I dødens dal skal beboerne lære at leve igen
Borgmesteren har tømt kommunekassen for at finansiere projekter, der skal få Nembro til at leve igen. Den lille kommune nordøst for Bergamo er blandt de hårdest ramte i Italien.
JETTE ELBÆK MARESSA International korrespondent
To glas Aperol insisterer på at lyse op i Nembro. Orangerøde farveklatter i en knuget by, som er i gang med at finde sig selv igen.
»Før corona var vi 11.500. Nu er vi kun 11.300 tilbage,« konstaterer byens borgmester, Claudio Cancelli.
Intet sted i Italien har været så hårdt ramt som i Nembro. En lille by, som er klemt inde i Serianadalen nordøst for Bergamo.
Epidemien tog 188 liv. 6,5 flere gange end i et normalt forår.
Marco Bocci nipper til sin aperitif. Hans far døde som nummer 23. Blikket fejer over Caffè del Borgos sparsomt besatte borde.
»Der var flere på gaden før. Nu er folk bange. De tør ikke gå ud,« siger han.
En ven kommer forbi, og de to får aftalt, at de næste dag skal ud at cykle mountainbike i bjergene.
Livet skal gå videre i en by, hvor der fra mange altaner hænger et banner: Andratuttobene, det skal nok gå godt, og hvor beboerne mest af alt husker den stilhed, som lagde sig over byen, mens ambulancer kom og kørte.
»På en enkelt dag talte jeg 30,« husker Maria Gracia Ferrari.
Hun er frisør. Kundekredsen er svundet ind, og hun kæmper som mange andre med at få gang i forretningen efter adskillige ugers nedlukning.
Kirkeklokkerne holdt op med at ringe
Marco Boccis far døde den 4. marts, to dage efter at sundhedsmyndighederne slog alarm. Set i forhold til, hvordan situationen udviklede sig, var det et ”heldigt tidspunkt”.
Hospitalerne var endnu åbne, og familien kunne tage afsked med den døde. Men den plakat, som alle italienske familier sætter op for at forkynde dødsfaldet, blev hurtigt dækket til:
»To timer, og så var den klistret over med den næste døde,« husker Marco Bocci.
Nembros kirkeklokker stod stille. Skulle de have ringet for hver død, ville de have lydt hele tiden.
»Den 5. marts døde der 11, så holdt kirkeklokkerne op med at ringe,« fortæller Maria Gracia Ferrari.
Blandt gæsterne ved bordene cirkulerer avisen Il Giorno fra den 9. marts. Dagen efter at Nembro lukkede helt ned. Caffè del Borgos bartender er på forsiden, og inde i avisen er der afbildet kurver over smittede og døde. De stiger stejlt.
Mens virus gnavede sig gennem byen, blev der stille i Nembros gader. Indenfor sad folk i karantæne, stadig flere tog hastigt afsked med en far, en bror, søster, onkel, mand eller hustru, som blev kørt bort med ambulance.