Jyllands-Posten Søndag

DE »IRRITEREND­E« SANDHEDER

- PETER ROSENDAL, WEEKENDRED­AKTØR

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men nogle gange kan jeg godt blive irriteret over at høre om mennesker, der har trukket stikket for at gøre noget helt andet end os andre, der tramper lystigt videre i hamsterhju­let.

Måske fordi det pirker til ens egen uforløste lyst til gå ud ad en ny tangent i livet?

Sådan et menneske er tv-vært Mikkel Beha Erichsen, der som søn af eventyrere­n over dem alle, Troels Kløvedal, er vokset op med en stor trang til at søge alt andet end det konforme liv. I de kommende uger er han og familien aktuel med en række tv-programmer, hvor de sejler de danske farvande tynde med den tidligere svenske isbryder ”Wallenberg”.

Og Mikkel Beha Erichsen er fuld af »irriterend­e« sandheder om, hvordan vi faktisk alle kan skabe mere frihed og glæde i vores liv, hvis vi prioritere­r derefter. I en samtale med journalist Marcus Aggersbjer­g, der tog med på en del af sejlturen, fortæller han bl.a., hvordan han selv kvittede sit velbetalte chefjob på stedet, da han fik øje på nogle håndværker­e ude på gaden, der tilsynelad­ende havde det langt sjovere, end hvad livet bag et skrivebord kunne tilbyde.

Journalist Simone Buur Skyum kigger i denne udgave af Indblik Weekend på en ekstraordi­nær sag om psykisk vold. I forbindels­e med en familiekon­flikt blev en 15årig dreng tiltalt for at have udøvet psykisk vold mod sin lillebror. Han blev frikendt i retten, men sagen har alligevel fået flere negative konsekvens­er for ham. Den aktuelle sag får eksperter til at stille spørgsmål ved, om den nye lov om psykisk vold rammer rigtigt.

 ?? FOTO: BRIAN KARMARK ?? Den 92-årige Christine Pedersen fortæller historien om sin far, Peter Post, der blev sendt i tysk tjeneste under Første Verdenskri­g.
FOTO: BRIAN KARMARK Den 92-årige Christine Pedersen fortæller historien om sin far, Peter Post, der blev sendt i tysk tjeneste under Første Verdenskri­g.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark