Lance Armstrongs mobbeoffer kom på sporet af motordoping og satte efter i sin bil

På vej imod Alpe d’huez tog Lance Armstrong fat i skulderen på en ung franskmand i udbrud og bad ham forsvinde ud af cykelsporten. Det gjorde han, men her 21 år efter kæmper han stadig imod doping i cykelsporten.

Hvorfor kører han nogle gange løb på en cykel med aluminiumsstel, når han også har en bedre cykel med kulfiberstel? Hvorfor sidder den ene drikkedunk aldrig skævt? Den tidligere professionelle cykelrytter Christophe Bassons undrede sig, fortæller han på telefonen fra den franske by Bordeaux.

Som anti-dopingrådgiver i det sydvestlige Frankrig havde han fået et tip om en 43-årig rytter, der pludselig var begyndt at køre en del hurtigere og vinde motionsløb på Cniveau.

Christophe Bassons fandt gamle billeder og videoer på nettet af rytteren og bed mærke i, at han altid vandt, når han kørte på sin ”dårlige cykel” med den flaske, der altid sad perfekt i holderen.

Christophe Bassons besluttede sig for at tage ud til et løb for at se nærmere på cyklen.

Kampen mod snyd og doping i cykelsport er blevet en stor del af Christophe Bassons liv. Sådan har det været siden 1998, da det under retssagen efter den store Festinaskandale kom frem, at han havde sagt nej til at tage epo, selv om han blev tilbudt en lønforhøjelse på Festina-mandskabet, hvis han var villig til at dope sig. Det var han ikke.

Mr. Clean

Christophe Bassons, der ikke dominerede forrest i feltet, blev i stedet kendt i offentligheden som doping-kritiker. ”Mr. Clean” blev han døbt i pressen. Han talte højt i medierne om behovet for ændringer, men i de år herskede omertas lov, tavshedens lov, stadig i feltet, der var styret med hård hånd af Lance Armstrong.

Under Tour de France i 1999, hvor 25-årige Christophe Bassons kørte som debutant, skrev han en klumme i den franske avis Le Parisien. Han undrede sig over, at der blev kørt så stærkt i feltet. Han antydede, at der stadig var doping i feltet, selv om 1999-udgaven skulle have været en ny start og en ren udgave efter Festina-skandalen.

Bassons’ klumme blev mildt sagt ikke modtaget godt i feltet. Christophe Bassons blev frosset og mobbet ud, også af sine egne holdkammerater på Francaise des Jeuxmandskabet, som han nu kørte for.

Armstrong trillede op

Det blev tydeligt på 10. etape med mål på Alpe d’huez. Samtlige hold besluttede at køre langsomt i de første 100 km af etapen som et modsvar til Bassons’ kritik af den høje fart – men ingen havde fortalt Bassons om aktionen. Den unge franskmand fandt dog hurtigt ud af, hvad der var gang i. Men i stedet for at bøje nakken og trille med feltet valgte han at gå i udbrud. Det varede dog kun i kort tid. Feltet indhentede ham. De første ryttere nedstirrede ham, inden Lance Armstrong trillede op på siden af ham, tog fat i hans skulder og fortalte, at hans påstande om doping var forkerte og dårligt for cykelsporten. Armstrong bad ham derefter om at forlade Tour de France og stoppe sin karriere. Samtale blev afsluttet med et: F… You.

Ydmygelsen og skideballen fra Armstrong varede under et minut, men den var med til at definere Christophe Bassons’ liv. Hans cykelkarriere var ødelagt fra det øjeblik. I de følgende dage blev Christophe Bassons skiftevis kaldt en kujon eller behandlet som luft af alle andre ryttere. Til sidst knækkede han. Han sov ikke om natten efter den 11. etape, og han besluttede sig for at forlade løbet. Om morgenen inden 12. etape af Tour de France gik han rundt og sagde farvel til sine holdkammerater på Francaise des Jeux. Ingen ville give ham hånden. Han var mentalt ramt og kæmpede med en depression i det næste halve år.

Det var ikke kun Armstrong

»Det er vigtigt at forstå, at det ikke kun var Lance Armstrong, der var imod mig. Jeg røbede problemerne med doping på det tidspunkt, og jeg havde alle rytterne imod mig. Selv om det var ham, der kom op til mig, tog mig ved skulderen og prøvede at få mig til at tie, ændrer det ikke ved, at det ikke kun var ham. Det var ham og alle de andre,« fortæller Christophe Bassons.

