Sangene kunne ikke vaere bedre – hvad mere kunne man ønske sig? En bedre sanger måske
Johnny Marr forkaelede publikum med sange af The Smiths og Depeche Mode. Spiritualized imponerede med psykedelisk støj.
ROCK
JOHNNY MARR ARENA
Fredag ROCK SPIRITUALIZED AVALON
Fredag Nej, The Smiths bliver ikke gendannet lige foreløbigt, dertil er det tilbagevaerende bånd mellem sangeren, Morrissey, og guitaristen, Johnny Marr, vist ikke staerkt nok.
Men sidstnaevnte mødte op på årets Roskilde Festival, hvor han såmaend forkaelede sine fans med højdepunkter som ”Bigmouth Strikes Again”, “Stop Me If You Think You’ve Heard This One Before” og “How Soon Is Now” fra tiden i
The Smiths.
Sidstnaevnte indslag fungerer fortsat som en af rockens mest smertefulde sange om ensomhed: »There’s a club if you want to go / You could meet somebody who really loves you / So you go and you stand on your own / And you leave on your own and you go home and you cry and you want to die.«
Det var noget af en nostalgitrip. Hvad mere kunne man ønske sig?
En bedre sanger eventuelt …
Bevares, den 55-årige Johnny Marr gjorde det haederligt – ikke ulig en ung Paul Weller – bag mikrofonen, men han er ingen Morrissey, og nogen crooner bliver han vist aldrig.
Men det guitarspil dér – ingen mestrer de dansende riff og leger med effekter som Johnny Marr, som bød på flere overraskelser:
Vi fik pophittet “Getting Away With It” – oprindeligt indspillet sammen med New Order-sangeren Bernard Sumner i superduoen Electronic for knap 30 år siden – i en meget omarrangeret, rocket version, og da manden tilmed kastede sig ud i en ganske vellykket fortolkning af Depeche Modes verdenshit “I Feel You” fra 1993, havde han vist bevist sit mod.
»Nogen ønsker?« spurgte han kaekt sit publikum.
Men så var der solomaterialet, som Johnny Marr naturligvis også gerne ville praesentere. “Hi Hello” lugtede langt vaek af The Smiths og ville givetvis lyde fantastisk med Morrissey på vokal, men andre sange fremstod for ordinaere.
Så sluttede han af med Smiths-klassikeren “There Is A Light That Never Goes Out”, og alt var tilgivet. Hele teltet var med på kor, og der var fans, der graed af glaede.
Psykedelisk mestervaerk
Der er dage, og sådan vil det uden tvivl vaere i de kommende dage, hvor “Ladies And Gentlemen, We Are Floating In Space” (1997) – for denne anmelder – fungerer som det bedste rockalbum, der nogensinde er udgivet.
Med nummeret “Come Together” åbnede den altdominerende sanger, sangskriver og guitarist, den 53årige Jason Pierce, som egentlig ér bandet, sin koncert på årets Roskilde Festival, og selv hvis han havde ladet dét nummer fortsaette i 45 minutter og ikke havde spillet andet, så havde det vaeret overvaeldende.
Med denne på én gang psykedeliske og dybt melodiøse sang illustrerede Jason Pierce og hans støjsendende arbejdsmaend, hvad Spiritualized handler om. Det er staerke sange – serveret i et nøje afstemt miks af hovedpersonens spaede stemme og den sydende støj fra hele tre guitarister. Det var magisk.
Man kan indvende, at Jason Pierce siden – dog uden nogensinde at falde igennem – har udgivet plader, der fungerer som mere eller mindre vellykkede variationer af “Ladies And Gentlemen …”.
Men sidste års “And Nothing Hurt” taeller blandt Jason Pierces bedste udspil i mange år, og fra det album løftede singleudspillet “I’m Your Man” – det taetteste, han er kommet på et hit i mindst et årti – sig op blandt højdepunkterne fredag. Og så:
»She kissed me, it felt like a hit, come on,« messede Jason Pierce i en af sine utallige referencer til stofmisbrug.
På årets Roskilde Festival var han dog skarp – intet var i naerheden af at vaere sløset eller middelmådigt.