Sådan gik det for den hvide hest
Den hvide hest, som kong Christian X krydsede grænsen på den 10. juli 1920, er omgivet af utallige skrøner. Læs her historien om hesten og om, hvad der siden – måske – skete med dens jordiske rester.
Da Danmarks 2,01 meter høje konge Christian X tidligt om morgenen lørdag den 10. juli 1920 havde redet et par runder på den hvide hest, følte han sig så tryg og fortrolig med den, at han var klar til at gennemføre det, der siden blev et af dansk histories mest omtalte ridt.
Stedet var landejendommen Dalhavegård i landsbyen Taps lidt nord for Christiansfeld. Hertil var den hvide hest nogle dage forinden ankommet til stationen med tog fra Himmerland.
Hesten tilhørte greveparret Knud og Alice Danneskiold-samsøe, der residerede på Visborggaard Slot ved Hadsund, og parret havde som svar på kongehusets efterlysning af en hvid hest straks stillet deres eksemplar til rådighed.
Det var i forbindelse med fejringen af Genforeningen i juli 1920 meget magtpåliggende for kongehuset at få skaffet en hvid hest, og dette bundede i nogle ord, der angiveligt omkring 40 år forinden blev udtalt i det lille røde hus, der stadig ligger i Persillegade 3 i Aabenraa:
»Det bliver ikke Christian IX, som kommer herned som dansk konge. Kongen, som kommer hertil, er en mand i sin bedste alder, hverken gammel eller ung. Han kommer ridende på en hvid hest. Bønderne vil pynte deres heste med bonderoser, og der vil være sort af mennesker for at tage imod ham, men jeg ser ikke et eneste bekendt ansigt.«
Ordene tilskrives den dengang 76-årige syerske Franziska Caroline Elise Enger, der boede i Persillegade lige så alene, som hun havde været i det meste af sit liv. Hun kaldte sig Fanny Enger, og syersken var i vide kredse kendt som sandsigersken Jomfru Fanny.
Jomfru Fanny skrev aldrig selv noget ned, hvorfor ovenstående forudsigelse af kongens ridt over grænsen på en hvid hest blev nedskrevet af andre. Men spådommen blev så alment kendt, at den nåede frem til kongehuset, og her besluttede man sig for at lade den gå i opfyldelse.
Hesten fundet på slot ved Hadsund
Greveparret Knud og Alice DanneskioldSamsøe købte i 1914 hesten på et stutteri i Paris og bragte den med til Danmark. Det fortælles, at parret var ude efter en hingst, og eftersom den hvide hest var en vallak (en kastreret hingst), gik de i første omgang forbi den. Men lidt senere vendte de tilbage og besluttede trods alt (fransk: malgré tout) at købe den, og netop Malgré Tout blev derfor hestens navn.
Da det i februar blev besluttet at låne Malgré Tout ud til kongen, blev den på forskellige måder trænet til at klare sig i større folkemængder, der viftede med flag og råbte hurra.
Da hesten med tog den 5. juli ledsaget af kusken Henrik Nielsen var ankommet til stationen i Taps, blev den opstaldet hos sognerådsformanden og amtsrådspolitikeren Johannes Petersen Johansen på Dalhavegård ved Taps, hvor den blev yderligere trænet og grundigt gjort ren.
Her blev Christian X tidligt om morgenen den 10. juli præsenteret for den, og det var herfra, ridtet ned over den gamle grænse ved Frederikshøj og videre ned gennem Christiansfeld tog sin begyndelse.
Lige bag sig havde kongen under det historiske ridt sine to sønner – kronprins Frederik og arveprins Knud – der red på hver deres brune hest. Bagerst i kortegen kørte dronning
Malgré Tout ved staldene på Visborggaard Slot. Billedet er udateret, men er sandsynligvis taget, inden kongen red hesten over grænsen. På hesten sidder kusken Henrik Nielsen, der bragte hesten til og fra Sønderjylland med tog.
Ejer Bavnehøj, sydgående: