Demokraternes dyst om at udfordre Trump kan blive afgjort i Californien

Den folkerige stat i vest har traditionelt fungeret som en kontantautomat for amerikanske praesidentkandidater. Nu vil USA’S mest folkerige stat have indflydelse for pengene.

Efter en højspaendt tv-debat foran 18 mio. seere, hvor en usikker optraeden barberede toppen af Joe Bidens overlegne plads som frontfigur i det demokratiske praesidentkapløb, var den tidligere vicepraesident i sidste weekend tilbage i sin komfortzone.

Klaedt i skjorte og slips og et par mørke Ray-ban pilotsolbriller spadserede Biden afslappet omkring den solbeskinnede pool i baghaven hos en tidligere Twitter-chef i Silicon Valley.

Han underholdt omkring 200 gaester, som sad på graesset eller på stole, og hver havde betalt op mod 18.000 kr. for at møde Joe Biden og give penge til hans kampagne.

I løbet af fredag og lørdag havde han to arrangementer mere af samme slags i San Francisco-området. For der er mange med dybe lommer i Californien. Fra techbranchen i nord til underholdningsindustrien i syd.

Men til forskel fra praesidentvalget i 2016 er der også en anden grund til, at Biden og andre fra det brede felt af demokratiske praesidentemner i de seneste måneder er flokkedes i USA’S mest folkerige delstat.

Californien har rykket datoen for sit primaervalg frem, så den nu er en af de første stater, der stemmer. Eftersom udfaldet af de første primaervalg ofte har stor indflydelse på det videre forløb, har det skabt ny interesse for at vinde vaelgernes gunst i The Golden State.

»Californien spiller traditionelt en vigtig rolle i praesidentvalg, men primaert fordi staten har fungeret som pengeautomat. Det her har aendret dynamikken. Nu kommer de ikke kun for at samle penge ind, men også for at holde vaelgermøder,« siger Brian Brokaw, en demokratisk konsulent med base i Californiens hovedstad, Sacramento.

Aendringen har vaeret tydelig.

Som Askepot til bal

I de seneste par måneder er der stort set ikke gået en uge, uden at en af de førende kandidater har stillet sig op i en park, på et torv eller et tredje sted.

I marts samlede Vermont-senator Bernie Sanders tusinder af støtter ved et møde på San Franciscos havnefront. Det gjorde Elizabeth Warren, senator fra Massachusetts, ham efter i maj ved et vaelgermøde foran rådhuset i nabobyen, Oakland. Da demokrater i Californien holdt partiets årlige konference i juni, deltog 14 praesidentaspiranter fra det 24 mand store kandidatfelt.

LA Times sammenlignede det med Askepots eventyrlige time ved sit første bal.

»Blink, og man kunne naesten have troet, at man var i Des Moines,« skrev avisen med en henvisning til hovedstaden i Iowa, som sparker primaervalget i gang og politisk derfor er blandt de mest velbesøgte.

Den eftertragtede pris i Californien er statens knap 500 delegerede. Det er tre gange så mange som i de fire første primaervalg tilsammen. Ud over Iowa, der giver bare 50 delegerede, er det New Hampshire, Nevada og South Carolina.

Det Demokratiske Parti har pustet yderligere til trafikken ved at stramme reglerne, så en kandidat kun fik få lov at deltage i de første tv-debatter, hvis mindst 65.000 unikke vaelgere havde doneret til vedkommendes kampagne.

»Derfor har kandidaterne holdt fundraisers for smådonorer i både San Francisco og Los Angeles. Tidligere ville de komme flyvende ind og tage imod checks på store dollarbeløb og så forsvinde igen. Denne gang har vaelgerne fået lov at se kandidaterne i kød og blod. Det har vi sjaeldent prøvet før,« siger Brokaw.

Californiens mål med at rykke primaervalget er klart: Mere politisk indflydelse. Det har delstaten, der er traet af at vaere en eftertanke i de praesidentielle primaervalg, ikke lagt skjul på.

Tacos med Biden

»Kandidaterne er ikke laengere i stand til at ignorere USA’S største og mest alsidige stat, når de søger det højeste embede i nationen,« sagde Californiens statssekretaer Alex Padilla, da blev beslutningen blev taget i december.

Los Angeles’ demokratiske borgmester, Eric Garcetti, har allerede haft besøg af flere af kandidaterne; bl.a. spiste han for nylig tacos med Joe Biden, da han gjorde et stop i filmbyen.

»Selv om vi ikke er traenede som Iowa og New Hampshire, så har vi laert af dem, at vi skal spørge: fint, men hvad kan du som praesident gøre for os her i Californien,« forklarede Garcetti for nyligt til radiostationen NPR.

Politiske iagttagere spekulerer i, at Californien med sin strategi risikerer hive partiet mod venstre, hvilket kan skraemme de vigtige midtervaelgere i USA’S mere konservative stater og gavne den republikanske praesident, Donald Trump, i hans kamp for at blive genvalgt.

»Det er der en fare for, men jeg mener ikke, at det er afgraenset til Californien,« siger John Pitney, en professor i politik ved Claremont Mckenna College i Oakland.

