenlandske investeringer, som er altafgørende for landets vaekst.

»Jeg tror, vi er staerkt på vej mod forandring. Giv os et mandat, og vi vil gøre Graekenland til et økonomisk blomstrende, roligere og mindre politiseret sted,« bebudede Kyriakos Mitsotakis, da han for nylig var på vaelgerjagt i hovedstaden Athens gader, ifølge Financial Times.

»Folk er traette af økonomisk krise og vil videre … De kigger mod os for at give dem håb for fremtiden,« lød det.

Økonomi, økonomi ...

Også Tsipras har prøvet at lokke vaelgere til med både skattelettelser, pensionsbonusser og momsnedsaettelser. Men det ser ikke ud til at have gjort nogen forskel. Meningsmålingerne har valgkampen igennem spået en sejr til Nyt Demokrati.

Valget i Graekenland finder sted små tre måneder før tid, da Tsipras så sig nødsaget til at udskrive valget som følge af de dårlige resultater ved valget til Europa-parlamentet og de graeske lokalvalg.

Økonomi har vaeret det altoverskyggende tema i valgkampen.

Selv om mange graekere stadig giver udtryk for, at de ikke kan føle nogen økonomiske forbedringer, viser de tørre tal, at finanserne er i bedring. Efter mange år med recession har Graekenland siden 2017 vaeret i vaekst, og arbejdsløsheden falder, omend den stadig ligger på over 18 pct. og er den højeste i EU.

Selv om Graekenland i sommeren 2018 vinkede farvel til EU’S hjaelpepakker og stramme sparekrav fra internationale kreditorer, betyder det dog ikke, at landet har frie tøjler til at slaekke på finanspolitikken. Der holdes fortsat ekstra øje med landet.

Overtager Mitsotakis posten som landets premierminister, venter der ham en vigtig opgave med at vise over for de øvrige Eu-lande, at han kan holde den graeske økonomi på rette kurs.