Det danske kongehus har øget sin popularitet
Danmark er ubetinget det land i Europa, hvor der gennem flest år har vaeret størst opbakning til monarkiet.
Danmark er ubetinget det land i Europa, hvor der gennem flest år har vaeret størst opbakning til monarkiet. Da dronning Margrethe overtog tronen i 1972, var der kun ca. 50 pct. af befolkningen, som gik ind for monarkiet. Men omkring 1990 var tilslutningen steget til knap 80 pct. og har lige siden vaeret på samme høje niveau. I mange andre lande har opbakningen til monarkiet ofte ligget på kun ca. 60-75 pct.
Der er flere forklaringer på kongehusets store popularitet i Danmark. En af dem er danskernes store begejstring og respekt for dronning Margrethe II’S måde at varetage hvervet som statsoverhoved på. Hendes store viden om og levende interesse for alle aspekter af det danske samfunds udvikling.
Hendes indholdsrige taler, herunder nytårstalerne, og refleksioner over danskernes måde at leve med hinanden og med omverdenen på, som er kommet til udtryk i talrige interviews, tv-udsendelser og bøger. Og hendes ansvarsbevidsthed og arbejdsomhed og opfattelse af dronningehvervet som en ”livsopgave”. I de senere år har desuden danskernes glaede ved kronprinsefamiliens måde at varetage sine opgaver og opføre sig på bidraget vaesentligt til den fortsat store opbakning til monarkiet.
Men der er også andre forklaringer. En af dem er traditionen for, at de kongelige ikke udtaler sig politisk.
I modsaetning til i lande som Sverige, Holland, Belgien og Spanien giver monarken i Danmark sjaeldent udtryk for sine holdninger til kontroversielle emner, som deler befolkningen. Dermed er mulighederne for at blive en samlende figur i stedet for en splittende figur også større.
Meget gammelt kongehus
En anden årsag til den store tilslutning til monarkiet er, at der er noget saerligt over et gammelt kongehus og en gammel kongeslaegt. Danmark har haft konger i mere end 1.500 år.
Den første danske konge, vi kender navnet på, Hugleik, døde i år 515. Og den nuvaerende kongeslaegt har siddet på tronen lige siden begyndelsen af 900-tallet. Lige med undtagelse af de fem år, hvor den norske konge Magnus den Gode havde erobret Danmark og fungerede som dansk konge (1042-1047). Til sammenligning er f.eks. det moderne svenske, hollandske, belgiske, og norske monarki først oprettet i hhv. 1523, 1806, 1831 og 1905. Og eksempelvis har den nuvaerende kongeslaegt i Sverige kun siddet på tronen siden 1818.
Både kongeslaegtens og monarkiets lange historie i Danmark betyder, at også selve landets historie i meget højere grad er knyttet til de personer, som står i spidsen for monarkiet i dag.
Alt, hvad der er foregået i Danmark i de sidste ca. 1.100 år, har på en eller anden måde forbindelse til vores nuvaerende dronning. Hun er i familie med både Valdemar II den Store, som tilvejebragte Jyske Lov i 1241, med Christian IV, som i 1600-tallet byggede Rundetårn, Børsen osv., med Frederik III, som i 1658 tabte bl.a. Skåne, Halland og Blekinge til svenskerne, og med Christian V, som til stor fortrydelse for mange bondefamilier indførte stavnsbåndet – for nu blot at naevne nogle få eksempler.
Dette er med til at give danskerne et anderledes historisk perspektiv på det nutidige samfund end det perspektiv, som befolkningerne i mange af de andre monarkier i Europa har.
Slot og guldkaret
Derfor bliver monarkiet og de kongelige personer i Danmark også, set med både en del danskeres og en del udlaendinges øjne, mere interessante end monarkiet og de kongelige personer i andre lande.
Det er alt andet lige mere spaendende, når man har en monark, der ved festlige lejligheder kan invitere sine gaester ind på et slot, som er blevet bygget af en slaegtning omkring 1720 (Fredensborg Slot), og køre rundt i en guldkaret, som stammer tilbage fra 1840, end hvis ikke man har det.
En yderligere grund til monarkiets store opbakning i Danmark er, at kongefamilien gennem mange årtier har formået at foretage en gradvis modernisering af kongehuset, som hverken er gået for hurtigt eller for langsomt. I modsaetning til i f.eks. Norge, hvor den af og til at gået lidt for staerkt, eller Storbritannien, hvor den til tider er skredet lidt for langsomt frem.