Jyllands-Posten Søndag

NATURVIN PER SEJLBÅD

-

15.745 flasker klimavenli­g naturvin er netop landet hos Rosforth & Rosforth, der bor under Knippelsbr­o. Vinen er usprøjtet og helt naturlig og tilmed transporte­ret hertil på et gammelt tysk sejlskib fra 1943, der kun sejler, når vinden blæser. Den 34-årige franskmand Anne-flore Gannat er kaptajn på skibet, og hun stævnede ud på den 32 meter lange skonnert fra Les Sablesd’olonne i Frankrig. »Turen har været fin, og vi har haft godt vejr. Alle dage er selvfølgel­ig forskellig­e, men vi er vant til at tilpasse os lynhurtigt og rigger sejl til på få minutter, hvis vejret slår om,« siger Anne-flore Gannat til Heatbeats. Hun har sejlet med skibet ”Tres Hombres” fra Fairtransp­ort siden 2012 efter et tilfældigt møde med båden i Caribien. En gang om året sejler Anne-flore Gannat med skibet og den 16 mand store besætning til Caribien for at hente kaffe- og kakaobønne­r, der skal fragtes over Atlanten.

TRE ET HALVT KILO ISVAFFEL

Trods en regnfuld sommer og begyndende overvejels­er om at opsøge folk med for højt BMI er der stadig folk, der går efter rekorden. Et Humlum Isbjerg består af 30 forskellig­e iskugler, softice, seks flødebolle­r, og så er der naturligvi­s såkaldt guf på toppen. De ansvarlige er Humlum Camping, prisen er 250 kr., isen vejer 3,5 kg og indeholder 7.000 kalorier, mere end det dobbelte af det anbefalede daglige indtag for et voksent menneske. »Det var vores søn, der var på Youtube, hvor han så en video fra Bornholm med den største is. Det tænkte vi, at det kunne vi sagtens slå,« forklarer campingpla­dsens ejer, Lærke Lützen-laursen, til TV 2.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark