Han risikerede fængselsstraf for at have kaldt sin lillebror en svans

En 15-årig dreng blev tiltalt for psykisk vold mod sin lillebror efter skænderier i skolen. Retssagen har påvirket ham så meget, at han er droppet ud af gymnasiet. En juraprofessor finder loven om psykisk vold »retssikkerhedsmæssigt dybt betænkelig«, mens andre peger på, at loven har god signalværdi.

Han kunne ikke se sin far i øjnene. Den 15-årige Rasmus Nielsen var lige begyndt i 1. g på det lokale gymnasium, men den 5. september 2019 sad han ikke foran tavlen omgivet af sine nye klassekammerater.

Han sad i Retten i Næstved foran en dommer og to domsmænd, alt imens hans far vidnede imod ham.

Rasmus Nielsen var anklaget for at have begået psykisk vold mod sin 11-årige lillebror ved bl.a. at have gjort ham bange, kaldt ham for »svans« og sagt, at han skulle passe på, hvad han gik rundt og sagde til andre. Anklagemyndigheden gik efter ubetinget fængselsstraf, som evt. kunne gøres betinget.

Strafferetsprofessor på Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen ryster på hovedet ad sagen. Han fortæller, at han frygtede det værste, da psykisk vold sidste år blev kriminaliseret med op til tre års fængsel. Hans bekymring var, at loven ville føre til »absurde resultater«.

»Sagen viser, at det er gået værre, end jeg frygtede, og det siger faktisk ikke så lidt,« siger Lasse Lund Madsen.

I marts 2019 stemte alle partier i Folketinget ja til at kriminalisere psykisk vold i nære relationer med en ny paragraf i straffeloven. Loven skulle være et stærkt signal om, at psykisk vold var lige så forkert som fysisk vold.

Forskning viser, at den psykiske vold – som at blive groft nedværdiget, hånet og styret af sin partner eller et andet familiemedlem – kan være mindst lige så skadeligt for trivslen som at få slag og tæsk.

Men eksperter advarede allerede dengang om, at loven om psykisk vold var diffus.

Jyllands-posten møder den nu 16-årige Rasmus Nielsen en formiddag i maj, hvor han viser rundt på sit værelse hjemme ved sin mor.

Rasmus Nielsen er ikke hans rigtige navn. Han er gået med til at fortælle sin historie på den betingelse, at han er anonym. Han ønsker ikke, at flere får kendskab til, at han har været i retten.

I forvejen har retssagen betydet, at han er droppet ud af gymnasiet, fordi han føler sig stemplet.

»Det var skræmmende, og det var ubehageligt,« siger han.

En konfliktfyldt skilsmisse

Det var Rasmus Nielsens far og farfar, der i foråret sidste år politianmeldte ham.

En konfliktfyldt skilsmisse mellem hans forældre var gået forud. Rasmus Nielsen boede hos sin mor, mens hans 11-årige lillebror boede hos faren. Politianmeldelsen var en af flere, som var indgivet familien imellem. Der var næsten ingen kontakt mellem de to husstande – ud over at børnene gik på samme folkeskole. Det viser et udskrift af dombogen.

Rasmus Nielsen var tiltalt for at have udsat sin lillebror for psykisk vold i skolen ved ifølge anklagerne at have fremsat »hånende, krænkende eller truende udtalelser« som f.eks. »svans«, »du kan ikke noget«, og »pas på, hvad du går rundt og siger«.

Derudover skulle han ifølge anklagerne have taget hårdt fat i lillebroren, hvilket gjorde lillebroren bange for at møde ham.

Ud over den psykiske vold var Rasmus Nielsen også tiltalt for i to tilfælde at have udøvet fysisk vold mod sin lillebror. I det ene tilfælde også mod lillebrorens klassekammerat.

Anklagemyndigheden gik efter en fængselsstraf, som evt. kunne gøres betinget, samt at Rasmus Nielsen skulle efterkomme en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet.

Rasmus Nielsen nægtede sig skyldig og forklarede modsat, at det var lillebroren, der tog initiativ til at råbe efter ham i skolen samt sprede dårlige historier om ham.

Efter to retsdage blev Rasmus Nielsen frifundet. Det var ikke fundet bevist, at han havde gjort sig skyldig i psykisk vold, og heller ikke, at han havde udøvet fysisk vold, lød det i dommen.

