Edderkopper tænker med spindet og udfordrer vores forestilling om intelligens

Ved hjælp af deres spind kan edderkopper tænke fremad, planlægge, lære og andre ting, som peger på, at de måske har en bevidsthed.

Blandt os lever dyr, som har en ekstraordinær form for bevidsthed, men på grund af vores uvidenhed og arrogance er vores umiddelbare indskydelse at slå dem ihjel. Vi taler om edderkopper. I modsætning til, hvad vi længe har troet, har det vist sig, at nogle spindlere har skjulte kognitive evner til at tænke fremad, planlægge, lære komplekse ting og blive overrasket. Det mærkeligste er, at de fine silketråde, som de spinder bag sig, hjælper dem med at fornemme og huske deres verden. Faktisk er edderkoppernes silke så vigtig for deres kognitive evner, at nogle forskere mener, den bør betragtes som en del af deres forstand.

Det betyder, at vi må ændre, hvordan vi ser på en af de mest udskældte grupper af dyr, der nogensinde har eksisteret. Desuden udfordrer disse utrolige dyr vores forståelse af egen intelligens og forstand.

De ældste fossile beviser for silkeproducerende spindlere er næsten 400 mio. år gamle. I dag findes der flere end 48.000 kendte arter, og der lever i gennemsnit ca. 130 edderkopper på hver eneste kvm jord. Det lyder skræmmende, hvis man er bange for edderkopper, men uden dem kunne vi ikke drive landbrug.

»Man ville ikke kunne have afgrøder – de ville alle sammen blive spist af insekter,« siger evolutionsbiolog Miquel Arnedo ved University of Barcelona i Spanien.

Spindlere defineres ved, at de har otte ben og spindevorter, hvorfra der kommer silke. Det er et protein, som består af kæder af aminosyrer, primært glycin og alanin. Nogle arter kan producere fibre med forskellig kemisk sammensætning alt efter det konkrete behov.

Silken bruges f.eks. til indpakning af bytte eller som reb til klatring og nedfiring. Mange edderkopper bruger den også til en slags flyvning, hvor nogle få tråde ved hjælp af elektrostatiske kræfter i atmosfæren bærer dem med blot en let vind. Disse arter føler med hårene på deres ben og kan derved fornemme, hvornår de skal ”sætte sejl”.

»De kan mærke forandringen i luften,« siger ph.d. Erica Morley ved University of Bristol i Storbritannien, som gjorde denne opdagelse.

Spindet er gennemtænkt

Silkens alsidighed er ifølge Miquel Arnedo med til at forklare edderkoppernes evolutionære succes, men deres intelligens har også været afgørende. De bedste beviser for deres kløgt er de daglige spind. Ca. en tredjedel af alle arter laver de smukke, geometriske hjulspind, som vi kender fra vores hjem og haver. Hvert spind viser de valg, der er truffet, mens der blev spundet.

Først skal edderkoppen beslutte, hvor spindet skal være. Hver art af hjulspindere har en foretrukken spindstørrelse og -form alt efter kropstype og bytte, men den enkelte edderkop tilpasser sit spind, f.eks. rundt om forhindringer. Måske betyder det, at der sker en forudgående planlægning. Det er især imponerende, fordi de fleste edderkopper er næsten helt blinde.

Ifølge Thomas Hesselberg, lektor ved University of Oxford i Storbritannien, er det muligt, at de med silken finder et sted til et spind. Nogle edderkopper laver først en vandret tråd mellem to punkter og krydser den så og bevæger sig opad og nedad til forskellige punkter. Derved kan de fastslå områdets dimensioner.

»Måske kan de på en eller anden måde vurdere, hvor meget silke der er, og hvor meget tid de har brugt på at undersøge stedet. Det kunne give et fingerpeg om, hvor mange gange de er passeret igennem et område, og hvor stort det er,« siger Thomas Hesselberg.

Evnen til at danne et mentalt billede af rum er dokumenteret hos mange pattedyr og fugle, men der ses næsten ingen eksempler hos hvirvelløse dyr.

Edderkopper fornemmer vejret

EDDERKOPPER

Thomas Hesselbergs foreløbige eksperimenter viser, at hjulspinderes kognitive kort ikke er ret detaljerede. De medtager store forhindringer, men ikke små. Alligevel kan evnen til at danne blot en skitse af omgivelserne hjælpe til at forklare anden adfærd, der lader til at kræve en vis fremsynethed og planlægning. Hjulspindere ændrer f.eks. spindets størrelse og struktur alt efter silkebeholdningen for at undgå at løbe tør undervejs. De fornemmer også vejret. Ved lave temperaturer laver de enklere spind med større mellemrum mellem spiralerne for ikke at tilbringe for lang tid i kulden.

