Tro, synes og taenke

Ca. 1990 begyndte unge at taenke i stedet for at tro og synes. Dvs. bruge taenke, hvor man før brugte tro eller synes. Fx

Jeg taenker, Madsen er i Spanien (istf.

...tror...)

Hvad taenker du om vores nye laerer?

(istf . ... synes...)

Det kommer fra engelsk think, og det aergrer mange Jp-laesere. Det ér også synd og skam, for her skelner dansk med kun to ord mellem helt fundamentale betydninger, hvad engelsk ikke kan.

Tro udtrykker (i grundbetydningen) en mening om den ydre verden – ikke om en oplevelse – nemlig om, at et vist forhold i verden er objektivt sandt. Synes beskriver en oplevelse beroende på ydre sansning eller introspektion (sansning indadtil). Man kan altså tage fejl, når man tror (A: Jeg tror, det er en mudderklire. B: Dét er forkert!), men ikke egentlig ved synes, for dét beskriver som sagt en oplevelse, og dén er jo sand nok. Brugt om ens egen sansning indadtil, fx Jeg synes, bogen er god, er det helt umuligt at svare: Forkert!

Begge ord udtrykker et forbehold: ’Jeg tror..., men jeg er ikke sikker’ og ’Jeg synes..., men det er bare mín mening’. Er man sikker, siger man slet og ret Det er en mudderklire hhv. Bogen er god.

Det kan kun hedde Knud tror, Napoleon var kejthåndet, og umuligt Jeg synes, jorden går under i morgen, for man kan jo ikke sanse sig til Napoleons håndethed eller til fremtiden.

Taenke’s grundbetydning er stadig ’have tankevirksomhed’, og det kunne allerede før 1990 også betyde ’tro’, dog med en drejning ifht. nutidens tro: Jeg taenker, vi får torden var svagere end ...tror..., snarest: ...vil tro / haelder til at..., og det kunne slet ikke bruges istf. synes.

Et raffinement ved tro og synes er, at hvis man siger: Jeg synes, »Mord på Mejeriet« er god, kan man høre, at afsenderen har sét den påg. film, for der tales jo om en oplevelse. Derimod viser Jeg tror, »M. på M.« er god, at han ikke har set den!

Taenke slår nok ikke de to andre helt ud, men har gjort store indhug. Vi får måske trøste os med, at svensk bevarer den fine forskel med sit tro og tycka.

Vi får måske trøste os med, at svensk bevarer den fine forskel med sit tro og tycka.