Jeg er dødtræt af, at regeringen misbruger min eksistens

Jeg er dødtræt af at blive taget som gidsel for regeringens genåbningspolitik. ”Vi skal passe på de ældre,” prædiker statsministeren igen og igen for at forsvare den økonomisk uansvarlige, langsomme og usikre genåbning af samfundet. Og jo, selvfølgelig skal vi passe på de ældre, der er plejekrævende. Men kære statsminister, alle vi andre ældre kan godt passe på os selv.

Vi kan godt finde ud af at vaske hænder hyppigt, vi kan godt finde ud af at holde afstand, vi kan godt finde ud af ikke at deltage større forsamlinger, hvad enten det drejer sig om mere eller mindre tåbelige manifestationer eller sammenhobninger på Islands Brygge. Og vi kan godt finde ud af afspritte vores hænder, for vi ved godt, at 25 pct. af ældre i min aldersgruppe (80+), der er blevet smittet, ikke har overlevet – og så ved vi for øvrigt også godt, at mange af disse dødsfald ville være indtruffet alligevel.

Jeg er dødtræt af, at regeringen misbruger min og mine jævnaldrendes eksistens som undskyldning for den usikre zigzagkurs, regeringen har lagt i forbindelse med genåbningen, og når bl.a. en stor del af turisterhvervene og rejsebranchen bliver knust på grund af regeringens totale mangel på konsekvens, er det primært mig og mine jævnaldrende, der bliver brugt som begrundelse for regeringens beslutninger. ”Vi skal jo passe på de ældre!”

Får jeg det bedre, når Mette F. stiller sig op med fægtende arme, der fægter vildere end døvetolkens hånd, og armbevægelser og med salvelsesfuld stemme fortæller, at landets økonomi må undgælde for, at hun vil passe på os gamle? Nej, tværtimod, jeg får det dårligere, jeg får nærmest kvalme af at overvære det skuespil. Og jeg får det dårligt ved at tænke på, at mine børn og børnebørn er dem, der skal betale regningen for regeringens kurs, for der skulle jo passes godt på os ældre.

Hvorfor er det gået sådan? Jeg tror, at en stor del af forklaringen skal søges i, at vi har en regering, hvor næsten samtlige ministerposter er besat af yngre og meget uerfarne personer, hvis væsentligste viden om erhvervs- og samfundsforhold for de flestes vedkommende er indhentet i den socialdemokratiske bevægelse. De har troet, at de i deres magtfuldkommenhed kunne skalte og valte med de meget kompetente sundhedsmyndigheders rådgivning, hvilket har resulteret i disse besynderlige og skiftende meldinger .