Landets mest uopfindsomme revy er mere meningsløs end mageløs

Rødvig Revyen er en underholdende sammensaetning af gamle revynumre, men ambitionerne om at ville noget med revyen udebliver.

REVY

RØDVIG REVYEN 2019 - REVYPERLER Iscenesaettelse: Kristian Holm Joensen Kapelmester: Stuart Goodstein Varighed: 2 timer

Spiller til den 27. juli 2019. I Rødvig Revyens ”Revyperler” er der intet nyt under solen – og det skal der heller ikke vaere. Hvert år udplukker de en raekke gamle revynumre og sammensaetter dem til en revykavalkade i den sydsjaellandske kystby.

Dermed er det ikke en fornaermelse at sige, at Rødvig Revyen er landets mest uopfindsomme revy. Det er revyernes svar på Giro 413. Og ligesom med lytterhilsnerne i Giro 413, så er publikum også med i ”Revyperler”, når eksempelvis en tilskuer lader spaendingen briste og råber pointen ud i salen, før skuespilleren på scenen når at sige den.

Nå ja, hurtigt videre. For der sidder også fire mand – eller fire personer – på en tømmerflåde, og så er der én, der ikke kan synke. Og så er der den om Andresen, hvis hjerte er i fare, og visen om den voksne søn, der ikke må ret meget for ’moar’.

Et velfungerende revyhold

Men det er heller ikke udelukkende klassikere. Eksempelvis dukker en skøn misforståelsessketch af Vase & Fuglsang fra Gillelejerevyen 2011 op, og fra Rottefaelden 1988 kommer en fysisk sketch, hvor replikkerne under et krisemøde i en større koncern er skiftet ud med blaeserinstrumenterne i et jazznummer af Neal Hefti.

På den måde behøver man naesten ikke at tage nogen chancer. Man kender kvaliteten af alle revynumrene, før man vaelger dem, og så kraever det kun et revyhold, der kan spille dem. Og her er 2019-holdet i Rødvig helt fortrinligt.

På samme måde er musikledsagelsen med kapelmester Stuart Goodstein fuld af vellyd og musikalitet – det er måske det orkester i denne sommers revyer, der får mest ud af faerrest musikere.

Mageløs eller meningsløs?

Men ”Revyperler” er i fare. Når man har et koncept, der kan lukrere på naesten samtlige successer igennem 170 års revyhistorie, så skal traefsikkerheden på gode numre vaere høj. I den forstand har dette års Rødvig Revyen et par grimme svipsere.

Derudover er der jo ingen, der siger, at selvom man genbruger gamle revynumre, så kan man ikke vaere aktuel. De har muligheden for at kuratere revynumre, der også kan sige noget om vores samtid.

Det ser vi både lykkes og mislykkes hele tiden på teatre, der genopsaetter klassikere helt tilbage til oldtidens Graekenland. Hvis Rødvig Revyen samlede deres perleraekke med den ambition, ville det vaere mere risikabelt, men også langt mere interessant og knapt så uopfindsomt.

Man kan sagtens hylde det gode grin, den nostalgiske stemning og de bedste revynumre i en forestilling, der samtidigt tør at vaere retro på den aktuelle måde. Som ”Revyperler” er i dag, er den mere meningsløs end mageløs.

FOTO: CLAUS PEUCKERT En af dette års største klassikere i Rødvig Revyens ”Revyperler” er Jørgen Ryg og Preben Kaas’ sketch ”Hva’ er det nu, hun hedder?” – her i en opdateret version med Jacob Weble og Christian Damsgaard.