I de følgende sæsoner forsøgte han at holde gang i sin karriere på nogle mindre hold, men han stoppede efter et par år. Christophe Bassons valgte konfrontationen ved at tale offentligt om problemerne, men i de år var næsten alle i feltet dopet med Årets Tour de France er udsat, men en sommer uden cykling? Nej, vel ...

For at udfylde savnet kigger Jyllands-posten i en serie på 23 afsnit tilbage på de største øjeblikke og dramaer i etapeløbets historie.

Læs flere historier på jp.dk/retour

Jeg elsker stadig at dyrke sporten. Jeg kan lide, at det gør ondt, at jeg forbedrer mig, at hjertet slår hurtigt, stoltheden over at komme op på et bjerg eller en meget hurtig nedstigning.

Men jeg drømmer ikke om det professionelle miljø, for jeg kender det indefra, og i sidste ende er det ikke særlig godt og sundt.

Jeg skelner meget mellem de to ting. CHRISTOPHE BASSONS,

TIDLIGERE PROFESSIONEL CYKELRYTTER

for 20 år siden var på en umulig mission som højtråbende idealist i et cykelmiljø, hvor ingen røbede noget af frygt for at miste karrieren, vennerne og deres identitet som rytter.

»Jeg havde aldrig drømt om at blive cykelrytter. Jeg blev cykelrytter, fordi nogen fik øje på mig. Størstedelen af dem, som var en del af miljøet i 1999, de havde drømt om at være der så længe som muligt. De opfattede det som deres familie. Jeg har aldrig set på det som min familie, og det er nok også derfor, at jeg formåede at tage afstand fra det.«

Rå og aggressiv med mine ord

Christophe Bassons erkender i dag, at hans konfrontatoriske stil ikke flyttede noget.

»Måske skulle jeg have gjort det på en anden måde. Være mindre hidsig i mine ord og prøve at få flere til at være på min side. Jeg var meget rå og aggressiv med mine ord. Nogle ryttere dopede sig, men de gjorde det ikke med hjertet. De følte måske, at de ikke havde anden udvej. Måske havde de ingen penge og var bange for at miste deres job,« siger Christophe Bassons.

Efter hans opfattelse er doping stadig en

CHRISTOPHE BASSONS

46 år

Ansat som antidopingrådgiver i det franske antidopingagentur

Aktiv karriere:

1996–1998: Festina

1999: Française des Jeux (kørte Tour de France)

2000-2001: Jean Delatour

Har udgivet bogen ”A Clean Break: My Story” del af cykelsporten i dag, og han erkender at have haft en lidt naiv tilgang til sagen i 1999.

Det kan tage år, årtier eller århundreder

»Jeg stod over for et miljø, som ikke ville ændre sig. Jeg har med tiden forstået, at man ikke kan ændre systemet. Man finder sin plads i systemet. Der kan kun ske noget i det øjeblik, hvor et flertal af mennesker ændrer holdning. Det kan dog tage år, årtier eller århundreder. Det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden,« fortæller Christophe Bassons.

Han har siden viet sit arbejdsliv til at bekæmpe doping. Siden 2013 har han haft en stilling i det franske antidopingsystem. Det var derfor, at han i 2017 besluttede sig for at konfrontere en motionist, der var mistænkt for at benytte sig af motordoping.

»Den bagerste drikkedunk blev aldrig flyttet fra sin plads. Det var batteriet, tænkte jeg. En drikkedunk sidder aldrig på samme måde,« siger Christophe Bassons, der tog ud til et motionsløb i sommeren 2017 for at se nærmere på cyklen.

Der var tale om et løb, der blev gennemført på en rundstrækning, men den mistænkte rytter blev opmærksom på kontrollørernes tilstedeværelse, trak sig ud af løbet fire runder før mål, hastede hen til sin bil og kørte væk.

Christophe Bassons satte efter rytteren i sin egen bil og fik ham til at stoppe. Christophe Bassons bad om lov til at se cyklen. Som det første tog han drikkedunken op, og ud stak nogle ledninger. Den 43-årige erkendte, at han havde snydt, men han mente, at han havde en god grund til at snyde. Han ville have hævn over alle de ryttere, der i tidens løb havde dopet sig og dermed snydt ham for sejre.

»Han sagde, at han var dødtræt af, at folk dopede sig. Han sagde: Jeg vil vinde over alle dem, der doper sig og vinder præmier. Én ting er rigtigt i det, som han siger. Han havde brug for at hævne sig. Alle har en grund til at snyde. Er det for at vinde penge, at være kendt, at vise sine forældre, at de kunne klare det og blive en god cykelrytter? Alle har sine grunde,« siger Christophe Bassons.

