Idraetsdanmark tager gerne et ansvar – også for socialt udsatte voksne

Danskerne er verdensmestre i faellesskab og foreningsliv, og vi har en forbilledlig høj idraetsdeltagelse. Men på trods af det er socialt udsatte voksne generelt mindre idraetsaktive, og de føler sig ofte ikke hjemme i traditionelle idraetstilbud.

Men det ér muligt at skabe idraetstilbud, der når ud til målgrupper, som er udfordrede på sociale parametre som uddannelse, indtaegt, boligforhold, sindslidelser og/eller misbrug. Det konkluderer den netop udkomne rapport fra Idraettens Analyse Institut, der baerer navnet ”Idraet for socialt udsatte – et blik på udøverne”.

En konklusion, vi er meget enige i, og en konklusion, der er vigtig at få sat en stor, fed streg under netop nu, hvor vi har fået en ny regering, der med sit politiske forståelsespapir selv saetter fokus på at bekaempe social ulighed.

Idraet kan vaere vejen til målet, og socialt udsatte skal ikke ekskluderes fra glaeden ved idraet og faellesskab. DIF og DGI deler den ambition i faellesskab med de to store landsdaekkende aktører, der tilbyder idraet for udsatte voksne og hjemløse: Ombold og DAI’S indsats ”Idraet for sindet”.

Samarbejdet er vigtigt, for dét, at idraetsorganisationerne også tager et socialt ansvar, betyder ikke, at socialt udsatte voksne skal sendes direkte fra misbrug, social eksklusion og psykisk sårbarhed og ind i en helt almindelig idraetsforening, hvor de skal traene sammen med andre, der aldrig har oplevet den sociale eksklusion, som mange udsatte borgere oplever.

om empati

Det er vanskeligt at lovgive og rummelighed.

Og det er både udansk og stigmatiserende at skulle saette kvoter på, hvor mange udsatte en ordinaer idraetsforening skal kunne rumme eller inkludere.

DIF og DGI har som centrale civilsamfundsaktører et stort socialt ansvar for at få de udsatte grupper med, men det skal ikke presses igennem ovenfra.

Foreningsidraettens styrke er, at den er baseret på ildsjaeles frivillighed, og vi forventer ikke, at lokale fodboldklubber og idraetsforeninger er rustet til – eller ønsker – at tackle komplekse målgrupper, som kraever specialiseret viden og netvaerk for at inkludere de mest udsatte og idraetssvage.

Netop derfor er det vigtigt for os i idraettens hovedorganisationer, at vi støtter og anerkender de aktører, som rent faktisk har udbudt idraetsaktiviteter igennem 15-20 år. Aktører som Ombold, Idraet for sindet, og Sport for Livet har vist vejen og med succes bevist, at det er muligt at inkludere og engagere mere end 4.000 udsatte og psykisk sårbare i idraetsfaellesskaber.

Både som aktive udøvere og som frivillige, gennem indsatser, der tager højde for målgruppens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Indsatser, som ofte sker i taet samarbejde med sociale aktører og den lokale foreningsidraet rundtomkring i landet.

Med ”platform for udsatteidraetten” samarbejder vi om at styrke koordineringen og vidensopsamlingen på området, så langt flere udsatte voksne bliver engageret i idraetsfaellesskaberne.

Inden for det sociale område er mange herberger, vaeresteder, boformer og psykiatriske indsatser begyndt at få øjnene op for, hvad idraetsfaellesskaber betyder for de sårbare mennesker, de har kontakt med.

Blandt de udsatte og psykisk sårbare selv er der ikke nogen tvivl om, at de både kan og vil dyrke idraet, hvis de får muligheden.

Samfundsgevinsten er ikke flere nationale guldmedaljer, men til gengaeld kan en langsigtet strategi og støttestruktur mindske samfundsudgifterne inden for social- og sundhedsområdet.

Vi ved, at socialt udsatte og hjemløse i gennemsnit dør 22 år tidligere end resten af befolkningen (Rådet for Socialt Udsatte, 2013).

Og vi ved, at to timers gadefodbold om ugen i bare 12 uger betyder, at hjemløse Omboldspillere kommer ud af risikozonen for samtlige livsstilssygdomme (Krustrup, 2017).

Tal fra social- og integrationsministeriet viser, at 60 pct. af de psykisk sårbare, der melder sig som frivillige i Idraet for Sindet-foreningerne oplever, at de generelt bliver sundere, 87 pct. kommer i bedre fysisk form.

For at vi som samfund har succes med at invitere udsatte og psykisk sårbare indenfor i idraetsfaellesskabet, kraever det en bred politisk vilje og indsats, der sikrer de stabile rammer og vilkår, som Idans rapport også understreger er grundlaeggende for arbejde med gruppen af socialt udsatte.

Det vil vi alle i DGI, DIF, DAI og Ombold gerne samarbejde med en ny regering om og bidrage til at sikre.