Er Blærerøven og Bubber dårlige mennesker?
To kendte midaldrende mænd får tørt på, fordi de har forladt deres koner. Måske dulmer de smerten over livets forgængelighed.
»Som andre midtvejskrisemænd har Mads Christensen forladt sin kone for en yngre model.«
Sådan stod der at læse i spalterne i ugebladet Alt for damerne for nylig.
Den 55-årige Mads Christensen, der også er kendt under navnet ”Blærerøven” pga. sin hang til dyre ur, store biler, og jeg skal komme efter dig, fortæller i det samme interview om sin brøde:
»Jeg har brudt samtlige regler og forordninger. Jeg har fuldstændig selvisk, egoistisk, narcissistisk, røvhulspillende og usmageligt forladt mine børn, min kone, min hund, mit hus, mine tagrender, min havetrampolin, min hæk og mit kirsebærtræ. Jeg pakkede en håndtaske og skred. Der er næsten ikke noget mere foragteligt, en rigtig mand kan gøre.«
Hold da op. Man kan roligt sige, at verden stod klar til at give Mads Christensen nogle ordentlig slag med den syvhalede pisk, efter at han offentligt har fortalt om sin synder. De sociale medier skummede over med afsky over for en mand, der ellers altid har haft travlt med at markedsføre sig som »ordentlig og anstændig«. Retfærdigvis skal det dog nævnes, at der også var mange Facebookbrugere, der klappede Mads Christensen på skulderen for hans ærlighed.
Bundlinjen er dog, at Blærerøven endte i det samme cirkus, som en anden midaldrende mediekendis gjorde ganske kort tid forinden – for nogenlunde den samme forbrydelse: Niels Christian Meyer alias Bubber blev trukket gennem skærsilden, da han fortalte en måbende dansk offentlighed, at han havde været sin kone utro og i en alder af 55 år skulle være far igen. Denne gang var det sammen med hans tre børns tidligere barnepige. Ganske vist var hun i mellemtiden blevet en voksen kvinde på 41 år med egen forretning og tre børn. Men barnepigen ... kan det blive meget værre?
Er Blærerøven og Bubber dårlige mennesker, fordi de faldt i gryden – og midt i livet brød ud af et langt ægteskab for at starte forfra med »en yngre model«?
Tja, hvem skal være dommer over det?
Jeg vil i hvert fald ikke, for jeg aner intet om, hvad der er forgået hjemme i familievirksomheden hos hr. og fru Christensen eller hr. og fru Bubber.
Til gengæld kender jeg rigtigt mange ikkekendte mennesker, der er havnet i den samme situation. Historien er ofte den samme: I årevis har livet været fyldt med bleer, madpakker, vasketøj, utætte vandrør og ubetalte rudekuverter. Udfordringerne på fabrikken var således store, men de bandt også parret sammen.
De kunne skændes, elske og grine, så det slog gnister, men en dag blev der stille. Lidt for stille. Ungerne var vokset ud af konfirmationstøjet, og vittighederne gentaget så tilpas mange gange, at de gav kvalme. I en alder af 50 år eller deromkring pakkede den ene eller den anden (eller dem begge) kufferten, fordi de var ved at blive kvalt i livets store projekt. Og ja, ofte stod der en forelsket sjæl på den anden side af vejen og ventede med kærlighed og komplimenter.
I tidligere tider ville de økonomiske omstændigheder for de fleste betyde, at et brud ville være utænkeligt i den modne alder. Til gengæld var der heller ikke så mange år tilbage på kontoen. Men i dag kan man godt nå at nappe en ekstra bid af det herlige liv og måske genopfinde sig selv og dulme smerten over livets forgængelighed. Som Mads Christensen siger i interviewet med Alt for damerne:
»Jeg føler mig fuldstændig som en teenager. Jeg er liderlig, jeg er sulten, jeg er frisk, og jeg er frejdig. Og det tager jeg som et udtryk for, at jeg slet ikke er færdig.«
Nu er han så ved at brække sig over tanken om at klippe hæk hjemme på parcelhusgrunden i Nordsjælland – og han skal i hvert fald aldrig bo i hus igen eller svejses sammen med en ny kone. Til gengæld håber han på et minimalistisk liv i sin sejlbåd, hvor han kan se sin unge svenske kæreste hver anden uge ... for han er vild med hende.
Nu må vi se, hvad fremtiden bringer. Bubber fik en baby (og er lykkelig, kan jeg se på hans videoblog). Kommer vi også til at se Blærerøven med et nyt køretøj og mørke rande under øjnene?
Vi må håbe, at han, ekskonen, den svenske flickvän, børneflokken, hunden og alle de andre finder vej ud af miseren. Mon ikke det lykkedes, for selv om Blærerøvens handling – også med hans egne ord – kan virke egoistisk og narcissistisk, så skal man passe på med at tvære andre ud med sin egen store moraliserende pegefinger. For sæt, at man selv falder i en dag, hvor livet begynder at gå i ring, og krop og hjerne længes efter at drible ud ad en anden tangent end den sædvanlige.
Nogle finder andre (mere uskyldige) veje i jagten efter atter at mærke livet bruse gennem årerne. Behøver jeg nævne overdådige gourmetmiddage og nærmest kriminel dyr rødvin? Personligt løber jeg, næsten 60 år gammel, 90 km om ugen i splitshorts og singlet.
Og så er der et begreb for horderne af midaldrende mænd, der på deres dyre racercykler gør landevejene farlige hver weekend: MAMIL (midaldrende mænd i lycra). Nogle griner, når de ser sådan en overvægtig weekendkrigers krop tvunget ned i en stram elastik.
Men helt ærligt: Hellere se lidt fjollet ud end at overgive sig frivilligt. For manden med leen cykler sgu også stærkt.
SØNDAGSTANKER
Søndagstanker er en klumme om hverdagen og livet.
Søndagstanker skrives på skift af Jyllands-postens klummeskribenter.
I denne uge deler weekendredaktør Peter Rosendal sine tanker om midtvejskriser.