»Det er ikke feminisme, men en kamp for dem, der er svage«
I Hjørring ligger en fodboldklub, der over tid har tiltrukket nogle af verdens bedste fodboldspillere. Den er kun for kvinder, og det er man stolt af. Her førte en lille idé hos et par ensomme fodboldkoner til en grundtanke om ligeret, Champions League-fi
På Landlyst nr. 9 i Hjørring ligger et gult, aflangt murstenshus. Malingen på de små, aflange vinduer placeret oppe under taget skaller af, murstenene er slidte, og skrifttypen over indgangen til bygningen afslører, at det er et par år siden, at den blev valgt. ”Hjørring IF” står der med røde bogstaver, og på det flade tagpaptag er en enkelt flagstang monteret, hvorfra foreningens hvide flag vajer.
På Landlyst nr. 8 ligger et hvidt, sandblaest murstenshus. Det er noget mere velholdt, løbende moderniseret, og på bygningens ydermur haenger en raekke grønne årstal, der hver markerer en titel vundet af husets beboere. 9 pokalmesterskaber – det seneste i 2019 – og 10 danmarksmesterskaber.
På taget vajer hele fire faner, og bag huset står en flagstang, der måler noget mere end standardmålene for sin slags. I toppen af de
fem staenger blafrer Fortuna Hjørrings grønne flag.
I modsaetning til mange andre steder i fodbolden har kvindeklubben Fortuna Hjørring bedre forhold en sin herre-nabo i den nordjyske by. Kvinderne har flere penge og bedre faciliteter for både bredden og eliten.
Kvinderne udgør sammen historien om en klub, der er et flagskib inden for dansk kvindefodbold, og de har kunnet tiltraekke stjernespillere trods klubbens placering i, hvad de selv betegner som Udkantsdanmark. Men de senere par år har kvinderne måttet sande, at en ny taktik skulle på bordet, hvis traditionsklubben skulle sikres i fremtiden. De har hidtil haft det privilegium at kunne sige nej til herrerne. Måske skal de i fremtiden til at sige ja.
Startede med strik
Tidligere var det en strikkeklub, hvis medlemmer nok ikke havde regnet med, at foreningens fodboldhold skulle stå i en Champions League-finale 37 år senere. Idéen til, hvad der skulle blive Fortuna Hjørring, opstod i 1966 med kaffe i koppen og kagekone på tallerknen blandt en flok hustruer til fodboldspillerne i den lokale fodboldklub Hjørring AIK Frem.
»De skulle jo have noget at lave, mens maendene alligevel var ude og spille,« fortaeller tidligere spiller og klubformand gennem 29 år indtil marts 2019, Jette Andersen.
Frems Venner blev foreningens borgerlige navn, og i begyndelsen var der – udover strikketøjet – banko og sidenhen bordtennis og håndbold på programmet. I 1970 blev foreningens fodboldafdeling oprettet. To år før Dansk Boldspil-union (DBU) officielt optog kvindefodbolden i unionen, og samme år som det uofficielle danske kvindelandshold vandt det uofficielle VM i fodbold.
I 1976 blev foreningen, der hidtil havde vaeret en del af maendenes klub, selvstaendig under det nye navn Fortuna Hjørring.
»Vi vandt vores første Dm-medalje i 1984, og så har vi faktisk vundet medaljer hvert år siden,« fortaeller Jette Andersen, inden klubbens nye formand og mangeårige spiller, Birgit Christensen, indskyder, at de missede medaljerne i 1991.
Hun var med på banen, da klubben i 2003 som det eneste danske hold nogensinde stod i Champions League-finalen mod svenske Umeå IK.
»Der var ingen, der havde regnet med, at vi kunne nå så langt. I semifinalen spillede vi mod Arsenal, og de havde bare stillet en blå container op, som vi kunne klaede om i. Så vi blev enige om, at de bare ikke skulle videre, og det kom de ikke. I finalen tabte vi, men det var stadig en sindssygt stor oplevelse, for taenk, at vi fra Hjørring skulle spille mod verdensstjernerne,« fortaeller den nyvalgte formand med smittende glaede i sin nordjyske klang.
Store klubber udfordrer
Klubbens førstehold er en fast bestanddel i toppen af landets bedste kvindeliga, 3F-ligaen, og en stor del af klubbens succes skyldes ifølge de to, at man har haft økonomiske midler, som man ikke har haft andre steder.
