NAVNE I NOTER
Pernille Bødtker Sunde,
ph.d. og adjunkt, professionshøjskolen VIA University College, har vundet videnskabskonkurrencen ph.d. Cup 2020 for sit forskningsprojekt om regnestrategier i matematik. Resultaterne fra projektet kan hjælpe med at forudsige matematikvanskeligheder i folkeskolens mindste klasser, så man tidligere kan sætte ind med målrettet hjælp til eleverne.
Anna Døssing, klinisk assistent, Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, har modtaget 75.000 kr. fra Gigtforeningen. Hun modtager bevillingen til et projekt, der har til formål at identificere patienter med artrose, som kan have gavn af anden behandling end kirurgi og smertestillende medicin.
Rikke Steensbjerre Møller,
cand.scient., ph.d., er udnævnt til professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, og Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund. Rikke Steensbjerre Møllers forskning kombinerer både klinisk, genetisk, farmakologisk og såkaldt translationel forskning inden for epilepsi.
Joseph Lyons, forsker, Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet, har modtaget et Lundbeckfonden fellowship på 10 mio. kr. Joseph Lyons modtager bevillingen til, ved hjælp af kryoelektronmiskroskopi, at undersøge nærmere, hvordan fedtstof-transport i kroppens celler fungerer helt ned på atomart niveau.
Andrew Schork, forsker, Institut for Biologisk Psykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri, har modtaget et Lundbeckfonden fellowship på 10 mio. kr. Han modtager bevillingen til at undersøge, om man med store mængder sundhedsdata og DNAbaserede analyseværktøjer kan udvikle såkaldte genetiske risikoprofiler, der giver et kvalificeret bud på et menneskes risiko for at udvikle psykisk sygdom.
Paolo Botta, forsker, The Danish Research Institute of Translational Neuroscience, Aarhus Universitet, har modtaget et Lundbeckfonden fellowship på 10 mio. kr. Han modtager bevillingen til at undersøge, hvilken rolle hjernen spiller for vores muskelkontrol.