Danmarks »superkvinde« flyver videre mod toppen af Europa
Margrethe Vestagers popularitet og stjernestatus i Europa er så stor, at den 51-årige praestedatter fra Ølgod nu står til en markant forfremmelse til ledende naestformand i Eu-kommissionen. Det er en magtfuld post for Danmark, men det praecise indhold i jobbet er uafklaret.
For lidt over 10 år siden befandt hun sig ude i periferien af dansk politik som politisk leder for De Radikale, der dengang var plaget af intern splittelse og svigtende opbakning fra vaelgerne. Nu styrer EU’S 51-årige konkurrencekommissaer Margrethe Vestager direkte mod at saette sig på en af de mest magtfulde politiske poster i EU for en dansker nogensinde. Det sker, efter at EU’S stats- og regeringschefer tirsdag efter flere dages forhandlinger og skaenderier på et ekstraordinaert topmøde i Bruxelles besluttede at nominere Vestager til den indflydelsesrige post som ledende naestformand i Eu-kommissionen.
Magrethe Vestager var til det sidste i spil til at blive formand for Eu-kommissionen, men i slutspurten lykkedes det ikke for Danmark og Vestager at kapre den allerøverste post. Men posten som ledende naestformand kan blive en meget staerk og magtfuld post. Hverken Vestager eller den danske statsminister, Mette Frederiksen, kunne dog efter mødet endnu svare på, hvad det praecise indhold og opgaverne bliver i Vestagers nye topjob. Ifølge Vestager selv afhaenger det af den kommende tids forhandlinger, og hun skal varetage posten sammen med den nuvaerende ledende naestformand, Frans Timmermans, som også fortsaetter som en del af kommissionens øverste trio.
Vestagers post kan blive meget magtfuld
Kun to andre danskere har gennem årene haft den indflydelsesrige post som naestformand i kommissionen. Den første var Finn Olav Gundelach, som var Danmarks første Ef-kommissaer fra 1974 til 1981. Han var både landbrugskommissaer og naestformand. Den anden var Venstre-legenden Henning Christophersen, som fra 1985 til 1995 var naestformand i Eu-kommissionen under franske Jacques Delors’ formandskab. Christophersen, som døde i 2016, havde dengang som kommissaer for økonomi og finans ansvaret for tunge områder som budget og finanser og valutasamarbejde. Hertil kom naestformandsposten og dermed en betydelig indflydelse i kommissionen. Men EU bestod dengang af faerre lande, kommissionen var mindre, og Vestagers post kan blive endnu mere magtfuld end Christophersens og Gundelachs.
Forud for denne uges langvarige topmøde, hvor der blev lagt arm om EU’S topposter, har Vestager selv flere gange tilkendegivet, at hun mener, at det er på tide med en kvinde i spidsen for kommissionen, og hun fik sin vilje, selv om det ikke blev hende selv. EU’S stats- og regeringschefer endte med at nominere Tysklands forsvarsminister, Ursula von der Leyen, som afløser for Jean-claude Juncker i toppen af kommissionen.
Med beslutningen på topmødet føjes endnu et markant kapitel til fortaellingen om den radikale praestedatter fra Ølgod. Margrethe Vestager er flere gange tidligere blevet kåret som den mest magtfulde kvinde i Danmark, og hun har også opnået international stjernestatus som EU’S hårdtslående konkurrencekommissaer, der de seneste fem år som en frygtløs sherif har udskrevet milliardbøder til multinationale giganter som Apple og Google for at sikre fair og fri konkurrence i hele EU.
Så sent som under Folkemødet på Bornholm i juni blev Margrethe Vestager kåret som Årets Europaeer af Europabevaegelsen.
»Det er ikke så ofte, at vi i Danmark kan mønstre stjerner, der ikke blot lyser op i vores eget dejlige land, men sandelig i hele Europa – ja, i det meste af verden. Men det kan du,« sagde Stine Bosse, der er Europabevaegelsens formand, i sin tale.
Her blev Vestager tillige beskrevet som en paeredansk politiker med Højskolesangbogen i hjertet og en internationale profil, som har formået at imponere i Bruxelles, Berlin, Paris, Washington og Beijing.
I mange internationale opgørelser og medier har den danske konkurrencekommissaer også fået markante placeringer.
I 2017 var Margrethe Vestager som den eneste dansker med på amerikanske Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden.
»Hun tager de vanskelige, kontroversielle beslutninger, som kun en sand leder kan,« lød det fra tidligere statsminister Helle Thorning-schmidt (S) i Time Magazines omtale af Vestager.
En kompromisløs kommissaer med humor
Det toneangivende amerikanske magasin Foreign Policy kårede i januar Margrethe Vestager til at vaere blandt årtiets vigtigste globale taenkere.
Margrethe Vestager er i Bruxelles blevet kendt som en kompromisløs kommissaer, der evner en effektiv og humoristisk kommunikation, som har vaeret en effektfuld kontrast til kommissionens ofte støvede og bureaukratiske image. Med markante budskaber på bl.a. Twitter om sine kampe med de multinationale selskaber har Vestager haft en stor gennemslagskraft i den politiske arena, og hun er så respekteret i EU, at Frankrigs praesident, Emmanuel Macron, offentligt promoverede hende som en mulig kommissionsformand forud for topmødet.
Efter tirsdagens topmøde forlyder det fra flere sider, at Emmanuel Macron gerne ser, at danskeren – ud over den indflydelsesrige naestformandspost – også kommer til at stå i spidsen for kommissionens klimaarbejde.
The Economist har tidligere portraetteret Vestager som en øksesvingende viking på erobringstogt med en stribe ødelagte skjolde ved sine fødder, mens hun i andre medier er blevet kaldt en »superkvinde«.
Margrethe Vestager vandt til gengaeld ikke mange popularitetskonkurrencer i Danmark, hvor hun gennem årene lagde sig ud med en raekke kolleger på Christiansborg, hvilket Socialdemokratiet stadig husker.
Vestager er vokset op i et radikalt praestehjem i Vestjylland som den aeldste af fire søskende. Hun er uddannet økonom og fik i 1993 som 25-årig posten som landsformand for De Radikale. Under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) blev hun som 29-årig i 1998 først kirkeminister og siden undervis
ningsminister i Sr-regeringen. I 2007 overtog hun posten som politisk leder for De Radikale fra Marianne Jelved (R) efter en turbulent periode. Det var også dengang, at bl.a. Anders Samuelsen og Naser Khader forlod partiet for at stifte Ny Alliance.
»Sådan er det jo«
Forud for folketingsvalget i 2011, da SF og Socialdemokratiet indgik et taet samarbejde, erklaerede Margrethe Vestager sin støtte til Thorning som statsminister, men hun ville ikke i regering for enhver pris og lavede samtidig en aftale med de blå partier om at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. Ved valget i 2011 fik De Radikale 17 mandater og 9,5 pct. af stemmerne, hvilket var det bedste resultat for partiet i årtier, og Vestager sad pludselig med de afgørende mandater. Det udløste det dramatiske forhandlingsforløb i ”det sorte tårn” på et hotel på Amager.
Her kraevede Vestager, at den tidligere Vkregerings økonomiske politik skulle føres videre, herunder den kortere dagpengeperiode, og Vestager kom til at spille en central rolle i Helle Thorning-schmidts Srsf-regering, hvor hun var både økonomi- og indenrigsminister og vicestatsminister.
Da striden om dagpengereformen kørte på sit højeste i sommeren 2012, kom Vestager med den berømte saetning »sådan er det jo« som svar på de mange tusinde danskere, som var ved at blive tvunget ud af dagpengesystemet. Så selv om Vestager gennem årene er blevet berømt for at bage kager og strikke elefanter og babytøj, er hun også af politiske modstandere blevet beskrevet som en benhård og viljefast politiker, der også kan vaere stejl og uforsonlig, hvilket Socialdemokratiet stadig ikke har glemt.
Det var først i slutspurten, at Vestager fik støtte som kandidat til kommissionsformandsposten fra den nye statsminister, Mette Frederiksen.
I 2014, da Helle Thorning-schmidt udpegede Vestager til dansk Eu-kommissaer, havde den radikale leder forinden foreslået sig selv som kommissaer, hvilket også er blevet udlagt som et bevis på den indflydelse, som hun havde i Thorning-regeringen. Flere prominente S-politikere kritiserede, at Thorning havde givet kommissaerposten til et andet parti.
Vestagers milliardbøder gør Trump vred
Vestagers milliardbøder til amerikanske techgiganter har bl.a. skabt vrede hos den amerikanske praesident, Donald Trump, der i sidste uge langede hårdt ud efter Vestager.
»Hun hader formentlig USA mere end nogen anden person, jeg nogensinde har mødt,« sagde Trump til Fox Business.
Margrethe Vestager har tidligere i et interview med Jyllands-posten understreget, at magten ikke er hendes personlige ejendom. Det er noget, man har til låns.
»Magt er ikke noget, du tager, eller noget, du ejer, fordi du er specielt praegtig eller går i jakkesaet og viser din karakter i bredden af dit slips. I et demokrati ligger magten hos borgerne, der giver dig en opgave,« sagde Vestager.
Tidligere i karrieren tog Vestager – som mange andre kvinder – mandetøj på. Habitjakker og bukser. For både at ligne og virke som maend. Men i dag går Vestager med egne ord naesten altid i kjole.
Privat har Margrethe Vestager til hverdag måttet leve adskilt fra sin familie, aegtefaellen og gymnasielaerer Thomas Jensen og parrets tre døtre, hvoraf to er flyttet hjemmefra. Men hun rejser hjem til familien naesten hver weekend.
Margrethe Vestager er indtil videre blevet nomineret som ledende naestformand i kommissionen, og forude venter et laengere forløb. Først skal Eu-parlamentet om et par uger beslutte, hvorvidt det kan godkende den nye tyske kommissionsformand. Herefter skal kommissionsformanden saette sit hold ud fra de kommissaerer, som landene udpeger.
Vestager er udpeget, men de praecise arbejdsopgaver skal defineres. Den nye Eukommission tiltraeder 1. november.
Hun tager de vanskelige, kontroversielle beslutninger, som kun en sand leder kan. HELLE THORNING-SCHMIDT (S), TIDLIGERE STATSMINISTER I TIME MAGAZINE, OM MARGRETHE VESTAGER