En helt central indtaegtskilde er klubbens
internationale fodboldstaevne, Dana Cup, som hvert år holdes i sommerferiens uge 30, og som tiltraekker 1.000 fodboldhold fra 42 lande. I ugen fordobles antallet af indbyggere i Hjørring.
En undersøgelse fra Epinion fra 2015 viste, at staevnet dette år var den største, danske sportevent med en turismeomsaetning på 179 mio. kr. Klubbens breddeafdeling er 100 pct. finansieret af Dana Cups omsaetning, hvor mellem 800 og 1.000 frivillige hvert år hjaelper til. Ligaholdet er derimod bl.a. finansieret af sponsorater, som den massive reklameflade ved staevnet hjaelper godt på vej.
Pengene er brugt på kunstgraesbaner, en hal og i 2017 etableringen af et fodboldakademi kun for kvinder. Akademiet tillader spillerne at bo med fodboldbanerne som baghave.
»Ingen andre i verden har et akademi, hvor man både kan bo, spise, gå i skole og passe sin traening. Det sikrer trods alt deres fremtid lidt, for de er modsat drengene afhaengige af at have en ordentlig eksamen,« forklarer Jette Andersen med henvisning til, at selv førsteholdets kvinder er nødt til at have arbejde ved siden af for at få økonomien til at køre rundt.
Samtidig var akademisatsningen også en erkendelse af, at klubbens hidtidige succes med at fastholde stjernespillere i det nordjyske med løfter om nogle af landets bedste traeningsfaciliteter for kvinder ikke laengere var nok.
»Der er kommet flere penge i kvindefodbold i Europa, og det er svaert for os at slås med, fordi de store europaeiske klubber nu tager vores spillere. Vi oprettede akademiet for at avle unge talenter, som vi kan håbe på at saelge til udlandet og få lidt penge for, efter at de har spillet et par år hos os,« forklarer Jette Andersen.
3F-ligaen har i mange år vaeret mere end bagud på point i forhold til storebroderen, Superligaen.
Svigtende publikumstal og seere – der
Vi laegger ikke skjul på, at vi er stolte af at vaere en kvindeklub, og vi har traditionelt set altid gået op i, at pigerne fik de samme muligheder som drengene. Jette Andersen, forhenvaerende formand, Fortuna Hjørring
var i gennemsnit 170 tilskuere til en ligakamp i efteråret 2018 – har ført til manglende interesse fra sponsorer og derfor også svag økonomi. Det skal et nyt tiltag fra DBU og Kvindedivisionsforeningen lave om på. Den Ny Kvindeliga hedder det, og her satser man blandt andet på, at samarbejde med superligaklubberne vil give et økonomisk rygstød til ligaen.
Niks til drengene
Men hvordan har man det med måske at skulle samarbejde med en herreklub, når man er en stolt kvindeklub, der helt bevidst har gjort op med at skulle vaere andetvalg?
Jette Andersen drager en parallel til den engelske Premier League, hvor klubberne de seneste år har oprettet kvindeklubber under sig, hvilket har betydet nedrykning for de rene kvindeklubber.
»Vi har i mange år haft de bedste forhold i landet, hvor det kun har vaeret pigerne, det har drejet sig om. Så det ville da vaere traels, hvis der kom en herreklub, synes du ikke også det?« spørger den forhenvaerende formand den nye.
»Jo, det ville vi have det ringe med. Men på den lidt laengere bane kan vi ikke udelukke det. Vi har indtil nu ikke haft behov for at stå sammen med drengene, og vi har tilladt os at sige ”niks”. Det er en klar fordel at vaere kvindeklub, for vi bestemmer selv, men det er ikke sikkert, vi kan blive ved med at tillade os det,« svarer Birgit Christensen.
Hun uddyber tankerne bag klubbens rolle og aftryk på den nordjyske – og danske – kvindefodbold:
»Vi laegger ikke skjul på, at vi er stolte af at vaere en kvindeklub, og vi har traditionelt set altid gået op i, at pigerne fik de samme muligheder som drengene. Det er ikke feminisme, men en kamp for dem, der er svage.«
En filosofi, som ikke bare sådan lige forsvinder.