De højtudviklede kognitive evner ses også på, hvordan edderkopperne vedligeholder og tilpasser et spind. De justerer silketrådene de steder, hvor der baseret på tidligere fangster er størst chance for at få et insekt i nettet, så vibrationerne fra et byttedyr hurtigt når hen til den ventende edderkop. De ændrer spindets størrelse alt efter størrelsen på deres bytte. Og de lærer af deres fejl. Hvis et bytte slipper væk, bruger edderkopperne mere klæbrig silke for at undgå, at det sker igen.

»De er uden tvivl meget mere fleksible, end vi engang troede,« siger Thomas Hesselberg.

Den danske natur rummer omkring 540 forskellige arter af edderkopper. På verdensplan er der ca. 48.000 arter. Tilsammen vurderer forskerne, at der i alt findes 25 millioner tons edderkopper på Jorden.

Edderkopper spiser insekter, men for nogle arter kan menuen udvides. Der er eksempler på, at den danske art stor rovedderkop kan fange småfisk som eksempelvis hundestejler. Men også haletudser og salamandere bør ikke vide sig for sikre for rovedderkoppen.

Edderkopperne tilhører dyregruppen spindlere (arachnida). Arachnida var en smuk ung pige i den græske mytologi. Hun var dygtig til at væve uld og så sikker på sine evner, at hun udfordrede selveste gudinden Pallas Athene. Gudinden blev så vred på Arachnida, at pigen hængte sig i et træ. Athene fortrød sin vrede og kaldte pigen til live igen. Men som straf for at have udfordret guderne blev Arachnida forvandlet til en edderkop, der til evig tid skulle hænge i sin egen tråd og væve edderkoppespind. I øvrigt betyder arache edderkop på græsk.

Kilde: naturguide.dk

Vi har set, at portiaedderkopper kan ”tænke” over, hvad de gør, før de faktisk gør det.

FIONA CROSS,

PH.D. VED UNIVERSITY OF CANTERBURY I NEW ZEALAND

Kevin Laland ved University of St Andrews i Storbritannien har argumenteret stærkt for, at en edderkops brug af silke er et naturligt eksempel på udvidet kognition. En edderkops erfaringer kan afgøre, hvordan dens spind kommer til at se ud. Det kan ændre, hvad den fornemmer i omgivelserne og få direkte indvirkning på dens fremtidige beslutninger. En del af edderkoppens hukommelse og beslutningsgrundlag ligger altså uden for kroppen.

Redskaber har hjulpet mennesker, og edderkopper kan også have udviklet en udvidet kognition for at overleve i forskellige miljøer.

»Der er et ekstra selektivt pres på edderkopper for at udvikle udvidet kognition grundet deres relativt små hjerner og de høje kognitive krav, der stilles til dem som rovdyr,« siger Hilton Japyassú.

Kan vi gå så langt som til at sige, at edderkopper har en bevidsthed? Opfattelsen er, at de fleste hvirvelløse dyr end ikke har den mest basale form for bevidsthed, men i stedet reagerer automatisk på forskellige situationer. Men edderkoppernes mentale billede af rum og evnen til at tænke fremad og planlægge lader til at repræsentere mere komplekse indre erfaringer.

»Vi har set, at portia-edderkopper kan ”tænke” over, hvad de gør, før de faktisk gør det,« siger Fiona Cross.

Det er spændende, da edderkopper måske kan give os værdifuld viden om, hvilke nervestrukturer bevidst erfaring kræver og udviklingen deraf. Hos hvirveldyr samler midthjernen information fra sanserne og signaler fra kroppen. De integreres for at danne en mental simulering af verden og dyrets plads deri. Det leder dets opmærksomhed og bevægelser alt efter dets behov og skaber en ”erfaringsbaseret bevidsthed”, hvorpå der kan bygges videre med bl.a. selvrefleksion.

Hvirvelløse dyrs hjerne ser anderledes ud, men et område i edderkoppers hjerne tjener muligvis samme formål. Detaljerede undersøgelser af edderkoppehjerner har været nedprioriteret hos neuroforskerne. Men hvis yderligere beviser kunne underbygge, at der dannes et indre billede af verden, ville vi måske kunne datere de bevidste erfaringers opståen. Vi skal potentielt over en halv mia. år tilbage til Den Kambriske Eksplosion, hvor næsten alle nulevende dyregrupper blev skabt.

I mellemtiden vil vi med vores større forståelse af edderkoppernes kløgt måske tænke en ekstra gang, næste gang vi møder én derhjemme. I deres spind vil vi måske en dag finde ledetråde til selve tankens oprindelse.

© New Scientist