Luften var 30, vandet var 20, og pigen 36,74

Om det er grænsen, supermarkedet, kommunen eller på markedet: Ingen adgang uden febermåling.

Sjældent har jeg følt mig så rask som i dag, da jeg bevægede mig rundt omkring coronaramte Bergamo. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg fik målt min feber i den uges tid, jeg var der. Men første gang var i hvert fald i lufthavnen i Milano, hvor betjente stod klar med pistoler, som de holdt op mod panden. Der er forbud mod at forlade sit eget hjem, hvis ens kropstemperatur overstiger 37,5 grader.

Og det tages der ikke let på. Lombardiet er den italienske region, som har været hårdest ramt af coronavirus.

Efter flere ugers nedlukning skal italienerne vænne sig til at bevæge sig rundt mellem hinanden igen og ikke mindst stole på, at de andre, som går rundt på gaden, ikke har den mindste mistanke om, at de kan være smittet med corona.

En tur i supermarkedet kan ikke finde sted uden den obligatoriske febermåling. På kommunekontoret i egnens hårdest ramte by, Nembro, blev der taget ekstra forholdsregler. Den autoriserede febermålerinde var udstyret med alle tænkelige værnemidler: visir, forklæde og handsker. Selv på udendørsmarkedet blev der målt feber: I Salò stillede folk sig pænt op i lange rækker og med meters afstand for at passere febermålerne, som tog deres temperatur, inden de fik lov at passere.

Kropstemperatur var således et naturligt samtaleemne, når jeg mødtes med venner og familie. De fleste havde totalt styr på dagtemperaturen.

Når alle feberkurver var endevendt, fortsatte samtalen om test. Hvilke var mest pålidelige, hvor var de billigst, hvem havde fået taget dem, hvem ikke. Kunne det betale sig at investere i en test for antistoffer. Min gode ven, skoleinspektøren, kiggede træt på mig: »I over to måneder har vi ikke talt om andet end corona.«

Samtalen gled over i mundbind. Var de kirurgiske mere sikre end dem med ventil, og var det i virkeligheden egoistisk at gå med ventilmundbind, fordi de nok beskyttede mod den luft, som indåndes, men ikke andre mod den luft, som udåndes?

Både familien og venner kunne fortælle om den totale nedlukning, som betød, at de måtte kommunikere med hinanden over Skype. En ung piges kæreste havde dog dristet sig til at snige sig gennem hullet i hækken, som adskilte de to familiers huse, for at besøge sin udkårne. Dybest set var det forbudt. En ung mand med hjerteproblemer havde levet helt isoleret i familiens anneks og råbt over gårdspladsen til moren, som anrettede maden og stillede den foran anneksets dør. Da det gik allerhedest for sig, blev alle indkøb afsprittet, før de blev båret ind.

Set i det perspektiv var jeg landet i et meget frit Italien. Først den allersidste dag fik jeg styr på min temperatur. På museet i Salò var der opsat en selvbetjeningsfebermåler, som spyttede resultatet ud: 36,74 grader.

En ung piges kæreste havde dristet sig til at snige sig gennem hullet i hækken, som adskilte de to familiers huse, for at besøge sin udkårne.