I forhold til psykisk vold lagde Retten i Næstved bl.a. vægt på et vidneudsagn fra en pædagog, der arbejdede på skolen. Pædagogen forklarede, at selv om der var uoverensstemmelser mellem brødrene, forsøgte lillebroren ikke at undgå sin storebror eller at holde sig væk fra konfrontationerne.

Dermed fandt retten det ikke bevist, at Rasmus Nielsen initierede det, når brødrene har råbt ad hinanden.

Den nu 16-årige Rasmus Nielsen tænker lidt, da han skal sætte ord på oplevelsen.

»Hvis du kan forestille dig, at du sidder i retten. Og du hører din far, farfar og lillebror sidde og udtale sig til din skade.«

»De tegner en karakter af dig som ond, kriminel og tarvelig. Hvilket er stort set det eneste, der går igennem ens hoved, når man sidder derinde og hører på det. I de 2,5 timer min far var til stede i retten, kiggede jeg ham ikke i øjnene en eneste gang. Jeg følte bare ikke, at jeg kunne se den mand i øjnene,« siger han.

Rasmus Nielsen blev frifundet, og hans navn blev dermed renset. Men det har ikke

været omkostningsfrit for ham at være i retten. I en periode røg han hash for at slippe væk fra sin vrede. »Det var dumt, men det hjalp,« forklarer han. I dag går han til psykolog, og han er droppet ud af gymnasiet.

»Det var svært at koncentrere sig om at gå i gymnasiet. Følelsen af at vide, at man skulle i retten om lidt, og at det virkelig, virkelig havde nogle store konsekvenser, hvis man blev dømt. Jeg ville heller ikke have et ry nede i skolen, at jeg var ham, der havde været i retten. Men det fik jeg så,« siger han.

Han fortæller, at han nu skal have et sabbatår.

Jyllands-posten har været i kontakt med hans far, der ikke ønsker at kommentere sagen.

»En håbløst udformet lov«

Drengens forsvarsadvokat, Anne Friis Refsgaard, mener, at sagen er et tydeligt eksempel på, at loven om psykisk vold kan misbruges som et våben i en skilsmissekonflikt. Ressourcerne er bedre brugt på, at familierne får hjælp, mener hun.

»Der var tale om en skilsmisse, hvor to drenge tog deres forældres konflikt med i skolegården,« siger Anne Friis Refsgaard, der er advokat ved Advokatfirmaet Svendsen.

»Min sag her – hvad får man ud af at føre

»Hvis du kan forestille dig, at du sidder i retten. Og du hører din far, farfar og lillebror sidde og udtale sig til din skade.«

den i retten? Skulle man ikke hellere bruge ressourcerne på at hjælpe familien og de her børn?« spørger hun.

Hun retter først og fremmest kritikken mod anklagemyndigheden for at have rejst sagen mod hendes klient. Hun mener, at loven bør reserveres til »grove tilfælde, hvor det virkelig er kørt af sporet«.

»I den her konkrete sag burde der aldrig være rejst tiltale. Nu blev han heldigvis frifundet, men han var vel at mærke en 15-årig dreng, og det har altså menneskelige konsekvenser for et ungt menneske at skulle igennem en straffesag, uanset at den fik det rigtige resultat,« siger hun.

Professor Lasse Lund Madsen frygter også, at loven misbruges som et våben i skilsmissekonflikter. Han mener dog, at det er forkert alene at give anklagemyndigheden skylden.

»Anklagerne skal jo prøve at føre de love ud i livet, som politikerne vedtager,« siger han.

Han peger i stedet på, at det er lovens udformning, der er problemet.

»Det er den mest håbløst udformede bestemmelse, vi har i straffeloven, og resultaterne bliver derefter,« siger han.

Risiko for, at loven misbruges

I loven fremgår det, at psykisk vold i nære relationer skal straffes med bøde eller op til tre års fængsel, hvis man »gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden«.

Ud fra ordlyden er det svært at forstå, hvilken opførsel der egentlig er ulovlig, siger Lasse Lund Madsen. Når det angår »vores dagligdags omgang med hinanden«, er det ellers meget vigtigt, at der er så lidt tvivl som muligt, siger han.

»Retssikkerhedsmæssigt er det dybt betænkeligt, at vi har en lovbestemmelse, der er så vag og diffus at arbejde med. Nogle par lever som hund og kat, og hvor går grænsen for, at det bliver deci

at seks af otte sager har ført til frifindelse, har det vist, at der egentlig skal ret meget til for at blive dømt,« siger Birgit Feldtmann.

Hos organisationen Lev Uden Vold mener sekretariatschef Sine Gregersen, at det faktisk er uden for retssalene, at paragraffen gør den største gavn.

»Det er vigtigt, at psykisk vold er blevet strafbart, fordi vi nu taler om psykisk vold på en måde, vi ikke har gjort før. Der er kommet en bevidsthed om, at psykisk vold ikke er i orden,« siger Sine Gregersen.

Hun håber, at det gør, at ofrene hurtigere søger hjælp til at komme ud af den voldelige relation, før det eskalerer. Psykisk vold kan være en forløber til fysisk vold, fortæller hun.

»Den præventive effekt af bestemmelsen er meget vigtig. At vi gør nogle opmærksomme på i tide, at de befinder sig i en psykisk voldelig relation, og at psykisk vold er forbudt. Jeg synes egentlig, at det er bestemmelsens ultimative succeskriterium, hvis den er med til at forebygge vold,« siger hun.

Professor emeritus Gorm Toftegaard Nielsen er uenig. Han mener, at der er en tendens i tiden til at ville skabe et »idealsamfund« gennem straffeloven. I gamle dage skulle politiet sikre os mod forbrydelser, siger han.

»Anklagemyndighedens mening har åbenbart været, at når 15-årige drenge behandler deres lillebrødre på den her måde, så skal de straffes og stemples som kriminelle. Moralen er høj, men fornuften er ikke helt så høj,« siger han og fortsætter:

»Prøv at tænke på, hvad sådan en retssag koster i timen. Og du får altså ikke nogen ønskedreng ud af at sende en 15-årig i fængsel,« siger han.

Gorm Toftegaard Nielsen foreslår at forebygge psykisk vold gennem sociallovgivningen frem for straffeloven.

»Hvis man vil hjælpe den slags familier, hvor sådan noget foregår, så tror jeg ikke, man skal hjælpe dem ved at bruge penge på jurister, der skal have et par tusind kroner i timen.«

Anklagemyndigheden oplyser i et skriftligt svar til Jyllands-posten, at der er »tale om en ny bestemmelse, hvor der ikke er nogen praksis at læne sig op ad«:

»I sidste ende er det op til domstolene at vurdere, om en tiltale falder inden for bestemmelsens område.«

Brik i et spil

På Christiansborg vækker sagen også opsigt.

Preben Bang Henriksen (V), der er formand for Folketingets Retsudvalg, peger på, at loven blev vedtaget for »i højere grad at signalere over for voldsudøvere, at psykisk vold er strafbart«, og han håber, at den har en præventiv virkning.

Han havde dog ikke forestillet sig, at loven ville blive anvendt i situationer med »to brødre i skolegården«, siger han.

»Jeg vil godt se nogle flere eksempler fra retspraksis, før jeg siger, om der er behov for en præcisering af lovbestemmelsen. Men der er heller ikke nogen ønsker om, at anklagere misforstår den lovgivning, vi vedtager i Folketinget. Så jeg vil nok sige, at hvis det er et udbredt fænomen hos Anklagemyndigheden, så kan der være behov for, at vi præciserer den,« siger han.

Kristian Heegaard, retsordfører for Radikale Venstre, understreger, at »når vi taler om et barn helt ned til 15 år, er der ingen tvivl om, at det er smertefuldt« at være i en retssag.

»Nu taler vi om én sag, og hvis der opstår flere, så må vi se på, om vi skal definere psykisk vold yderligere end i dag,« siger han.

Justitsminister Nick Hækkerup understreger i et skriftligt svar, at konsekvenserne af psykisk vold kan »være langvarige eller livsvarige«.

»Reglerne om psykisk vold kan desværre, som så mange andre regler, ende med at blive misbrugt i en konflikt mellem forældre, der er ved at blive skilt. Reglerne om psykisk vold er nye, så jeg vil følge praksis tæt de kommende år, og hvis der i den sammenhæng viser sig behov for at tilpasse reglerne, vil jeg ikke udelukke det,« udtaler han.

Den 16-årige Rasmus Nielsen føler, at han har været en brik i et spil.

»Det har fået mig til at ændre mit syn på Danmark. Bare det at være i retten tiltalt for sådan nogle ting, det sætter et mærke i en. Jeg kunne godt have forstået det, hvis der var nogle klare beviser for, at jeg var skyldig. Men sagen skulle bare afprøves,« siger han.