Det var ikke et enestående tilfælde, mener Christophe Bassons. Hans oplevelse er, at doping og snyd i motionistrækkerne også er et problem i dag. Det handler ikke om

penge, men om prestige og om at komme øverst på sejrsskamlen. Nogle, også midaldrende mænd og kvinder, føler sig kun noget værd, når de præsterer noget.

Snyd i stigende grad

»I amatørsporten har mange brug for at fremstille sig i et godt lys. I dag ser man, hvordan de sociale medier udvikler denne tendens. På de sociale medier skriver mange mennesker, at de er fransk mester, men i realiteten er de fransk mester for 40-50-årige. Men de begrænser sig til at sige: Jeg er fransk mester. Det er problemet. Det er derfor, at amatørryttere vil prøve at vinde med f.eks. en motor i cyklen eller doping eller snyde på anden vis. Det ser vi i stigende grad,« siger han.

Ifølge Christophe Bassons handler det om grundlæggende tendenser i samfundet, hvor alle konkurrerer med hinanden, og der sættes lighedstegn imellem resultater og selvværd.

»Det er virkelig et problem, men jeg tror ikke kun, det er doping. Problemet er løgne, snyd, manglen på at værdsætte sig selv.

I dag kan man tale om falsk selvværd. Der er folk, der for at elske sig selv tror, at de skal sammenligne sig med andre. Nogle vil sige, at deres nabo arbejder dårligt for at overbevise sig selv om, at de arbejder godt. Har jeg gjort folk lykkelige? Har jeg gjort noget godt?«

Og medierne er medspillere i hele dette spil, mener han. De fremhæver vinderne frem for dem, der følger det moralske kompas.

Balancen tipper

»Når journalister taler om store sportslige idoler, taler de om vinderne af de store løb, men ikke om dem, som har værdier og har stået op for sager. Kampen mod doping handler også om en ny måde at fremstille sporten i medierne på. Hvis medierne formår at fokusere mere på sportsmændene med værdier, kommer sponsorerne også mod disse mennesker, og balancen tipper. Så har en sportsmand ikke kun interesse i at vinde, men også i at have værdier,« siger Bassons.

Er vi i gang med at nærme os det?

»Nej, ikke som jeg ser det nu, men jeg tror på, at det vil ske.«

I dag er Christophe Bassons ikke længere med til at afsløre snydere som rytteren med en motor i drikkedunken. I de senere år har han arbejdet med forebyggende arbejde blandt unge sportsfolk. Der skal nemlig en holdningsændring til.

»Jeg er skuffet over, at man ikke rykker sig nok, når det kommer til hele forebyggelsesaspektet. At man ikke er bedre til at tilbyde en anden vej frem end at snyde. At man ikke automatisk skal bøje sig for systemets vaner, men i stedet finde sin egen plads. At man har ret til at være sig selv og være anderledes,« mener Christophe Bassons.

Et liv bag skriveborde

Han mener, at problemet er, at børn i dag ikke lærer at sige fra.

»Fra børn er 5 år til 15 år lever de deres liv bag et skrivebord, hvor de lytter og ikke har meget ret til at sige nej. De har ikke ret til at sige, hvad de tænker om noget. Hvordan vil man så have, at en ung fyr på 15 år skal være i stand til at sige nej til sit idol? Til en, som siger: ”Hvis du vil vinde, skal du dope dig?” Hvordan er det muligt at sige til lederen, der er idolet, at det ikke er i orden at dope sig. Det er ikke nemt.«

Men Christophe Bassons har ikke opgivet kampen.

Og i alle disse år, siden Lance Armstrong tog fat i skulderen på ham, har Christophe Bassons stadig dyrket cykelsport. Også i motionsløb. Han fik selv et års karantæne for at udeblive fra en dopingtest, men den blev senere fjernet, og Christophe Bassons fik en økonomisk erstatning, fordi han ikke var blevet informeret om, at han var udtaget til testen.

Ingen passion for cykelsport i fjernsynet

Han elsker stadig cykelsporten, selv om han på egen krop har oplevet alle sportens skyggesider.

»Jeg har en passion for cykelsporten og anstrengelserne, men ikke en passion for cykling eller sport i fjernsynet. Jeg elsker stadig at dyrke sporten. Jeg kan lide, at det gør ondt, at jeg forbedrer mig, at hjertet slår hurtigt, stoltheden over at komme op på et bjerg eller en meget hurtig nedstigning. Men jeg drømmer ikke om det professionelle miljø, for jeg kender det indefra, og i sidste ende er det ikke særlig godt og sundt. Jeg skelner meget mellem de to ting.«