Fortid møder fremtid i Aarhus' nye bydel
Forvandlingen af Aarhus-bryggeriet Ceres til en ny bydel har vaeret cirka ti år undervejs, men nu er projektet i mål.
På vaeggene er der mandshøje, fint udskårne traepaneler, der ender i et gulv af egeparket, og trappen ned fra første sal har hvidmalet smedejernsgelaender med alskens krummelurer. De håndvaerksmaessige detaljer - skabt tilbage i 1862 – står i skarp kontrast til nybyggerierne, der ses lige uden for husets gamle, buede vinduer:
Her rager et otteetagers højt erhvervsdomicil op med et stramt facademønster af glas og gyldne aluplader, og nabobygningen, der er et moderne boligbyggeri, har balkoner i beton og glas på en baggrund af mørke tegl.
Vi er i Ceres Byen. Her danner Aarhus’ industrihistorie afsaet for nutidens befolkningsvaekst og byudvikling.
Helt ny bydel
Ceres-grunden, beliggende lige op ad Den Gamle By, husede fra 1856-2008 det, der gennem årene kom til at indtage positionen som byens bryggeri.
Nu haenger duften af malt ikke laengere i luften. Til gengaeld vrimler det med unge mennesker, der traekker af sted med deres cykler.
Gennem det seneste årti er Ceres-grunden blevet forvandlet til en base for ca. 5.500 studerende på VIA University College og hjem for ca. 2.000 aarhusianere fordelt på godt 550 lejelejligheder og 550 ejerlejligheder. De gamle, hvaelvede kaeldre under grundens aeldste bygninger, dvs. Jyske Palae fra 1856 og Brygmesterboligen fra
1862, rummer en restaurant, der må servere øl brygget andetsteds. Men restauranten hylder historien qua navnet: Malt.
Nybyggerierne, herunder syv boligejendomme der bl.a. er blevet navngivet Lottrupgården efter stifter af Ceres, købmand M. C. Lottrup, står alle faerdige. Der er også Ceres Panorama med 20 etager og en udsigt over Aarhus og Aarhus Bugten.
Manden, der har holdt styr på hele projektet i rollen som Aarhus-afdelingschef for entreprenørfirmaet A. Enggaard, hedder Peter Thorsgaard. Som nu snart 60-årig har han dog fået en ny rolle som salgs- og udviklingschef.
Fra vinduerne i Brygmesterboligen fra 1862, der oprindeligt husede Ceres’ direktion, skuer Peter Thorsgaard tilfreds ud over resultatet – ikke mindst den nybyggede bro over Aarhus Å. Broen sender hele tiden gående fra Aarhus C ind gennem Ceres’ gamle parkområde med platan og blodbøg, der tidligere var indhegnet, men nu er åbent for alle. Med anlaeggelsen af Ceres Byen er parken også udvidet til ca. det tredobbelte.
En fin, lille traepavillon fra 1940’erne står midt i oasen. Pavillonen blev af ledelsen hos Ceres brugt til at holde møder i. Nu er det entreprenørfirmaet A. Enggaard.
Havde I fra starten taenkt, at I selv skulle have domicil her?
»Nej, det kom til os undervejs i processen. Ceres havde tegnet området fra 1856-2008; nu var det pludselig os, der satte praeg på området. På den måde gav det god mening, at vi selv flyttede ind. Det betyder også, at vi har et hav af referencer at vise frem lige uden for døren i forhold til boliger og erhverv, når vi har kunder på besøg,« fastslår Peter Thorsgaard.
Et miks af nyt og gammelt
Peter Thorsgaard bladrer i gamle billeder fra den gamle administrationsbygning og viser, at ikke alt er som tidligere. Oprindeligt stod panelerne i direktionslokalet i umalet egetrae – troede man. Det viste sig, at traesorten faktisk var fyr, som bare havde fået en opgradering af en dygtig maler, der kunne illudere egetraeets struktur. I dag fremstår panelerne hvide ligesom resten af rummet.
Samme tur med hvidtekosten har de fint udskårne traelofter i bygningen fået – og smedejernsgelaenderet i hallen. Hvor der tidligere hang en tung lysekrone af metal, er der i dag en lysekrone af sfaeriske glasbobler.
»Det er et hus med en sjael, som du ikke kan bygge dig til i dag,« konstaterer Peter Thorsgaard.
»Arkitekterne hos KPF, der har projekteret istandsaettelsen, har vaeret tro mod bygningens historiske kvaliteter og stedets ånd, men har alligevel forsøgt at skabe et moderne kontorhus,« fortaeller han.
Historiens detaljer
Uddannelsesbyggeriet VIA University College var ude i en arkitektkonkurrence, som Arkitema Architects vandt. Resten af byggerierne har A. Enggaard selv udpeget arkitekterne til:
C. F. Møller, som tegnede masterplanen for hele området og fik A. Enggaard på banen over
for ejeren Royal Unibrew, blev hyret ind. Det samme gjaldt vinderen af det nye VIA University College, Arkitema Architects. Derforuden valgte A. Enggaard tegnestuer, som de i forvejen havde gode samarbejdsrelationer med – det blev Schmidt Hammer Lassen og Sahl Architects, der i dag er blevet opkøbt af Rambøll.
»Udgangspunktet var, at vi gerne ville skabe så forskelligartet et udtryk som muligt, men der skulle selvfølgelig også vaere rationale i det for os, og derfor kom arkitekterne til at stå for flere projekter hver,« fortaeller Peter Thorsgaard. og fortsaetter:
»Oplaegget på et projekt var, at arkitekturen skulle vaere rå og industriagtig på sådan en New Yorker-agtig måde, så det passede med stedets historie, og samtidig skulle stilen traekke referencer til de gamle bygninger. Andre projekter har på anden vis taget afsaet i nabobygninger.«
Akkurat som de gamle skulle mange af de nye huse have facader i tegl – men helst fra vekslende teglvaerker og med forskellige mønstre, så facaderne fremstår levende.
På en rundvisning rundt i Ceres Byen udpeger han f.eks. Lottrupgården, der er tegnet af Sahl Arkitekter. Her er bygningerne opført i klassisk krydsforbandt, dvs. at de enkelte raekker af mursten i bygningen skifter mellem udelukkende store sten og udelukkende små sten.
Her er også murede stik over vinduerne, og de flaskegrønne vinduesrammer og altaner er en videreførelse af farven fra Ceres’ aeldste bygninger.
Måtte vente på p-kaelderen
Inden hele byggeriet kunne komme i gang, skulle A. Enggaard imidlertid have lavet p-kaelderen, som straekker sig under stort set hele Ceres Byen. Peter Thorsgaard tipper den til at vaere en af Danmarks største p-kaeldre med sine 1.250 pladser i to daek, hvor der i øvrigt også er plads til 4.500 cykler.
Byggeriet af p-kaelderen var et tilløbsstykke for byens ingeniørstuderende, fortaeller han.
»Hvis p-kaelderen overhovedet skulle fungere, duede det ikke, at husenes fundamenter gik ned igennem og tog pladsen. Så husene måtte placeres ovenpå. For at få det til at lykkes blev loftet i p-kaelderen et af de mest armerede p-daek, der findes i hele Danmark,« fastslår han.
Ceres Byen har vist sig som et populaert sted at flytte ind, og flere af de nye boligejendomme var allerede afsat inden rejsegildet. Peter Thorsgaard har også selv en stor kaerlighed til stedet, som han udviklede, da han som ung ingeniør hos Hoffmann var med til at opføre et af de sidste nybyggerier på grunden: kedelbygningen fra 1990’erne.
I øvrigt kan han fortaelle, at fire af de medarbejdere, der har vaeret involveret i det otteårige projekt hos A. Enggaard, selv har valgt selv at flytte ind Ceres Byen – og det er i fire forskellige ejendomme.