»Jeg synes, at min eksmand er tarvelig«

En fraskilt kvinde er vred over, at hendes eksmand har aflyst en ferie på Mallorca, han skulle have holdt sammen med deres faelles børn. I stedet får børnene en dagtur til Lalandia. Hvordan skal sådan en situation håndteres?

Kaere Sus

I forbindelse med sommerferien er jeg og min eksmand kommet på kant med hinanden. Jeg synes ikke, at min eksmand gør nok for vores to børn på 10 og 12 år. Jeg ønsker, at de har et godt forhold til ham, men det er, som om han er ligeglad.

Han havde egentlig planlagt en uges ferie med dem på Mallorca, men det har han nu aflyst af »arbejdsmaessige grunde«.

Det synes jeg er vildt tarveligt, for børnene havde virkelig glaedet sig til ferien. Nu har han i stedet tilbudt en dagtur til Lalandia i en weekend. Til grin, synes jeg.

Jeg er virkelig hidsig over det og har meget svaert ved håndtere det på en fornuftig måde. Jeg er vred på mine børns vegne. Han gider ikke snakke med mig om det, og han siger, at det ikke er mit anliggende, hvad han og børnene laver, når de er sammen. Det synes jeg overhovedet ikke, at han har ret i. Hvad taenker du?

Hilsen den vrede eks

Kaere den vrede eks

Din eksmand har ret i, at det ikke er dit anliggende, hvad han laver med jeres børn; i hvert fald så laenge, at han ikke begår fysisk eller psykisk vold. At aflyse en ferie er ikke en kraenkende eller graenseoverskridende handling, uanset at jeres børn har glaedet sig.

Er det tarveligt af ham? Det vil jeg sige afhaenger af baggrunden for at aflyse ferien, og hvilke muligheder han har haft for at påvirke de »arbejdsmaessige grunde«.

At det muligvis er tarveligt, er én ting – og sker det eller noget lignende gentagne gange, vil det formentligt påvirke børnenes forhold til deres far. Samtidig er det også vigtigt at tage ind, at en enkelt aflyst ferie ikke er noget, der varigt påvirker børnenes tarv. Saerligt ikke, hvis der er en meningsfuld begrundelse, og måden, situationen håndteres på, er omsorgsfuld over for dem.

Fremfor at have fokus på, om din eksmand gør nok for jeres børn, vil det vaere mere frugtbart at have fokus på, hvordan børnene har det med deres far, og hvordan de oplever relationen med ham, og på den måde vaere optaget af dem – i stedet for at vaere optaget af din eksmand.

Det er et godt og meget selvfølgeligt ønske, du har på vegne af dine børn – at de har et godt forhold til deres far. Det er dog ikke noget, du kan gøre det store ved. Du kan påvirke din egen relation til børnene, men relationen til deres far er netop mellem dem og deres far. Det er op til din eksmand at tage sig af den relation.

Når det er sagt, så kan du selvfølgelig vaere der for dine børn på samme måde, som du er det, når det gaelder dine børns øvrige relationer, når og hvis de har brug for at tale med dig om noget imellem dem og en anden – hvad enten det er en klassekammerat eller deres far.

Dermed kan du – hvis det er et behov, dine børn har – snakke med dem om, hvordan de reagerer følelsesmaessigt på den måde, deres far er over for dem på, og hvordan de håndterer de følelser, der opstår. Du kan på denne måde give dem plads og rum til at stå ved sig selv og deres faktiske reaktioner på det samspil, der er, og de beslutninger, deres far traeffer.

Afhaengig af hvad den anden gør, så opstår der forskellige følelsesmaessige reaktioner indeni, og de er alle legitime. Det kan vaere f.eks. vaere vrede, sorg eller glaede og andre varme, positive følelser.

I eksemplet, du giver med den aflyste ferie, vil der sikkert vaere følelser til stede af både vrede og sorg. Snakken skal ikke handle om, at ”far er dum”, men om, hvilke følelser det vaekker i hvert af børnene over for far, når han aflyser ferien – og hvordan de reagerer på de følelser i sig.

Står de f.eks. ved vreden, og er det uproblematisk for dem at maerke vreden, eller pakker de den vaek? Når vi pakker vreden vaek, kan det f.eks. ses ved, at vi undskylder den anden, eller ved at vi traekker os, bliver mutte og indadvendte. Er vi i kontakt med vreden og maerker den i kroppen, vil vi i stedet kunne vaere i kontakt med os selv og den anden og tale om, hvad det gør ved os, og på den måde give den anden en mulighed for at vide, hvordan vi påvirkes af dennes handlinger, og hvad vi har brug for i denne sammenhaeng for at føle os godt tilpas i relationen.

Vreden vil f.eks. opstå, hvis aflysningen enten tages ind som en afvisning eller et svigt, hvorimod sorgen relaterer sig til tabet af ferien og de forventninger, der knyttede sig til at skulle afsted på ferie sammen.

I sådan en snak med dine børn er det afgørende, at du har blik for, hvad dine børn har brug for, og ikke hvad du selv har brug for på vegne af dem eller dig selv, og at du ikke blander dine egne følelsesmaessige reaktioner over for din eksmand ind i det.

Du kan påvirke din egen relation til børnene, men relationen til deres far er netop mellem dem og deres far.

Stå ved virkeligheden, som den er – den faktuelle grund til, at ferien er aflyst. Kommuniker omkring dette uden at tale dårligt om deres far i ord eller undertone. Det er vigtigt, så børnene ikke bliver en lus mellem to negle, at du kan vaere nøgtern og beskrivende omkring deres fars beslutning og begrundelse herfor. Du må ikke lade dine ord og dit tonefald vaere farvet af, hvad din holdning er til det, deres far gør, eller på anden måde signalere over for børnene, at de skal have bestemte reaktioner over for deres fars ageren over for dem.