Overgreb, manipulation og sanktioner
Forfattere fra tre forskellige lande byder på krimier om veltilrettelagte manipulationer, der dog kan føre til uventede resultater.
De tre fiktionstekster, der er bundtede i denne anmeldelse, er alle krimier, for så vidt de har konflikter, der indebaerer forskellige arter kollisionskurs mod gaeldende lov i henholdsvis Island, Australien og USA.
Men kun den islandske byder på hele pakken med drab som den centrale forbrydelse, mens de to øvrige nøjes med at strejfe denne genrekerneforbrydelse.
Det er nok derfor, at kun Lindhardt og Ringhof kategoriserer deres islandske krimi som ”krimi,” mens Hr. Ferdinand anvender det mere neutrale og intetsigende ”roman,” og Gyldendal på forsiden har ”psykologisk thriller,” der dog på titelbladet bliver reduceret til ”thriller”.
Men de tre titler har dog noget til faelles, nemlig hvad der kan ske med mennesker, når de manipuleres eller der begås overgreb mod dem.
I Yrsa Sigurdardóttirs historie er der ikke mange spor at følge, da det viser sig, at en haengt mand naeppe har haft med sin egen død at gøre.
Politimanden Huldar, tidligere efterforskningschef, men nu menig medarbejder, får yderligere et problem, da der dukker et lille barn op, der er forladt i en lejlighed i et dyrt byggeri i Reykjavik.
Sagen om barnet bringer endnu en gang Huldar sammen med børnepsykologen Freya – ”Vold” er fjerde bog i serieprojektet om de to, hvis professionelle kompetencer og amourøse tilbøjeligheder byder på adskillige disharmonier – og sagen ender med at afsløre pinlige forhold for nogle af den islandske hovedstads samfundsstøtter.
Australske Liane Moriartys roman begynder med at fokusere på nogle-oghalvtredsårige Frances Welty, forfatter af bestseller-kaerlighedsromaner, på vej til et wellnesscenter langt ude i den australske bush.
Frances er slået ud: Forlaget har taget konsekvensen af dårlige salgstal for genren, og en højpandet akademisk anmelder har ”afsløret” hendes klichéer.
Wellnessresortet drives af en tidligere erhvervskvinde, oprindeligt indvandret sammen med sin mand fra Rusland. Begge er fremragende videnskabsfolk, men Masha opdager hurtigt, at hendes evner er bedre anvendt i erhvervslivet end på universitetspodiet.
Med synsvinklen skiftende konstant mellem de ni deltagere i dette wellnesskursus, spidser situationen til i den parallelle tilnaermelse til hinanden af de meget forskellige mennesker på stedet og en mere og mere tydelig styring, ja, ligefrem kontrol, fra Mashas side.
Moriarty blander fermt og med veloplagt satireingredienserne fra den genre, som Frances har praktiseret, alt imens hun lige så fermt udnytter det mange-foldige perspektiv og de begraensninger og muligheder, det indebaerer. Det bliver til Barbara Cartland med selvironisk turbo, hvis sådan noget overhovedet kan taenkes.
Det amerikanske forfatterpar Greer Hendricks og Sarah Pekkanen kan også det med det skiftende perspektiv, dog her begraenset til to.
Den ene er makeupartisten Jessica, der snyder sig ind på det forskningsprojekt, som Dr. Shields, der styrer både det andet perspektiv og så meget andet, er i gang med, for Jessica mangler penge.
Det viser sig hurtigt, at Jessica bliver genstand for psykiaterens saerlig interesse. Projektet går ud på moralske dilemmaer, og snart er det ikke laengere teori, men praksis, som Jessica bliver bedt om at afprøve.
At det dog naeppe er et forskningsprojekt, men noget helt andet, går først alt for sent op for Jessica. Men da hun er en pige med initiativ, er de givne roller ikke helt så givne laengere.
Hendricks og Pekkanen har skrevet en psykologisk spaendingsroman lidt a la Paula Hawkins. Det er den slags, der helst skal laeses i én omgang, så virker den bedst.
På trods af betydelig geografisk spredning er der i de tre krimier rig mulighed for at konstatere, hvordan – fiktionens – mennesker kan taenkes at reagere på overgreb og manipulationer.