Flere af kandidaterne sagde under den første tv-debat, at de støtter en eliminering af private sygeforsikringer til fordel for et skattefinansieret, offentligt sundhedsvaesen. Det gjaldt f.eks. Elizabeth Warren og Californiens senator, Kamala Harris, selv om sidstnaevnte efterfølgende haevdede, at hun havde misforstået spørgsmålet.

»Målinger viser, at det er de fleste amerikanere imod. Demokraterne risikerer at foraere Trump et emne, som burde vaere et af deres staerkeste kort,« siger Pitney.

Flere i det demokratiske felt har også udtrykt støtte til en ambitiøs klimaplan, til gratis laegeadgang til illegale migranter og har luftet idéer om at udbetale erstatning til efterkommere af slaver, hvilket også ses som en venstredrejning.

For ingen står der så meget på spil som for Kamala Harris. Hun er opvokset i Berkeley og var, inden hun blev valgt ind i Senatet, offentlig anklager i Californien. Hun har derfor en hjemmebanefordel. Hun er vant til at føre valgkamp her. Da hun annoncerede sit kandidatur, var der 20.000, der mødte op i Oakland, hvor hun bor med sin familie i dag. Men delstatens komplicerede valgregler kan også blive et problem.

Ingen hjemmebanefordel

Californien er ikke en stat, hvor vinderen tager det hele. De delegerede fordeles mellem kandidater, som har fået mindst 15 pct. af stemmerne – enten i hele staten eller i et af de 53 valgdistrikter. Det kan friste nogle kandidater til at forsøge at appellere til vaelgere i bestemte områder eller fra bestemte grupper, og det kan gøre det svaert for Harris at hive en overbevisende sejr hjem.

»Selv med et godt resultat vil folk sige: ”Jøsses, hun kunne ikke vinde i sin egen stat”,« siger Barbara Boxer, tidligere senator for Californien, til New York Times.

Historiske trends indikerer, at selvom valgdatoen er rykket frem, vil californiske vaelgere tage beskik af resultatet i de fire første stater.

Iowa stemmer den 3. februar, New Hampshire den 11. februar, Nevada den 22. februar og South Carolina den 29. februar. Hvis en kandidat dominerer alle fire steder, vil det have en afsmittende effekt i Californien og i de øvrige 13 stater, som stemmer den 3. marts på Super Tuesday.

»Typisk er det sådan, at de, der klarer sig dårligt i de første stater, falder på Super Tuesday. Selv Harris kan løbe hovedet mod muren i Californien, hvis hun ikke klarer sig godt de første steder,« siger Kyle Kondik, chefredaktør på Sabatos Crystal Ball på Virginia Universitet, til tv-stationen Fox News.

Har du penge ...

Det er dilemmaet med Californien.

Mens delstatens primaervalg nu ses som muligvis afgørende for, hvem der vinder Demokraternes nominering, er det også en stat, som kan draene en valgkampagne for penge, uden at det kan ses på resultatet.

Med knap 40 mio. indbyggere er den befolkningsmaessigt på størrelse med Canada, og strateger vurderer, at en kandidat skal bruges mindst 5 mio. dollars (33 mio. kr.) for overhovedet at have en chance for at konkurrere. Det er der mange, som ikke har råd til.

»Du mister mange ressourcer og risikerer at få meget lidt ud af det. Derfor vil det kun vaere de kandidater, som har flest penge, der kan vaere med,« siger John Pitley.

Det komplicerer situationen yderligere, at californiske vaelgere kan begynde at brevstemme knap en måned før valgdagen.

Paul Mitchell, en selvstaendig californisk meningsmålinganalytiker, har beregnet, at 5 pct. vil have stemt allerede inden New Hampshire, 25 pct. inden Nevada og 45 pct. inden South Carolina, hvilket vil daempe, hvor stor medvind resultatet fra de første primaervalg kan give i Californien.

Mange kandidater tager ingen chancer. Faiz Shakir, der er kampagnechef for Bernie Sanders, har sagt, at de ser på Californien som lige så vigtig som de andre første primaerstater, hvilket giver mening.

Statens størrelse er typisk til fordel for de mest kendte kandidater, og Sanders er velkendt. I 2016 tog han i primaeropgøret med Hillary Clinton 46 pct. af stemmerne i Californien.

Denne gang er det Biden, der fører i meningsmålingerne. Men Brian Brokaw forudser, at den første tv-debat vil løfte Harris frem, sådan som det er sket i de nationale målinger. Hun er den kandidat, som har bedst mulighed for at øge sin opbakning i Californien, mener han og afviser, at det vil skubbe partiet mod venstre.

»Hun er en interessant kandidat, fordi hun ikke er let at passe ind i kategorierne venstrefløj eller moderat,« siger han og fortsaetter:

»Men i sidste ende vil den, som vinder, vaere en person, som kan motivere den demokratiske base og få dem, som blev hjemme i 2016, til at stemme. Californien ønsker først og fremmest en kandidat, som kan slå Donald Trump.«