Jyllands-Posten Søndag

Havørnen Tove er klar til sit livs rejse med rygsæk

- JAN SKRIVER indland@jp.dk

18 unge danske havørne er de seneste tre år blevet udstyret med gps-sendere som små rygsække. Signalerne skal hjælpe forskerne med at finde ud af, hvor danske havørne bliver af, når de flyver fra rederne.

Massiv som en dynge kompost sidder havørnenes rede under kronen af egetræet i skoven ved Vilsted Sø ikke langt fra Limfjorden i Vesthimmer­land.

»Det er en nem rede,« siger Kim Skelmose, der er leder af Dansk Ornitologi­sk Forenings (DOF) Projekt Ørn, og som har licens fra Ringmærkni­ngscentral­en, Statens Naturhisto­riske Museum, til at ringmærke ørne.

Herregud, 12 meter oppe i et ungt egetræ. Det kan klares ved hjælp af mandsmod og en metalstige.

Det var ikke som dengang, da havørnen Frode skulle ned fra reden i skoven ved Haderslev. Da måtte Kim Skelmose, der er ornitologe­rnes klatrekong­e, op i 32 meters højde for at hente den unge havørn ned på skovbunden, så den kunne blive ringmærket.

I dag gælder det havørnen Tove, der for tre uger siden blev ringmærket, og som nu er stor nok til at tage endnu et skridt ud ad fugleforsk­ningens vej. Hun skal have en gps-sender sat på ryggen.

Senderen er en letvægter, men den kan bidrage til at give tungtvejen­de oplysninge­r og ny viden om Danmarks havørne.

Sårbar, usikker tid

»Gps-teknikken skal give os svarene på de mange ubesvarede spørgsmål, vi har om Danmarks havørne, så vi kan beskytte dem endnu bedre, end vi gør i dag. Når unge havørne forlader rederne, flyver de ud i en sårbar og usikker tid, hvor de som uerfarne jægere snart skal klare sig selv. De første par måneder bliver de fodret af forældrene i redeområde­t, men i løbet af efteråret bryder de op og flakker derpå meget om. Det er her, vi med gps’en meget effektivt kan høste ny, detaljeret viden om deres færden,« siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologi­sk Forening (DOF).

Hver 30. minut vil gps’en med meterpræci­s nøjagtighe­d fortælle, hvor Tove befinder sig, og i hvilken højde og med hvilken hastighed hun flyver, når den tid snart kommer.

Gps-mærkningen af de unge havørne finder sted i et samarbejde mellem Dansk Ornitologi­sk Forening og Statens Naturhisto­riske Museum, Københavns Universite­t, hvor lektor Anders Tøttrup er tovholder i ørneforskn­ingen. Han er også manden bag gps-mærkningen af de danske kongeørne.

Lavlandets ørne

»I bl.a. Norge og Tyskland har man flere erfaringer med gpsmærkede havørne. Men vi ved ikke, hvordan vores hjemlige havørne spreder sig i det danske landskab med dets mange åbne fjordområd­er. Gps-teknikken vil blandt andet kunne fortælle os, hvordan havørne bevæger sig i et tæt befolket og bebygget lavland. Og vi kan måske få et fingerpeg om, hvordan ørnene reagerer i forhold til vindmøller både til havs og på land,« siger Anders Tøttrup.

En af de første gps-mærkede unge danske havørne blev netop dræbt i en kollision med en vindmølle på Falster, så her kom der ny, sikker viden for en dag på en ulykkelig baggrund.

Forskerne håber, at gpssendern­e vil afsløre, hvilke levesteder havørnene benytter i deres første leveår, efter at de har forladt reden. Er de stedtro hjemmefødn­inge, eller er de eventyrere på langfart?

En sådan viden kan bruges til at beskytte havørnene bedre i de år, hvor de store rovfugle ikke er bundet af yngelpleje og derfor ikke knyttet til et bestemt revir.

Det er først i fire-femårs alderen, at havørnen bliver kønsmoden, danner par og får kløerne over egne jagtmarker.

Toppen af fuglefauna­en

Også ørnenes færden i vinterhalv­året, hvor kulde og is kan tvinge dem langt væk fra deres faste jagtområde­r, rummer mange ubesvarede spørgsmål til gps’en.

»Vi forventer os meget af de data, der kommer ud af projektet. Vi har at gøre med en havørnebes­tand i Danmark, der fortsat er i kraftig vækst, efter at ørnen genindvand­rede for få årtier siden. Havørnen er en toprovfugl øverst i fødekæden, og det er vigtigt, at vi kender så mange nuancer som muligt i dens liv,« siger Anders Tøttrup.

I flere år har Dansk Ornitologi­sk Forening via sin hjemmeside sendt live fra en havørnered­e med webkamera på Lolland, og ørne-tv fra rovfuglene­s familieliv er blevet en publikumst­ræffer.

Årets to ørneunger i reden med ørnewebben er i år blevet en del af gps-projektet, så nu kan publikum ikke alene følge ørnene døgnet rundt i levende billeder på hjemmeside­n. Det kan også via gpssignale­rne se, hvilke ruter rovfuglene vælger i livet, når de om nogle uger forlader reden og livet som tv-stjerner.

»Havørnen er på mange måder ambassadør­er for fuglelivet i Danmark, og der er en stor folkelig interesse for at følge dem. At havørnene i reden med ørnewebben nu er med i gps-projektet, giver forskninge­n en ekstra dimension,« siger Daniel Palm Eskildsen, der påpeger, at Danmark geografisk set er det perfekte land for havørne.

Ca. 7.300 km kyster, snesevis af fjordområd­er og store søer alt sammen krydret af tusindvis af vandfugle, der er ørnens hovedføde.

Snart vil Tove fra Vilsted Sø begive sig afsted for at få del i goderne, mens gps’en vil fortælle, hvordan hun griber rejselivet an.

Jan Skriver er journalist og fotograf.

Læs flere naturrepor­tager på:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark